Barsel og arbejdsfordeling i hjemmet

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

10. juni 2016

Anonym trådstarter

Morogbarn skriver:

Jeg lavede nada i huset, da jeg var på barsel. Hvis jeg fik sat en vask over eller tømt opvaskeren, så var det virkelig en overskudsdag. Jeg ammede med suttebrik de første 4 mdr, og min søn havde svært ved at få fat samt lå der gerne en times tid pr gang, så jeg var meget bundet til sofaen (hurra for Netflix). Derudover gik jeg rundt i en konstant zombi-agtig tilstand pga. søvnmangel. Min mand gik på arbejde, og når han kom hjem købte han ind, lavede mad og tog også lige støvsugeren en gang imellem. Han sov tilgæld om natten, så jeg havde sku gerne byttet med ham. Det er bare 1000 gange hårdere at være på barsel end at gå på arbejde. Det synes jeg i hvert fald! Og andre kan ikke sætte sig ind i det. 

Og du kan sige til svigermor, at før i tiden, så flyttede kvindes mor eller svigermor gerne ind en periode efter fødslen og hjalp med det huslige 



Min svigermor tilbød at komme her efter fødslen og nogle uger efter  og hjælpe til. Vi sagde ja tak. Med hjælp mente hun så at jeg skulle op og gøre rent, lave mad til gæsterne og så skulle hun passe vores søn. Det ville jeg simpelthen ikke acceptere, så det er nok også derfor hun kører ekstra meget på at jeg ikke når disse ting. Min svigermor er ikke af dansk herkomst og jeg tror muligvis det er derfor hun så hårdnakket påstår at jeg BURDE kunne nå de arbejdsopgaver.

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

10. juni 2016

Anonym

Hej.

Jeg har to børn.

Den første sov aldrig længere end 45 min sammenhængende om dagen. Det var fuldstændig umuligt at få gjort noget særligt husarbejde da! Min nr to kunne fint sove 3 timer sammenhængende midt på dagen. Herlighed, så god tid jeg havde! Det kan slet ikke sammenlignes. Jeg kunne både sove lidt og vaske badet og forberede flasker, og rydde op i stuen osv. Det kunne jeg ikke med den første.

Med den første var det sådan, at når manden kom fra arbejde, så fik han barnet i armene, og så gik jeg i gang med at lave mad, og ud over aftnen kunne han være med hende, mens jeg vaskede gulv og den slags. Han havde også den holdning, at siden jeg var hjemme hele dagen, var det mit ansvar - og forresten så havde han brug for sin nattesøvn, for han gik jo på arbejde, så jeg måtte også tage nattearbejdet. Jeg var helt skudt!

Det morsomme var, at da han en periode skulle være hjemme med hende, da jeg startede på arbejde igen, så kom jeg hjem til et hus, som sejlede! Jeg måtte selv lave maden, og jeg måtte vaske, for den stakkels mand skulle ud af døren, for nu havde han jo passet barnet hele dagen, så han havde behov for at slappe af sammen med sine venner. Grrrrr!

Det gør en enorm forskel, om barnet sover om dagen eller ikke, og hvordan det sover om natten. Før i tiden brugte man alle mulige metoder for at opnå at de sov meget, som man omtrent ville blive meldt til kommunen for i dag. Min søster fik at vide fra en ældre dame, at hun bare skulle tage sig en øl eller et glas vin til middagen, for så sov babyen godt om natten for eksempel. Tiderne er heldigvis forandret. Vores HS tog en snak med min mand og jeg sammen helt i starten og sagde, at man regner husarbejdet i en familie med børnehavebørn som tilsvarende en fuldtidsstilling. Alle ved også, at der er mere arbejde med spædbørn end med børnehavebørn. Med det som udgangspunkt er det ikke vanskeligt at se, at det kræver indsats fra begge to på hjemmefronten i spædbørnstiden, hvis arbejdsinsatsen skal fordeles nogenlunde jævnt. Du kan jo se, om din mand klarer at forstå det regnskab.

