Downs syndrom på vej mod udryddelse

Vi blev spurgt i dag om vi ville vide om der var risiko for Downs syndrom og selvfølgelig vil vi vide det. Vi er ikke i tvivl om at vi har kærlighed nok til et udfordret og udfordrende barn men et barn med Downs syndrom ville ikke være et barn som fyldte det meste af vores liv - det ville fylde HELE vores liv, og RESTEN af vores liv. Det elsker vi hinanden og vores livsstil for meget til at udsætte os for og da vi ønsker at få flere end et barn ville det være urimeligt at vælge et barn til der i den grad vil behøve særbehandling.

Men der er ingen tvivl om at det ville være en tung tung beslutning at føre ud i livet og jeg har den største respekt for jer der har truffet den og gennemlevet det store tab det må være.

Zafir skriver:

Den hetz mod os, der har valgt at sige farvel til et downs barn, er simpelthen så ubehagelig!
Vi står overfor et valg, hvor vi skal have fjernet et ønsket og elsket barn og vi vælger beslutningen i kærlighed, sorg og afmagt.

En kvinde kan blive gravid gang på gang og få talrige aborter på raske børn og ingen skærer en grimasse, men os andre skal hænges ud.

Det er IKKE en trussel for menneskeligheden at der bliver født LANGT værre downs børn. Handicappede børn har IKKE valgt at blive født. Det er rigtigt at vi idag lever i et samfund, hvor handicaps kan kompenseres. MEN - Du  vælger et liv for dit barn, hvor alt i verden handler om det syge barn. Søskende bliver skubbet ud, ægteskab, sex, kærlighed, nærhed bliver sat i anden række. Det har så store konsekvenser for hele familien, når man vælger et handicappet barn til.

Jeg har set SÅ mange familier, gennem mit arbejde, der er fuldstændig splittet ad, pga handicaps. - Det har det ufødte barn ikke valgt og det er de større/mindre søskende IKKE tjent med!

- MEN - man vil aldrig kunne få en verden uden handicappede, for handicaps opstår ofte i forbindelse med fødsel, sygdom, ulykker mv. Men de handicaps vi kan undgå, bør vi undgå for alle parters skyld.

Det er det værste noget menneske kan stå overfor, at skulle sige farvel til et barn du ønsker dig og du elsker. Jeg sagde farvel i stor stor kærlighed til Spunken, Idun og mit ægteskab. Jeg elsker stadig Spunken idag og den vil altid være en del af vores liv.

Det var den eneste rene følelse jeg havde, da vi opdagede den var syg. Selvfølgelig skulle vi sige farvel, så var der, derefter alt sorgen der skulle bearbejdes. Men den sorg havde været livslang, hvis vi havde valgt at spunken skulle blive et fuldborent barn.

Jeg er GLAD og TAKNEMMELIG for at det var spunken vi blev tilbudt undersøgelser med, for Idun blev slet ikke scannet, før det havde været for sent i sin tid.

TAK!

Jeg kunne ikke være mere enig Safir! Hvorfor skal der køres hetz på dem der vælger handicaps fra.
Sådan er det herhjemme, var der chance for noget, eller beviseligt et sygt barn i maven, jamen, så blev graviditeten termineret. Længere er den ikke.
Jeg vil ikke byde et barn eller os selv en sådan tilværelse.

Kunne ikke være mere enig !

Hej det er længe siden jeg har været på siden. Men lige denne dabat kan jeg ikke sidde tavs.
Først Zafir, downs er IKKE en sygdom, bliver så harm når folk siger de er syge, downs har et eks kromosom, rigitgt de kan have følgesygsdomme, men downs i sig selv er ikke under sygdom, folk der mangler en arm har jo også et handicap men er jo heller ikke syge.  Udviklingshæmmede generalt går jo heller ikke rundt og er syge.

