Børneforsikringer?

Vi har heller ingen forsikringer på vores børn har enlig heller ikke tænkt på det men vil få ringet til vores forsikring selskab imorgen og få nogle gode tilbud på det 

Men vis jeg stod som i gjorder nu ville jeg priotere husleje varme  vand  og mad til mine børn og så lige så snart en af jer får job finde en forsikring til børnene. 

Selfølig skal ikke ikke sulte eller sælge alt i har for forsikringer syntes godt nok folk har svært ved at sætte sig ind i at stå og næsten ingen gang kunne få mad på bordert lad hver at lytte til det pjat 

Mine forældre har altid haft på os 3 børn. Vi er henholdsvis 19, 25 og 27 år. Så vil ikke mene det er nyt. Det forkommer mig bare som en selvfølge at man forsikre sig selv og sine børn. Jeg har også kun en SU og bor hammer dyrt i København.  Men har måtte spare på mad osv. 

Det er nyere at børn ik er dækket i institutionerne ved jeg men ja er vokset op på den meget lave sociale rangstie og har bare aldrig kendt til fosikringer andet end indboforsikring som voksen. Troede det var noget man gjorde af luksusårsager må jeg erkende. Så ja mangel på viden derom. Ved jo ik hvordan din økonomi løber rundt men jeg har ik min egen indtægt og manden har sin SU og vi har begge en del gæld så vi har ik råd til andet end det basale og jeg ka jo ik bede ham om at gi mig penge han ik har pt og det er jo svært at redegøre for. Men det er i hvertfald ik en god ide at optage nye udgifter før han kommer i noget fast arbejde forhåbentlig.

Benjamins'mor skriver:

Åh, det kan jeg faktisk ikke huske. Mener at selvrisikoen er 1000,- men er ikke helt sikker. 

Jeg ved faktisk ikke hvorfor jeg er så dyr. Jeg fejler ikke noget som sådan. Har fået fjernet min galdeblære men det er kun 14 dage siden, så det fejlede jeg ikke inden jeg ringede.

Ok men tak for svaret.

Wampires skriver:

Jeg har lært lektien af hvor vigtigt forsikringen er for vi nåede ikke at tegne den inden sønnen faktisk fik en skade der kan give men senere i livet...

Så er glad for vi har den nu da han f.eks. har slået en tand, og revet sit øre næsten helt af i den ene side... begge dele i BH hvor der jo ikke længere er forsikring hvis der sker noget medmindre man selv har en der dækker...

han er forsikret med både ulykke og liv... hellere for meget end for lidt når det kommer til ham...

tidligere var børnene jo dækket af vuggestue-bh-skolens forsikring men sådan er det ikke i dag...

vi betaler 400 kr om måneden hos IF med største dækning og udbetaling hvis der skulle ske noget...

Ok dvs at så er der ingen selvrisiko fordi I betaler et stort beløb hver måned?

I min verden er børnenes forsikringer - og vores andre forsikringer i det hele taget - noget af det vigtigste. Jeg må indrømme at jeg synes at det er dybt uansvarligt ikke at være det. Vi har de sidste mange år kun haft én indtægt, men forsikringer sparer vi ikke på. 

Vores børn har altid været forsikret. Indtil 3 år stod de under min forsikring, men derefter får de deres egen. De er hver forsikret for op til 1,5 million kroner - det koster os 85kr pr barn pr måned. 

Er der så en selvrisiko også? Ja ka godt følge argumenterne men er vokset op langt fra den slags virkelighed så for mig er det en ukendt verden at tænke sådan. Alting har altid handlet om at overleve fra måned til måned og desværre går man nogen gange i sine forældres fodspor selvom jeg dog altid til forskel for min mor har penge til hele måneden og også har taget en bacheloruddannelse som så desværre ik harfået mig i arbejde dog. Men ja det fuldt ud ansvarlige liv er svært at gennemføre for nogen desværre selvom ønsket bestemt er der.

helle85 skriver:

Vi har forsikret vores børn da jeg syntes det er vigtigt hvis de slå der tænder osv.

