Downs syndrom på vej mod udryddelse

Mt4 skriver:

Hej det er længe siden jeg har været på siden. Men lige denne dabat kan jeg ikke sidde tavs.
Først Zafir, downs er IKKE en sygdom, bliver så harm når folk siger de er syge, downs har et eks kromosom, rigitgt de kan have følgesygsdomme, men downs i sig selv er ikke under sygdom, folk der mangler en arm har jo også et handicap men er jo heller ikke syge.  Udviklingshæmmede generalt går jo heller ikke rundt og er syge.

Som jeg også har skrevet på disse sider er jeg mor til en lille pige med downs, hun er vores 4 barn, ingen heller ikke hendes brødre kan forstå hvorfor børn med downs ikke skal have lov til et liv,  Og som Zafir føler et angreb ved at være imod abort af downs børn, så skal jeg ige hilse og sige det gør altså lige så ondt på vores piges brødre når de hører om downs børn der blev en abort. Vi er så glade for vores pige stadig er for lille til at forstå hvad folk mener om hendes handicap, men prøv lige at sætte jer i andre downs`s sted at de faktisk ikke er ønsket i samfundet.

Skrøne at de ikke kan få et godt liv, de er lige som vores andre børn meget foraskellige nogle fungere rigtigt godt andre mindre godt. Men inu kan man ikke vælge de mindre gode alm. børn fordi de er til besvær.
Det er rigtig de bliver ofte født med følgesygdomme, men det gør alm. børn altså også, der findes mange hjertebørn uden downs.
Med den rette støtte og oplæring kan en downs få sig et godt liv og et arb. selvfølgelig ikke atomforsker. Men hvem siger det er jobbet. Har for ikke så længe siden set en udsendelse med en pige på 40 som havde gået i gymnasium, og havde i flere år har fast arb, på en plejehjem, hendes mor havde givet hende en fantastisk oplæring, og hun klarede stort set sig selv.
Så det der med at de intet kan gælder ikke alle.
Hvis vi skal være helt ærlige er grunden til at mange fjerne et downs barn inden fødsel, at det ikke passer ind i den der perpekte ramme, som man skal vise frem for andre, uha hvis der er lidt riser i rammen. At man ikke kan klare det holder ikke en meter, så skal man slet ikke vælge at have børn, de kan altså også komme ud for noget man ,,ikke kan klare,,
En far sagde en gang, han har en datter nu teenager, at det ikke er et hårdt liv, men et anderledes liv. Og det vil jeg godt skrive under på. Tingene tager lidt længere tid, og tålmodigheden bliver prøvet af en gang imellem. Men heldigvis er dagligdagen med vores pige fyldt med så mange gode oplevelser, at vi ikke ville være dem foruden. egoistisk måske, men hvem får ikke børn af igoistiske grunde.
Hvis bare folk ville se bag handicappet, så ville de finde lige så mange forskellige personligheder som ved alm. mennesker.
noget andet jeg har erfaret siden vi fik vores datter, mennesker som enten kender eller er i fam. med en med downs, er ofte meget imødkommende og smilende mennesker, er faldet i snak med flere der på en eller anden måde har kendskab til downs, de har bare et mere positivt syn på livet. Så sent som i mandags mødtejeg en mor og hendes 7 årige downs dreng, selv om vi ikke kendte hinanden fik vi lige en lille sludder, det er da skønt i den ellers fortravlede og til tider lidt kolde verden.
Sidst men ikke mindst : husk mennesker med downs har altså også følelser, og de kan altså også blive såret, når omtalen falder på succes i forhold til faldende fødsler med downs.
MT4.

Jeg ved godt at downs er et symdrom og ikke en sygdom, men med downs er der også mange følger, som fx vores der havde hjertefejl mv. Det er en sygdom, dog en følgesygdom.

Jeg siger på INGEN måde at jeres børn, der er født og lever og er skønne, ikke skulle være her. Jeg siger bare at man skal respektere det valg folk tager, når de vælger en syg fra.

Uanset hvordan man vender det, så har det store omkostninger for omverdenen og for det ufødte barn, der er ligeglad om det bliver født eller ej, når det er 15 cm.