Som jeg også har skrevet på disse sider er jeg mor til en lille pige med downs, hun er vores 4 barn, ingen heller ikke hendes brødre kan forstå hvorfor børn med downs ikke skal have lov til et liv,  Og som Zafir føler et angreb ved at være imod abort af downs børn, så skal jeg ige hilse og sige det gør altså lige så ondt på vores piges brødre når de hører om downs børn der blev en abort. Vi er så glade for vores pige stadig er for lille til at forstå hvad folk mener om hendes handicap, men prøv lige at sætte jer i andre downs`s sted at de faktisk ikke er ønsket i samfundet.

Skrøne at de ikke kan få et godt liv, de er lige som vores andre børn meget foraskellige nogle fungere rigtigt godt andre mindre godt. Men inu kan man ikke vælge de mindre gode alm. børn fordi de er til besvær.
Det er rigtig de bliver ofte født med følgesygdomme, men det gør alm. børn altså også, der findes mange hjertebørn uden downs.
Med den rette støtte og oplæring kan en downs få sig et godt liv og et arb. selvfølgelig ikke atomforsker. Men hvem siger det er jobbet. Har for ikke så længe siden set en udsendelse med en pige på 40 som havde gået i gymnasium, og havde i flere år har fast arb, på en plejehjem, hendes mor havde givet hende en fantastisk oplæring, og hun klarede stort set sig selv.
Så det der med at de intet kan gælder ikke alle.
Hvis vi skal være helt ærlige er grunden til at mange fjerne et downs barn inden fødsel, at det ikke passer ind i den der perpekte ramme, som man skal vise frem for andre, uha hvis der er lidt riser i rammen. At man ikke kan klare det holder ikke en meter, så skal man slet ikke vælge at have børn, de kan altså også komme ud for noget man ,,ikke kan klare,,
En far sagde en gang, han har en datter nu teenager, at det ikke er et hårdt liv, men et anderledes liv. Og det vil jeg godt skrive under på. Tingene tager lidt længere tid, og tålmodigheden bliver prøvet af en gang imellem. Men heldigvis er dagligdagen med vores pige fyldt med så mange gode oplevelser, at vi ikke ville være dem foruden. egoistisk måske, men hvem får ikke børn af igoistiske grunde.
Hvis bare folk ville se bag handicappet, så ville de finde lige så mange forskellige personligheder som ved alm. mennesker.
noget andet jeg har erfaret siden vi fik vores datter, mennesker som enten kender eller er i fam. med en med downs, er ofte meget imødkommende og smilende mennesker, er faldet i snak med flere der på en eller anden måde har kendskab til downs, de har bare et mere positivt syn på livet. Så sent som i mandags mødtejeg en mor og hendes 7 årige downs dreng, selv om vi ikke kendte hinanden fik vi lige en lille sludder, det er da skønt i den ellers fortravlede og til tider lidt kolde verden.
Sidst men ikke mindst : husk mennesker med downs har altså også følelser, og de kan altså også blive såret, når omtalen falder på succes i forhold til faldende fødsler med downs.
MT4.

Dejligt at læse.....

LouiseLarsen skriver:

Dejligt at læse.....

Takker.
Og kan kun være enig i det du har skrevet, vores fam er ikke faldet fra hinanden pga. vores pige. Tværdigimod er vi på flere punkter blevet en stærkere fam.

Mt4 skriver:

Hej det er længe siden jeg har været på siden. Men lige denne dabat kan jeg ikke sidde tavs.
Først Zafir, downs er IKKE en sygdom, bliver så harm når folk siger de er syge, downs har et eks kromosom, rigitgt de kan have følgesygsdomme, men downs i sig selv er ikke under sygdom, folk der mangler en arm har jo også et handicap men er jo heller ikke syge.  Udviklingshæmmede generalt går jo heller ikke rundt og er syge.

Som jeg også har skrevet på disse sider er jeg mor til en lille pige med downs, hun er vores 4 barn, ingen heller ikke hendes brødre kan forstå hvorfor børn med downs ikke skal have lov til et liv,  Og som Zafir føler et angreb ved at være imod abort af downs børn, så skal jeg ige hilse og sige det gør altså lige så ondt på vores piges brødre når de hører om downs børn der blev en abort. Vi er så glade for vores pige stadig er for lille til at forstå hvad folk mener om hendes handicap, men prøv lige at sætte jer i andre downs`s sted at de faktisk ikke er ønsket i samfundet.

