Downs syndrom på vej mod udryddelse

quity skriver:

 

Helt enig...

Det er sgu meget mere ego at fravælge et barn, bare fordi det ik lige passer ind i ens såkaldte "perfekte" verden.

Har man sagt A må man også sige B. Vælger/ønsker man at få børn, så har man også en forpligtelse overfor dette, med eller uden handicaps. Ingen børn har bedt om at blive født, så alle har lige meget ret til at komme til.

Jeg mener, at man ved abort kan skåne nogle for at få en forringet livskvalitet. Det er bestemt ikke lykken for hverken barn eller resten af familien at rende ind og ud af dørene på hospitaler. Downs er ikke en eksotisk menneskerace, det er en kromoronfejl, som ud over efterlade barnet udviklingshæmmet også i mange tilfælde gør barnet sygt af alvorlige og behandlingskrævende tilstande.

Selvfølgelige har alle, som bliver fødte ret til at være her - og er lige meget værd.

Havde man testet for 32 år siden var jeg blevet en abort! Da jeg er født med en alvorlig misdannelse. Jeg overlevede mod alle odds - uden varige fysiske mén. Psykiske mén har jeg masser af. De udfordrer mit liv, som deraf tit er ensomt. Jeg er glad for livet - bestemt. Kan dog godt se fidusen i at jeg var sluppet for 7 år på Riget og x antal timer i terapi som voksen.

KaMa skriver:

Jeg mener, at man ved abort kan skåne nogle for at få en forringet livskvalitet. Det er bestemt ikke lykken for hverken barn eller resten af familien at rende ind og ud af dørene på hospitaler. Downs er ikke en eksotisk menneskerace, det er en kromoronfejl, som ud over efterlade barnet udviklingshæmmet også i mange tilfælde gør barnet sygt af alvorlige og behandlingskrævende tilstande.

Selvfølgelige har alle, som bliver fødte ret til at være her - og er lige meget værd.

Havde man testet for 32 år siden var jeg blevet en abort! Da jeg er født med en alvorlig misdannelse. Jeg overlevede mod alle odds - uden varige fysiske mén. Psykiske mén har jeg masser af. De udfordrer mit liv, som deraf tit er ensomt. Jeg er glad for livet - bestemt. Kan dog godt se fidusen i at jeg var sluppet for 7 år på Riget og x antal timer i terapi som voksen.

Hvis man mener man får forringet livskvalitet ved at få børn hvad enten det barn har et handicap(af en eller anden form) eller ej, så burde man slet ik overveje og ønske sig at få børn. Børn er en gave uanset hvad.

Og nu skal du ik tro at jeg det er noget jeg lukker ud uden at have kendskab til det. Jeg har siden en alder af 13 haft down syndrom inde på livet. Har ´venner der har børn med handicaps. Jeg arbejder som pædagog med børn med diverse handicaps. Jeg er frivillig leder/hjælper flere steder med både børn og voksne der har handicaps. Med børnene er det også deres forældre som fortæller om deres liv med et barn med et handicap, det positive og negative der er. (men det er ik kun i sådanne familier der er positive og negative ting.)

quity skriver:

Hvis man mener man får forringet livskvalitet ved at få børn hvad enten det barn har et handicap(af en eller anden form) eller ej, så burde man slet ik overveje og ønske sig at få børn. Børn er en gave uanset hvad.

Og nu skal du ik tro at jeg det er noget jeg lukker ud uden at have kendskab til det. Jeg har siden en alder af 13 haft down syndrom inde på livet. Har ´venner der har børn med handicaps. Jeg arbejder som pædagog med børn med diverse handicaps. Jeg er frivillig leder/hjælper flere steder med både børn og voksne der har handicaps. Med børnene er det også deres forældre som fortæller om deres liv med et barn med et handicap, det positive og negative der er. (men det er ik kun i sådanne familier der er positive og negative ting.)

Jeg har arbejdet med voksne downs. Hvis der er noget de gør, så er det at forøge livskvaliteten omkring sig. Sjældent har jeg fået så meget umiddelbar kærlighed og sjove oplevelser. Så helt enig med dig.

Jeg taler udelukkende om at fravælge et foster med stor risiko for følgesygdomme. Hvilket der er hos downs. Modsat dig (tror jeg) er jeg vokset op i en familie med ekstrem meget alvorlig sygdom. Jeg kan love dig at det forringer livskvaliteten. Specielt hos det syge barn, der lever med afsavn, angst, smerter, overgreb (det føles som overgreb på et lille barn at blive udsat for diverse undersøgelser og behandlinger) og begrænsninger. For ikke at tale om de ar på sjælen det giver.