Jeg vil altid elske mine børn uanset om de er grønne eller blå, men jeg har en datter i forvejen, der ikke skulle have en udgift ved at få en søster eller bror og det ville det være hos os i forhold til at magte en syg.

Jeg ved ikke hvad jeg ville vaelge... Spoerg mig igen naar jeg er gravid og skal til NF

Vi har begge gange på forhånd besluttet at vi ikke ville have et downs barn. Både pga vores daglidag, parforhold men også pga vores børn der nu er her og er "normale". Meget vil gå fra dem fordi der skal tages extra hensyn til den nye..

Zafir skriver:

Den hetz mod os, der har valgt at sige farvel til et downs barn, er simpelthen så ubehagelig!
Vi står overfor et valg, hvor vi skal have fjernet et ønsket og elsket barn og vi vælger beslutningen i kærlighed, sorg og afmagt.

En kvinde kan blive gravid gang på gang og få talrige aborter på raske børn og ingen skærer en grimasse, men os andre skal hænges ud.

Det er IKKE en trussel for menneskeligheden at der bliver født LANGT værre downs børn. Handicappede børn har IKKE valgt at blive født. Det er rigtigt at vi idag lever i et samfund, hvor handicaps kan kompenseres. MEN - Du  vælger et liv for dit barn, hvor alt i verden handler om det syge barn. Søskende bliver skubbet ud, ægteskab, sex, kærlighed, nærhed bliver sat i anden række. Det har så store konsekvenser for hele familien, når man vælger et handicappet barn til.

Jeg har set SÅ mange familier, gennem mit arbejde, der er fuldstændig splittet ad, pga handicaps. - Det har det ufødte barn ikke valgt og det er de større/mindre søskende IKKE tjent med!

- MEN - man vil aldrig kunne få en verden uden handicappede, for handicaps opstår ofte i forbindelse med fødsel, sygdom, ulykker mv. Men de handicaps vi kan undgå, bør vi undgå for alle parters skyld.

Det er det værste noget menneske kan stå overfor, at skulle sige farvel til et barn du ønsker dig og du elsker. Jeg sagde farvel i stor stor kærlighed til Spunken, Idun og mit ægteskab. Jeg elsker stadig Spunken idag og den vil altid være en del af vores liv.

Det var den eneste rene følelse jeg havde, da vi opdagede den var syg. Selvfølgelig skulle vi sige farvel, så var der, derefter alt sorgen der skulle bearbejdes. Men den sorg havde været livslang, hvis vi havde valgt at spunken skulle blive et fuldborent barn.

Jeg er GLAD og TAKNEMMELIG for at det var spunken vi blev tilbudt undersøgelser med, for Idun blev slet ikke scannet, før det havde været for sent i sin tid.

TAK!

Jeg er SÅ enig, Zafir........!

LouiseLarsen skriver:



Fuldstændig enig....

Så længe det ikke er en sygdom der vil gøre barnet dødlig syg, eller gøre barnet slet ikke ville kunne fungere, ville vi heller ik få det fjernet.....

problemt med downs er at der er så mange følge sygedomme, så det kan godt være at du rent heldbreds mæssigt føder et sundt barn, men det er meget sjældent at der ikke kommer komplikationer senere.

derfor bilver de fleste mongoler heller så gamle igen, da deres følgesygdomme, gør dem svage.

men jeg kan sagtens følge din tanke gang, men tror ikke man kan sætte sig ind i det før man har prøvet at stå med den beslutning, dette er en af grundende til at jeg ikke vil skannes.

Hilsen cecilie

Ny på siden - Hej til jer alle!
Mange som har udtalt sig omkring dette emne, kommer fortrinsvist fra familier uden handicappede søskende eller også er det en mor til det handicappede barn.
Jeg har 2 handicappede søskende og selvom de har boet på instituation siden jeg var 7 år, har de altid haft den største opmærksomhed fra mine forældre.
Af frygt for at tilsidesætte min familie for det handicappede barn, valgte min mand og jeg at få udført alle former for prøver til alle graviditeter. Vi var enige om at et handicappet foster, ville blive fravalgt med det samme.
Heldigvis har alle fostre været uden handicaps.