Skrøne at de ikke kan få et godt liv, de er lige som vores andre børn meget foraskellige nogle fungere rigtigt godt andre mindre godt. Men inu kan man ikke vælge de mindre gode alm. børn fordi de er til besvær.
Det er rigtig de bliver ofte født med følgesygdomme, men det gør alm. børn altså også, der findes mange hjertebørn uden downs.
Med den rette støtte og oplæring kan en downs få sig et godt liv og et arb. selvfølgelig ikke atomforsker. Men hvem siger det er jobbet. Har for ikke så længe siden set en udsendelse med en pige på 40 som havde gået i gymnasium, og havde i flere år har fast arb, på en plejehjem, hendes mor havde givet hende en fantastisk oplæring, og hun klarede stort set sig selv.
Så det der med at de intet kan gælder ikke alle.
Hvis vi skal være helt ærlige er grunden til at mange fjerne et downs barn inden fødsel, at det ikke passer ind i den der perpekte ramme, som man skal vise frem for andre, uha hvis der er lidt riser i rammen. At man ikke kan klare det holder ikke en meter, så skal man slet ikke vælge at have børn, de kan altså også komme ud for noget man ,,ikke kan klare,,
En far sagde en gang, han har en datter nu teenager, at det ikke er et hårdt liv, men et anderledes liv. Og det vil jeg godt skrive under på. Tingene tager lidt længere tid, og tålmodigheden bliver prøvet af en gang imellem. Men heldigvis er dagligdagen med vores pige fyldt med så mange gode oplevelser, at vi ikke ville være dem foruden. egoistisk måske, men hvem får ikke børn af igoistiske grunde.
Hvis bare folk ville se bag handicappet, så ville de finde lige så mange forskellige personligheder som ved alm. mennesker.
noget andet jeg har erfaret siden vi fik vores datter, mennesker som enten kender eller er i fam. med en med downs, er ofte meget imødkommende og smilende mennesker, er faldet i snak med flere der på en eller anden måde har kendskab til downs, de har bare et mere positivt syn på livet. Så sent som i mandags mødtejeg en mor og hendes 7 årige downs dreng, selv om vi ikke kendte hinanden fik vi lige en lille sludder, det er da skønt i den ellers fortravlede og til tider lidt kolde verden.
Sidst men ikke mindst : husk mennesker med downs har altså også følelser, og de kan altså også blive såret, når omtalen falder på succes i forhold til faldende fødsler med downs.
MT4.

Dejlig læsning...Jeg er selv mor til en dreng på 20 år med Downs.....Hvis du spørger ham, vil han med garanti ikke bytte med nogen.....Jeg har ikke "Valgt" at få en downs, jeg har valgt at få et barn........ Mine øvrige børn elsker deres lillebror/storebror ligesom han elsker dem....Han har et rigt liv, med mange venner og nøjagtig de samme interesser som andre......
Knus Hanne

Mt4 skriver:

Hej det er længe siden jeg har været på siden. Men lige denne dabat kan jeg ikke sidde tavs.
Først Zafir, downs er IKKE en sygdom, bliver så harm når folk siger de er syge, downs har et eks kromosom, rigitgt de kan have følgesygsdomme, men downs i sig selv er ikke under sygdom, folk der mangler en arm har jo også et handicap men er jo heller ikke syge.  Udviklingshæmmede generalt går jo heller ikke rundt og er syge.

Som jeg også har skrevet på disse sider er jeg mor til en lille pige med downs, hun er vores 4 barn, ingen heller ikke hendes brødre kan forstå hvorfor børn med downs ikke skal have lov til et liv,  Og som Zafir føler et angreb ved at være imod abort af downs børn, så skal jeg ige hilse og sige det gør altså lige så ondt på vores piges brødre når de hører om downs børn der blev en abort. Vi er så glade for vores pige stadig er for lille til at forstå hvad folk mener om hendes handicap, men prøv lige at sætte jer i andre downs`s sted at de faktisk ikke er ønsket i samfundet.