Og jeg er meget glad for at vi har den for i sommeren der faldt min datter på sit løbehjul og slog sine voksen tænder løs ( meget tæt på at den var slået ud) heldigvis er den vokset fast igen forhåbentligt uden skade (vi gå til tjek med den) og hvis der nu skulle være sket noget så dækker forsikringen udgifterne til tandlæge regning nå hun bliver over 18

Jeg ville godt nok have dårlig samvittighed hvis vi ikke havde haft den

 

Og igen hvis børnene kommer til at smadre en rude eller noget på skole/daginstitution så skal i selv betale.

Mine forældre har heller aldrig haft forsikringer men alligevel har vi prioriteret det

Ja ka jeg godt se men har virkelig aldrig tænkt på at man som menneske bør være forsikret. Det er en helt ukendt tanke for mig selvom det måke for andre virker helt naturligt.

Jeg må ærlig talt indrømme at jeg er dybt chokeret! Det vigtigste og mest ansvarlige er ens forsikringer (akasse, indbo, ulykke mv). Hvad vil du/I gøre, hvis uheldet er ude? Jeg synes du skal gå ind og læse om konsekvenserne ved ikke at have en ulykkesforsikring. Jeg forstår simpelthen ikke hvordan man ikke kan have råd til en uykkesforsikring? Det handler jo om prioritering i ens hverdag og økonomi - køb billigere varer mv.. Og så ville jeg kraftigt overveje at sælge bilen og prioritere en forsikring på mine børn - og mig selv, for den sags skyld! 

Ja men som jeg også har skrevet det til andre så er det med forsikringer på mennesker helt ukendt for mig som en basal nødvendighed. Så det der er det mest naturlige for dig er helt fjernt fra min virkelighedszone. Jeg har simpelthen aldrig haft et forhold til fænomenet før andet end en indboforsikring. Det eneste jeg har tænkt når jeg hørte om det var det er endnu en måde at lokke penge fra folk og at det var meget begunstiget mennesker der havde et formål med den slags. At jeg så får ny viden om det nu hvor jeg lige er blevet indtægsløs og vi ik kender vores økonomi fremadrettet så er det ik med betragtningerne lige at gå ud og stifte nye udgifter. Men når vi er på plads igen og manden forhåbentlig har et jobpå hånden er der mulighed for at regne på tingene da. Men det ska jo også undersøges grundigt med selvrisiko mv og hvad der er bedst at vælge hvis det er. Men nej det er ik et reellt fravalg mere end det er fordi jeg ik har tænkt på det som noget man bør have.

Anonym skriver:

Er der så en selvrisiko også? Ja ka godt følge argumenterne men er vokset op langt fra den slags virkelighed så for mig er det en ukendt verden at tænke sådan. Alting har altid handlet om at overleve fra måned til måned og desværre går man nogen gange i sine forældres fodspor selvom jeg dog altid til forskel for min mor har penge til hele måneden og også har taget en bacheloruddannelse som så desværre ik harfået mig i arbejde dog. Men ja det fuldt ud ansvarlige liv er svært at gennemføre for nogen desværre selvom ønsket bestemt er der.

Du må ikke hænge mig op på det, men jeg har aldrig hørt om selvrisiko i forbindelse med ulykkesforsikringer.

Der er i hvert fald ingen selvrisiko på nogle vores 4 ulykkesforsikringer. Udover dem har vi selvfølgelig indbo og kasko på bilen (Der er selvrisiko) + forsikring på billån, rejseforsikring og gruppelivsforsikring.

Hvis man er vokset op med en Forestilling om at det er sådan tingene er, så er det klart at det kan komme bag på en - jeg tror dog bare at det, for rigtig mange, kan være svært at forstå hvordan det "kan gå ens næse forbi" Jeg er selv vokset op i en familie med misbrug, men forsikringer er der aldrig blevet sparet på - gudskelov, for vi har haft brug for dem flere gange. 