Det er og vil altid være en svær diskussion.

For der vil altid findes forskellige lejre her.

Da vi ventede vores første skulle min mand og jeg inden NF scanningen selvfølgelig diskutere hvad vi ville gøre med den viden vi ville få.

Min første tanke var: vi ville kunne klare et hvert barn også et med DS. Min mand derimod ville ikke. Han er vokset op med en bror der ikke er som alle andre. Det er først for 2-3 år siden at han har fået den rigtige diagnose Muskelsvind. Når min mands forældre dør - så vil det være ham der står med "ansvaret" for sin lillebror. Han har ikke lyst til at få et barn der hele livet vil være afhængigt af andres hjælp. Jeg accepterede han holdning.

Da vi ventede nr. 2 var jeg godt nok nervøs. Vi havde været igennem IUI og jeg var jo ikke ung længere - så risikoen var noget højere. Igen holdningen den samme vi ville fravælge barnet hvis det havde DS.

Til alt held stod vi ikke i situationen at vi skulle vælge - så hvad vi reelt set ville have gjort hvis det havde været et barn med DS kan jeg jo ikke vide.

At få børn er egoistisk - både dem vi vælger at få og dem vi vælger ikke at få.

Hilsen katja

Zafir skriver:

Det er egoisme, at man vil beholde et barn, der er så sygt, at det altid vil skulle på specialskoler, på institutioner, ikke bo hjemme, ikke få sit et job, familie osv. Det er ren egoisme.

Selv folk jeg kender, der har børn med downs, siger selv: HVis vi havde vidst at han/hun var syg, havde vi også valgt ham fra, selvom vi elsker ham. For man ELSKER sine børn uanset omkostningerne.

Man skal også tænke på omkostningerne for det barn der bliver født. Så kan man sige farvel og prøve igen og lave en sund og rask lillebror/søster!

Tænk over det!

Jeg mener faktisk ikke et barn med down's er "sygt". Barnet har en kromosonafvigelse. Mener ikke det kan sidestilles med sygdom.

Som du skriver kan de ikke bo hjemme, ikke få job, ej heller familie. Jeg er uenig i at de ikke kan bo hjemme, selvfølgelig kan de det. De går i SFO som alle andre børn. De kan godt få job (dog i dagbeskæftigelser tilpasset den gruppe)

Det med familie er jeg også uenig i, de kan sagtens få en kæreste. Børn derimod har du nok ret i, at de ikke får.

Jeg arbejder selv med downs børn (+børn med andre udviklingshandicap), og de har et fantastisk liv, med forældre, søskende og andre familiemedlemmer som elsker dem.

De kommer aldrig til at klare sig selv, som "alle andre" i det danske samfund, men på trods af det lever de (fleste) et ganske godt, om end for kort liv (set med forældreøjne)

Når det så er sagt, er jeg enig med dig i det med IKKE selv at ville have et barn med downs. For jeg VED hvor meget de kræver, jeg VED hvor meget der vil "blive taget fra" eventuelle søskende.

Kan godt ske jeg lyder lidt dobbeltmoralsk, når jeg tager downs børnene lidt i forsvar, og jeg så ikke "vil have en med hjem"

Jeg har fuld respekt for folk som vælger barnet fra, men også respekt for de som vælger det til, på trods af et handicap.

 

Zafir skriver:



Det er ikke så sort og hvidt, i den situation. Jeg er også IMOD abort, hvis det bare er fordi det er en abort og man ikke har tænkt sig om. SÅ er der andre muligheder.

MEN hvis barnet er sygt, er det en anden sag.

Hvis man ikke vil kunne tage sig af et barn, mens man er gravid og mens det lever bagefter er det en anden sag - men herefter bør der også tages forholdsregler, så man ikke bliver gravid igen og igen.

Så tingene er ikke sort og hvide!

Helt enig.

PS: de (personer med downs) er bare så pisse stædige.


Ellers er de fleste, som mange i tråden skriver søde, kærlige og imødekommende.

Men ja, følgesygdommene er desværre en realitet.