... Ja, alle børn er en gave, men nogen gange så er den største gave at lade dem få fred og skåne dem for lange invaliderende sygdomsforløb. Sådan tænker jeg efter et ret intensivt kendskab til børneafdelingen på Riget og med mig selv som omdrejningspunkt.
I dag er mine forældre jo lykkelige for at de ikke vidste, hvad jeg fejlede for så havde de nok ikke haft mig i dag - samt to børnebørn på vej. Vi er dog enige i, at en abort havde været den optimale løsning - på en eller anden måde.

...er det klamt at skrive, at man selv synes, man skulle ha' været en abort? Lad mig understrege at det er sat på spidsen og jeg i dag selvfølgelig er glad for livet.

... Ja, alle børn er en gave, men nogen gange så er den største gave at lade dem få fred og skåne dem for lange invaliderende sygdomsforløb. Sådan tænker jeg efter et ret intensivt kendskab til børneafdelingen på Riget og med mig selv som omdrejningspunkt.
I dag er mine forældre jo lykkelige for at de ikke vidste, hvad jeg fejlede for så havde de nok ikke haft mig i dag - samt to børnebørn på vej. Vi er dog enige i, at en abort havde været den optimale løsning - på en eller anden måde.

...er det klamt at skrive, at man selv synes, man skulle ha' været en abort? Lad mig understrege at det er sat på spidsen og jeg i dag selvfølgelig er glad for livet.

Jeg er meget enig i det du skriver, hele vejen igennem og jeg synes ikke det er "klamt" det du skriver, men meget stort at kunne have det objektive syn på ens livssituation og muligheder eller mangel på samme.

Jeg ville også til hver en tid fravælge et barn med handicap fysiske som psykiske, hvis det gjorde at barnets muligheder i livet blev en kamp mere end et liv.

Og ja, man vælger så børn fra men samtidig vælger man jo andre børn til i stedet

Yrsa skriver:

Jeg er meget enig i det du skriver, hele vejen igennem og jeg synes ikke det er "klamt" det du skriver, men meget stort at kunne have det objektive syn på ens livssituation og muligheder eller mangel på samme.

Jeg ville også til hver en tid fravælge et barn med handicap fysiske som psykiske, hvis det gjorde at barnets muligheder i livet blev en kamp mere end et liv.

Og ja, man vælger så børn fra men samtidig vælger man jo andre børn til i stedet

Tak :-) Jeg var jo kommet i et dilemma, hvis en af mine pomfritter havde haft samme misdannelse som mig. Jeg havde dog besluttet at den så skulle fjernes. Stort set alle fostre som har den misdannelse i dag bliver fjernet. Så var blevet støttet i det. Det ville dog nok efterlade en del undren i min omgangskreds. Ved mine forældre havde bakket 100 pct op.

Så folk der synes det er så forkasteligt og alle kan få et liv... Osv. Kan da i hvert fald lige tænke på, at os som har gennemlevet det som både barn og forældre går ind for abort. Modsat dem har vi levet i smerten - samt er mærket for livet.

Total dramatisk skrevet ;-)

KaMa skriver:

Tak :-) Jeg var jo kommet i et dilemma, hvis en af mine pomfritter havde haft samme misdannelse som mig. Jeg havde dog besluttet at den så skulle fjernes. Stort set alle fostre som har den misdannelse i dag bliver fjernet. Så var blevet støttet i det. Det ville dog nok efterlade en del undren i min omgangskreds. Ved mine forældre havde bakket 100 pct op.

Så folk der synes det er så forkasteligt og alle kan få et liv... Osv. Kan da i hvert fald lige tænke på, at os som har gennemlevet det som både barn og forældre går ind for abort. Modsat dem har vi levet i smerten - samt er mærket for livet.

Total dramatisk skrevet ;-)

Jeg synes jo virkelig det giver mening og fortæller en masse som os uden viden om det at leve med en sygdom burde drage nytte af. Du ved hvordan det er og vælger ud fra det.

Men altså, jeg så også helt anderledes på det da jeg som ung mor for 14 år siden blev gravid med den første...da var det at få barn en romantisk lyserød drøm om en fin lyserød baby i en smart barnevogn og ja, et handicappet barn kunne og ville jeg da sagtens klare...tænkte ikke så langt som til hvad barnet ville og skullle leve med.

