Tak for jeres mange gode input. Jeg har prøvet at fortælle min mand, at jeg ikke kan bruge hans mors erfaringer til noget. Hun påstår hårdnakket at alle hendes børn mere eller mindre vågnede og spiste, fik skiftet ble og herefter sov igen. Hun siger hun fra starten: " lærte" barnet at lægge for sig selv. Formentlig ved at have ladet det ligge og græde som hun også har forslået mig at gøre. Min mand mene desværre ikke han bør hjælpe til da vi jo kun har et barn og mange andre klarer at passe flere børn + hus. Han sover ydermere i stuen for at få ro, så natten har jeg også alene. Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal nå rengøringen. Det skulle næsten være om natten.
Så synes jeg, at du skal fortælle hende, at det gør man ikke i dag. Det kaldes omsorgssvigt, hvis man gør det i større grad!
Et lille barn lærer, at verden ikke hjælper dem, hvis de græder, hvis man lader dem ligge! De KAN ikke selv falde til ro og vide, at det er fordi de skal lære det selv.
Du kan vise hende 1000vis af artikler om emnet. Jeg finder gerne nogle pædagogiske til hende.
Du lyder som en god mor!
Din mand lyder forkælet!
Min mand har været alene nogle timer alene med vores datter osv. Han er totalt udkørt hver gang. Han har meget stor respekt for barslen og det lille menneske, som vi har fået og det barn, vi ønsker at få.
Så igen: ja, du kan lade barnet ligge. Men konsekvensen er børn, der får det svært med verden. Små børn KAN ikke forkæles. De tænker kun på at få deres behov opfyldt. Ja - det er meget hårdere nu og de næste 4-5 år med den metode. Men man lærer altså barnet trygge relationer for livet!!! At de er noget værd!
Vi har lige fået vores datter observeret af en meget dygtig børnepsykolog (fordi hun har en genfejl, hvor der kan være nogle særlige problematikker). Vores datter er meget ked af det ofte. Hun bliver altid trøstet og det går hurtigt over. Så jeg er virkelig rendt ind i den der "du forkæler hende" osv.
Jeg spurgte hende specifik om, man skulle lade hende græde lidt osv. Jeg citerer hende lige " Du lærer ikke dit barn noget ved at lade det græde. Du lærer det at blive følelseskold og at det ikke betyder noget. Et lille barn kan ikke refelktere over læring. Kun over om deres følelser og behov bliver set"
Så hvis jeg var dig, ville jeg på en fin måse slå i bordet og sige "Du gjorde det med din overbevisning svigermor, jeg gør det med min! Og jeg vil ikke lade mit barn ligge. Jeg mener, at jeg giver mit barn den bedste start på livet sådan her. Det går jeg ikke på kompromis med som mor"
De første 6 måneder er der, hvor barnet HELT konkret lærer, at du elsker det! Der hvor det græder og altid kommer!!!
Det med lungerne og forkælelsen- det sagde man fordi, kvinderne ikke havde et alternativ. Så gjorde man det mere acceptabelt for moderen og andre at barnet skreg.
Men et lille barn under 6 måneder (og jeg mener jo faktisk en del længere) græder altid for at få hjælp!
Her stod min mand for madlavning HVER dag de første 6 måneder. For vores datter havde slem kolik. Jeg har så altid gjort badeværelset rent 
Men jeg tager stadig nattevagten med den lille. Så får han nemlig sammenhængende søvn. Det har jeg så ikke fået i snart to år. Men ok - det går - for jeg trives bedre med det. Og min mand tager pigen om morgenen - hver morgen - så får jeg lidt pause der.
Men ellers deles vi om det hele :-) han laver dog stadig mest mad :-)
Også hurra for, at du passer dit barn så kærligt! Det er hårdt de første mange år. Så bliver det nemmere - men du giver barnet den bedste rygsæk med sig i livet! At det er noget værd!