Jeg ville - hvis jeg var dig - helt klart snakke med nogle forsikringsselskaber de næste par dage og få nogle gode tilbud. Du eller dine børn kan blive gældssat for livet hvis det en dag går galt.

Anonym skriver:

Ja kom til at tænke på det igår fordi jeg så programmet luksusfælden. De havde ingen forsikring til deres barn og det var meget uansvarligt ifølge programmets eksperter. Men det har vi faktisk heller ikke til vores tre børn og har faktisk aldrig tænkt på det.

Vores ældste er teenager og vi har da aldrig haft tanke om at få det.  Har jo heller ikke forsikringer på os selv så det er virkelig ikke noget jeg har tænkt over nogensinde. Min mor har heller aldrig haft forsikring på mig eller sig selv, så det er en ret fremmede tanke.

Så vil høre andres meninger om forsikringer på børn og hvad I giver for dem? Skal siges vi har forsikring på vores bil samt indboforsikring men da jeg står uden for arbejdsmarkedet og slet ingen indtægt har og min mand forsørger os, så er det ligesom maksimum for hvad vi synes vi kan klare af forsikringer pt.

Men ville da bestemt nok gøre det hvis vi havde penge til det, for kan da godt se man kan stå med et stort problem ved fx tandskader.

 

 

 

Vi har en generel familieforsikring som dækker os alle. 

Du må ikke hænge mig op på det, men jeg har aldrig hørt om selvrisiko i forbindelse med ulykkesforsikringer.

Der er i hvert fald ingen selvrisiko på nogle vores 4 ulykkesforsikringer. Udover dem har vi selvfølgelig indbo og kasko på bilen (Der er selvrisiko) + forsikring på billån, rejseforsikring og gruppelivsforsikring.

 

Hvis man er vokset op med en Forestilling om at det er sådan tingene er, så er det klart at det kan komme bag på en - jeg tror dog bare at det, for rigtig mange, kan være svært at forstå hvordan det "kan gå ens næse forbi" Jeg er selv vokset op i en familie med misbrug, men forsikringer er der aldrig blevet sparet på - gudskelov, for vi har haft brug for dem flere gange. 

Jeg ville - hvis jeg var dig - helt klart snakke med nogle forsikringsselskaber de næste par dage og få nogle gode tilbud. Du eller dine børn kan blive gældssat for livet hvis det en dag går galt.

Hej igen. Har et forsikringsselskab som går igennem min uddannelse og med rimelige priser, så har faktisk skrevet og spurgt dem om prisen igår, så vi ved det når muligheden kommer for at kunne stifte dem. Vi har en indboforsikring der hvor vi har en selvrisiko på ca. 2000 kr. og betaler 1100 om året. Selvrisikoen kunne godt blive mindre hvis vi betalte et højere beløb men vi har valgt det sådan. Men ja er nok bare vokset op med at man kun skal have penge til det der ligger lige for og har så åbenbart aldrig rigtigt været i kredse hvor man fx har haft forsikringer. Skal siges jeg har levet et meget isoleret liv både i barndom og som voksen og på visse områder er jeg nok sat lidt ud på en sidelinje og ved ikke så meget om hvordan andre lever. Har heller aldrig haft et fast arbejde fx men kun oplevet arbejdsmarkedet gennem praktikker og løntilskud. Er heller ikke typen der går til fx tandlæge som jeg har opdaget andre gør regelmæssigt elker ja nogen gør. Har været det en gang i mit voksenliv som 29-årig pga mine visdomstænder drillede men ellers var forrige gang som 17-årig og nu er jeg snart 37 og har så gode tænder og der var heller ikke noget som helst galt med dem som 29-årig, men ja visse ting gør jeg bare ikke fordi det er slet ik naturligt for mig. Så måske er jeg lidt underlig på visse niveauer, men så er det jo godt at man trods alt pludselig ka få fornyet viden og så se om man ka ændre mønstre på nogen områder med tiden. Men ja kan godt forstå du undrer dig lidt, men ja det er svært at forklare ens livs veje og den vinkel man hver især har med sig.