Jeg fik jo så et sundt barn, men tænker da tit tilbage på min noget naive indstilling...men det er jo en del af livet også..at blive klogere med alderen eller i hvert fald med arfaringen.

Yrsa skriver:

Jeg synes jo virkelig det giver mening og fortæller en masse som os uden viden om det at leve med en sygdom burde drage nytte af. Du ved hvordan det er og vælger ud fra det.

Men altså, jeg så også helt anderledes på det da jeg som ung mor for 14 år siden blev gravid med den første...da var det at få barn en romantisk lyserød drøm om en fin lyserød baby i en smart barnevogn og ja, et handicappet barn kunne og ville jeg da sagtens klare...tænkte ikke så langt som til hvad barnet ville og skullle leve med.

Jeg fik jo så et sundt barn, men tænker da tit tilbage på min noget naive indstilling...men det er jo en del af livet også..at blive klogere med alderen eller i hvert fald med arfaringen.

Jeg tror, at de fleste uanset alder har en romantisk tilgang til at få det første barn. Det skal vi jo for pokker have ellers så var vi en uddødet race..hehe.

Jeg må dog sige, at jeg ret voldsomt blev hevet ned fra den sky, da jeg fandt ud af, at der var to i maven!! Den fede barnevogn er nu blevet til et skrummel, som skal parkeres UDENFOR de funky butikker. Cafelatten skal nydes skoldhed i min egen stue. Den fede pusletaske er nu blevet transformeret til praktisk rygsæk osv.

Helt seriøst. Nu tænker jeg, at det bliver bekymringer, utilstrækkelighed, søvnunderskud, kaotisk hjem og alt alt for meget babygråd!! Samtidig bliver det også alt for vildt på den fede måde. To minimennsker, som vil betyde en verden for mig. Dén glæde kan jeg alligevel ikke få ud af hovedet. Gudskelov.

Jeg ved ikke helt om jeg formulerer mig rigtigt her eller om det bliver volapyk... Men med alle de scanninger vi kan få i dag og som jeg ivørigt også selv har takket ja tak til, så bliver mange handicappede børn valgt fra (og jo det er nok i de fleste tilfælde det bedste for de her børn) MEN for de børn hvor forældrene enten vælger at beholde no matter what eller for de børn hvis forældre har fravalgt scanninger, de vil i den grad blive set som særlinge, når de vokser op... I dag findes der mange institutioner for psykisk og fysisk udviklingshæmmede af større eller mindre grad, men disse må da blive reduceret og dermed vil dem der overlever aborterne blive set som endnu mere sære og underlige, da vi vil se færre og færre af dem...

Jeg er ikke imod scanningerne, men kan alligevel se hvilket problem det kan blive for de "overlevende"

KaMa skriver:

Jeg tror, at de fleste uanset alder har en romantisk tilgang til at få det første barn. Det skal vi jo for pokker have ellers så var vi en uddødet race..hehe.

Jeg må dog sige, at jeg ret voldsomt blev hevet ned fra den sky, da jeg fandt ud af, at der var to i maven!! Den fede barnevogn er nu blevet til et skrummel, som skal parkeres UDENFOR de funky butikker. Cafelatten skal nydes skoldhed i min egen stue. Den fede pusletaske er nu blevet transformeret til praktisk rygsæk osv.

Helt seriøst. Nu tænker jeg, at det bliver bekymringer, utilstrækkelighed, søvnunderskud, kaotisk hjem og alt alt for meget babygråd!! Samtidig bliver det også alt for vildt på den fede måde. To minimennsker, som vil betyde en verden for mig. Dén glæde kan jeg alligevel ikke få ud af hovedet. Gudskelov.

ja, for dig er det i hvert fald blevet den realistiske måde lidt før det bliver det for andre førstegangsfødende...det gode ved det er at du ikke ved hvor meget nemmere det er med et barn, da det ikke er prøvet og så har du ikke en mand at skændes med når overskuddet er nul....men ja, at have børn er jo virkelig ikke en romantisk drøm, men et hårdt arbejde og et skønt arbejde der virkelig giver mening på et højere plan..

Og udefra, der synes jeg selvom jeg er alene med tre unger og kender sandheden... stadig at det at få tvillinger lyder så hyggeligt..