Skrøne at de ikke kan få et godt liv, de er lige som vores andre børn meget foraskellige nogle fungere rigtigt godt andre mindre godt. Men inu kan man ikke vælge de mindre gode alm. børn fordi de er til besvær.
Det er rigtig de bliver ofte født med følgesygdomme, men det gør alm. børn altså også, der findes mange hjertebørn uden downs.
Med den rette støtte og oplæring kan en downs få sig et godt liv og et arb. selvfølgelig ikke atomforsker. Men hvem siger det er jobbet. Har for ikke så længe siden set en udsendelse med en pige på 40 som havde gået i gymnasium, og havde i flere år har fast arb, på en plejehjem, hendes mor havde givet hende en fantastisk oplæring, og hun klarede stort set sig selv.
Så det der med at de intet kan gælder ikke alle.
Hvis vi skal være helt ærlige er grunden til at mange fjerne et downs barn inden fødsel, at det ikke passer ind i den der perpekte ramme, som man skal vise frem for andre, uha hvis der er lidt riser i rammen. At man ikke kan klare det holder ikke en meter, så skal man slet ikke vælge at have børn, de kan altså også komme ud for noget man ,,ikke kan klare,,
En far sagde en gang, han har en datter nu teenager, at det ikke er et hårdt liv, men et anderledes liv. Og det vil jeg godt skrive under på. Tingene tager lidt længere tid, og tålmodigheden bliver prøvet af en gang imellem. Men heldigvis er dagligdagen med vores pige fyldt med så mange gode oplevelser, at vi ikke ville være dem foruden. egoistisk måske, men hvem får ikke børn af igoistiske grunde.
Hvis bare folk ville se bag handicappet, så ville de finde lige så mange forskellige personligheder som ved alm. mennesker.
noget andet jeg har erfaret siden vi fik vores datter, mennesker som enten kender eller er i fam. med en med downs, er ofte meget imødkommende og smilende mennesker, er faldet i snak med flere der på en eller anden måde har kendskab til downs, de har bare et mere positivt syn på livet. Så sent som i mandags mødtejeg en mor og hendes 7 årige downs dreng, selv om vi ikke kendte hinanden fik vi lige en lille sludder, det er da skønt i den ellers fortravlede og til tider lidt kolde verden.
Sidst men ikke mindst : husk mennesker med downs har altså også følelser, og de kan altså også blive såret, når omtalen falder på succes i forhold til faldende fødsler med downs.
MT4.

Jeg håber virkelig ikke du opfatter denne debat som at NOGEN herinde mener at børn som din lille pige ikke burde leve! Det som debatteres er udelukkende det personlige valg - kan man rumme et barn med en så gennemgribende tilstand som Downs eller ej? Kan man som menneske bære at gå ind i det med åbne øjne, velvidende om at der er en stor risiko for at netop DETTE barn aldrig kommer til at leve et selvstændigt liv og ovenikøbet har en forhøjet risiko for visse sygdomme? Det er det debatten handler om. Som der stod skrevet et andet sted så er det iike alle med Downs / mongolisme m.m. der er Morten og Peter-typerne som er veltilpasse og glade og lever et fuldt liv...
 
Det er ikke alle der er så åbne og stærke som du og din familie er.

Jeg tror alle herinde har den STØRSTE respekt for at I har kunnet overskue at dele sol og vind lige til alle jeres 4 børn (med forbehold selvfølgelig), men jeg må af et ærligt hjerte indrømme at min drøm om et barn indbærer at jeg i alle henseender besstræber mig på at få og opdrage et barn som af sind og fysik ikke holdes tilbage af noget, og som med tiden vil kunne flyve fra reden og leve sit eget liv uden at skulle have hjælp fra andre. Men det er MIN definition af MIN drøm -  andres drømme ser garanteret anderledes ud. 

