Hver gang jeg læser disse debatter herinde, omkring arbejdsfordelingen i hjemmet, bliver jeg en smule... ja... forstemt. De minder mig om hvorfor ligestillingen i Danmark halter som den gør, selv i 2016.
Diskursen i en tråd som denne, tilter oftest lidt til den ene side. Læser man mellem linjerne og formuleringerne generelt, får mange af os det til at lyde som om, at det hjemlige i bund og grund primært er en kvindeopgave, hvorefter (nogle) mænd "hjælper til" i større eller mindre grad.
Selv i de indlæg, som giver udtryk for en "ligestilling" i hjemmet, kommer flere gange til at beskrive det som om, at manden hjælper til med noget, som i bund og grund jo så må være kvindens opgave.
Jeg anser egentlig ikke mig selv som feminist, men jeg kan da godt høre at jeg bliver det lidt i ovenstående. Det er sådan set også okay.
Hvad blev der af den fælles opgave blandt ligestillede partnere? Hvorfor er hjemmet ikke noget som begge har lige mange aktier i - og hvor det derfor ikke handler om "hvem der laver mest eller mindst", men hvor begge har en interesse i at hjælp den anden, således at den med mest tid og overskud den pågældende dag, er den som løfter mest? Sådan så begge parter har overskud - til hinanden, til ungerne, til venner og familie?
Barsel eller ikke barsel, så hjælpes man vel ad? Har man en masse af overskud, så giver det mening at ordne hytten, så den anden er fri? Er man dødtræt og med en krævende unge, så tager man det roligt og glæder sig til at den anden kommer hjem og tager over? Er det egentlig ikke - sådan nogenlunde - simpelt?
PS: Det er sommer og I har en nyfødt. Kunne I ikke overveje at lade det huslige sejle og nyder det, som er vigtigt?
PPS: Suk... og svigermor? Hun skal jo bare have af vide at hendes holdninger og meninger ikke er interessante...
Godnat fra den sure feminist 