Anmeld Citér

10. juni 2016

Rauw

Her var det lidt op og ned, noglegange havde jeg massere overskud, vi boede rent og pænt og jeg bagte boller og der var nyplukkede blomster i vaserne og jeg vimsede rundt i det gode vejr med en glad baby og drak cafelatte og gjorde mig lækker. Andre gange var der rod og vasketøjsbjerge, vi fik take out fordi jeg ik orkede lave noget og hverken jeg eller baby havde været i bad eller sovet i tre dage. Far og svigermor havde nok haft fået en grusom død hvis de havde kommenteret negativt på det.  Men er det ik bare sådan det er at ha børn? Man har overskudsprrioder og overlevelsesperioder? Her var far god til at sige at det skulle jeg ik tænke på, jeg kunne bare ordne det når jeg fik tid. Og så blev jeg gerne totalt hidsig og det endte med at han ordnede det. Altså bare fordi der er barsel står der jo ikke mor på vaskemaskinen, opvasken eller støvsugeren. Hell no. 

Anmeld Citér

10. juni 2016

Morogbarn

Profilbillede for Morogbarn
Anonym skriver:



Min svigermor tilbød at komme her efter fødslen og nogle uger efter  og hjælpe til. Vi sagde ja tak. Med hjælp mente hun så at jeg skulle op og gøre rent, lave mad til gæsterne og så skulle hun passe vores søn. Det ville jeg simpelthen ikke acceptere, så det er nok også derfor hun kører ekstra meget på at jeg ikke når disse ting. Min svigermor er ikke af dansk herkomst og jeg tror muligvis det er derfor hun så hårdnakket påstår at jeg BURDE kunne nå de arbejdsopgaver.



Min svigermor er heller ikke af dansk herkomst, og jeg er sikker på, at min svigerfar aldrig har så meget som rørt en kost hjemme ved dem. Det har helt klart været hende, der har passet mand, hjem og barn derhjemme (måske derfor de kun fik ét barn ). Tror dog hun fik hjælp af sin mor og svigermor i den periode. 

Men selv om hun ikke er dansk, så er hun det sødeste menneske, og da de kom på besøg i den første tid, så ordnede hun alt muligt mens hun var her - både vasketøj og rengøring. Hun havde sågar selv mad med og tog opvasken, inden hun gik. Hun husker selv, hvor hårdt det var at være nybagt mor, og hun syntes ikke, at jeg skulle stå med det hele selv. 

Kan godt forstå, at du ikke kunne acceptere den arbejdsfordeling, I havde mens hun boede ved jer. Du har lige fået et lille barn, og I skal have tid til at knytte bånd og finde en rytme, Hun burde være den, der ordnede de praktiske ting, når hun nu selv har tilbudt sin hjælp.

 

Anmeld Citér

10. juni 2016

Ciss

Jeg lærte av min mor da jeg vokste opp, at om man har naboer, som har fået baby i huset, så skal man lade dem være i fred de først 7-14 dager, og derefter kan man ringe på og gå på en lille kort visit. I barselgave har man med en lille ting til babyen og gerne en middag til de voksne, som bare skal varmes.

Der var hun helt tydelig, at det har man brug for - og der er jo en grund. Du er ikke den første, som har oplevet det!

At din svigermor hellere vil lade barnet gå for lud og koldt vand, end at lade husarbejdet vente, skal du bare hoppe op og falde ned på. Det er et levn fra gamle dage. I dag er baby prioritet nr 1. Husarbejde prioritet nr 2. Og så længe det ikke når helseskadeligt niveau, så går det helt fint. Hvis det plager manden, at der ikke er støvsuget og står mad klar, så må han forklares, at nu er han ikke barn længere. Han er en voksen med medansvar for et barn, og det betyder, at han også er nødt til at bidrage på hjemmefronten i den undtagelsestilstand, man befinder sig i, når man har en lille baby. Han bor ikke pludselig på hotel og du har ikke fået barsel for at tage dig af hans del af husarbejdet. Du har fået barsel for at give den nye verdensborger en så god start i livet som mulig. Det er prioritet nr 1.

Det skal nok gå sig til, men I har fået nye roller og nye opgaver, og det kan godt tage lidt tid, før I har fundet en ny velfungerende ballance jer imellem.