I bund og grund mener jeg ikke at folk som mig der ikke føler sig rustede til at rumme et barn med worst case af Downs syndrom bør blive forældre til sådan et. Det ville være synd for barnet og alle omkring det. Men for min skyld ingen alarm hvis andre er stærkere og bedre rustede end mig! Al respekt for det!!!

KH
Rosa

petersmor skriver:



Dejlig læsning...Jeg er selv mor til en dreng på 20 år med Downs.....Hvis du spørger ham, vil han med garanti ikke bytte med nogen.....Jeg har ikke "Valgt" at få en downs, jeg har valgt at få et barn........ Mine øvrige børn elsker deres lillebror/storebror ligesom han elsker dem....Han har et rigt liv, med mange venner og nøjagtig de samme interesser som andre......
Knus Hanne

 Nej vi valgte heller ikke en med downs, fik fik en pige der havde et eks kromosom med sig.  Elsket har hun været fra første sekundt. Ligesom du skriver din søn og jeres bror er.
Vores ældste på 15 fulgte en debat jeg skrev i for noget, og det rørte ham dybt at mennesker kan sige at søskende ikke vil deres downs søskende, og at de vælger dem fra. Stod bag mig og sagde : mor de skriver lillesøster ikke er god nok.  Han er så stolt af hende at engang vi var på skolen til noget i hans klasse, så jeg ikke meget til hende for han traskede rundt med hende på armen, for hun skulle se alle de ting de havde lavet. Han er teen og en lillesøster er måske ikke det sejeste og så en der er anderledes, men han var stolt. Så harmes når nogle kun finder det negative.

Rosa skriver:



Jeg håber virkelig ikke du opfatter denne debat som at NOGEN herinde mener at børn som din lille pige ikke burde leve! Det som debatteres er udelukkende det personlige valg - kan man rumme et barn med en så gennemgribende tilstand som Downs eller ej? Kan man som menneske bære at gå ind i det med åbne øjne, velvidende om at der er en stor risiko for at netop DETTE barn aldrig kommer til at leve et selvstændigt liv og ovenikøbet har en forhøjet risiko for visse sygdomme? Det er det debatten handler om. Som der stod skrevet et andet sted så er det iike alle med Downs / mongolisme m.m. der er Morten og Peter-typerne som er veltilpasse og glade og lever et fuldt liv...
 
Det er ikke alle der er så åbne og stærke som du og din familie er.

Jeg tror alle herinde har den STØRSTE respekt for at I har kunnet overskue at dele sol og vind lige til alle jeres 4 børn (med forbehold selvfølgelig), men jeg må af et ærligt hjerte indrømme at min drøm om et barn indbærer at jeg i alle henseender besstræber mig på at få og opdrage et barn som af sind og fysik ikke holdes tilbage af noget, og som med tiden vil kunne flyve fra reden og leve sit eget liv uden at skulle have hjælp fra andre. Men det er MIN definition af MIN drøm -  andres drømme ser garanteret anderledes ud. 

I bund og grund mener jeg ikke at folk som mig der ikke føler sig rustede til at rumme et barn med worst case af Downs syndrom bør blive forældre til sådan et. Det ville være synd for barnet og alle omkring det. Men for min skyld ingen alarm hvis andre er stærkere og bedre rustede end mig! Al respekt for det!!!

KH
Rosa

Hejsa Rosa. Nej jeg har lært at se med åbne øje og jeg kan og skal jo ikke vælge for andre.
Jeg skriver bare som jeg ser det, ligesom i andre skriver det som i ser det.
Det er jo fordelen ved disse debatter at vi kan få en åbenhed om forskellige emner.
Og det jeg skriver er jo egen erfaring.
Vi er ikke stærkere mennesker, vi vidste heller ikke hvordan det ville være, men er kun bevet positiv overrasket. Vi har fået en kæmpe støtte fra vores piges handicaplæges side.
Det er rigtig hun nok aldrig kan klare sig helt selv, men vi regner da ikke med at hun vil bo hjemme for tid og evighed. Gør alt hvad vi kan for allerede nu at gøre hende selvstændig.
Drømme er forskellige, men desværre er drømmen om de perfekte børn, ved at tage overhånd, i vores perfekte verden.
Det er sådan jeg ser det.

Mt4 skriver:

Hej det er længe siden jeg har været på siden. Men lige denne dabat kan jeg ikke sidde tavs.
Først Zafir, downs er IKKE en sygdom, bliver så harm når folk siger de er syge, downs har et eks kromosom, rigitgt de kan have følgesygsdomme, men downs i sig selv er ikke under sygdom, folk der mangler en arm har jo også et handicap men er jo heller ikke syge.  Udviklingshæmmede generalt går jo heller ikke rundt og er syge.

Som jeg også har skrevet på disse sider er jeg mor til en lille pige med downs, hun er vores 4 barn, ingen heller ikke hendes brødre kan forstå hvorfor børn med downs ikke skal have lov til et liv,  Og som Zafir føler et angreb ved at være imod abort af downs børn, så skal jeg ige hilse og sige det gør altså lige så ondt på vores piges brødre når de hører om downs børn der blev en abort. Vi er så glade for vores pige stadig er for lille til at forstå hvad folk mener om hendes handicap, men prøv lige at sætte jer i andre downs`s sted at de faktisk ikke er ønsket i samfundet.

Skrøne at de ikke kan få et godt liv, de er lige som vores andre børn meget foraskellige nogle fungere rigtigt godt andre mindre godt. Men inu kan man ikke vælge de mindre gode alm. børn fordi de er til besvær.
Det er rigtig de bliver ofte født med følgesygdomme, men det gør alm. børn altså også, der findes mange hjertebørn uden downs.
Med den rette støtte og oplæring kan en downs få sig et godt liv og et arb. selvfølgelig ikke atomforsker. Men hvem siger det er jobbet. Har for ikke så længe siden set en udsendelse med en pige på 40 som havde gået i gymnasium, og havde i flere år har fast arb, på en plejehjem, hendes mor havde givet hende en fantastisk oplæring, og hun klarede stort set sig selv.
Så det der med at de intet kan gælder ikke alle.
Hvis vi skal være helt ærlige er grunden til at mange fjerne et downs barn inden fødsel, at det ikke passer ind i den der perpekte ramme, som man skal vise frem for andre, uha hvis der er lidt riser i rammen. At man ikke kan klare det holder ikke en meter, så skal man slet ikke vælge at have børn, de kan altså også komme ud for noget man ,,ikke kan klare,,
En far sagde en gang, han har en datter nu teenager, at det ikke er et hårdt liv, men et anderledes liv. Og det vil jeg godt skrive under på. Tingene tager lidt længere tid, og tålmodigheden bliver prøvet af en gang imellem. Men heldigvis er dagligdagen med vores pige fyldt med så mange gode oplevelser, at vi ikke ville være dem foruden. egoistisk måske, men hvem får ikke børn af igoistiske grunde.
Hvis bare folk ville se bag handicappet, så ville de finde lige så mange forskellige personligheder som ved alm. mennesker.
noget andet jeg har erfaret siden vi fik vores datter, mennesker som enten kender eller er i fam. med en med downs, er ofte meget imødkommende og smilende mennesker, er faldet i snak med flere der på en eller anden måde har kendskab til downs, de har bare et mere positivt syn på livet. Så sent som i mandags mødtejeg en mor og hendes 7 årige downs dreng, selv om vi ikke kendte hinanden fik vi lige en lille sludder, det er da skønt i den ellers fortravlede og til tider lidt kolde verden.
Sidst men ikke mindst : husk mennesker med downs har altså også følelser, og de kan altså også blive såret, når omtalen falder på succes i forhold til faldende fødsler med downs.
MT4.

flot skreven.

det er vel i bund og grund op til den enkelte person om de kan klarer at få en downs barn.