 

 

Anmeld Citér

10. juni 2016

Loa

Anonym skriver:



Min svigermor tilbød at komme her efter fødslen og nogle uger efter  og hjælpe til. Vi sagde ja tak. Med hjælp mente hun så at jeg skulle op og gøre rent, lave mad til gæsterne og så skulle hun passe vores søn. Det ville jeg simpelthen ikke acceptere, så det er nok også derfor hun kører ekstra meget på at jeg ikke når disse ting. Min svigermor er ikke af dansk herkomst og jeg tror muligvis det er derfor hun så hårdnakket påstår at jeg BURDE kunne nå de arbejdsopgaver.



Ih jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort - men bed din svigermor om at klappe kajen.

Bare fordi HUN kommer fra en kultur/et sted/et hjem, hvor det forventes at kvinden laver ALT - så er det altså ikke nødvendigvis sådan det foregår her.

Min datter sov også ELENDIGT hele barslen og uden søvn hele natten, samt maks. 20 min i løbet af dagen, så render man sgu ikke rundt og ordner hus, vasketøj og mad.

Så kunne min svigermor sådan set sige hvad hun ville.

 

Anmeld Citér

10. juni 2016

modesty

Anonym skriver:

Hej piger. Jeg er mor til en skøn dreng på 8 uger. Min mand og jeg er uenige omkring vores arbejdsopgaver i hjemmet. Han mener at da jeg er på barsel og han arbejde ca 35 timer om uger bør jeg stå for tøjvask, madlavning og rengøring. Dette mener min svigermor også sagtens jeg burde kunne nå. Jeg mener ikke det er muligt. Vores søn sover ikke særlig meget om dagen og har ofte en afbrudt søvn, som kræver han bliver hjulpet ind i søvnen igen. Han sover ofte fra 23.00-03.30 og herefter vågner han hver anden timeog får mælk resten af natten. Ca kl 07.00 vågner han og sover maks sammenlagt 3 timer indtil kl 23.00 om aftenen. Jeg kæmper derfor med at nå at ordne flaske mens han sover, komme i bad, vaske tøj og på en god dag lave aftensmad. Jeg kan simpelthen ikke se hvordan jeg skulle kunne nå rengøring og madlavning hver dag. Min svigermor mener jeg var forvænner min dreng til at være afhængig af mig pga han vågner og skal hjælpes ind i søvnen og kun sover 1-1.5 time i streg hvis han er påpå armen. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i andre på barsel når i løbet af en dag? Min svigermor fortæller jo hele tiden om at da hun var på barsel med sin nyfødte og derudover havde tre ældre børn lavede hun mad hverdag og hendes hjem var rent. 



Herhjemme var det 50/50. Far er på arbejde 35 timer. JA, det er mor så sandelig da også. Og hvis man ikke får sovet om natten og har et barn der kun sover korte lure, så når man altså ikke særligt meget. Så vi delte alt mellem os.

Anmeld Citér

10. juni 2016

Anonym

Benjamins'mor skriver:



Hvis det var mig ville jeg da slet ikke turde lade hende passe mine børn. 

 

Til TS:

Har du prøvet at fx have baby med i liften?

Min datter sov heller ikke ret meget efter hun blev 2 mdr, men hvis hun stod i liften og kunne se og snakke med mig, så kunne jeg sagtens lave fx frugtgrød (efter 4 mdr self), ordne vasketøj, fylde opvaskeren osv.



Mine svigerforældre har aldrig passet mine børn. 

Anmeld Citér

10. juni 2016

Anonym

Da jeg var på barsel havde vi den ordning herhjemme at når manden kom hjem fra arbejde tog han baby, så kunne jeg få lidt luft, lave mad og vaske lidt tøj. Det var skønt for båndet mellem far og baby, men jeg nød nu også lidt pusterummet. 

Mit svigermor skal hun bare blande sig helt udenom!

Anmeld Citér

10. juni 2016

modesty

Anonym skriver:

Hej piger. Jeg er mor til en skøn dreng på 8 uger. Min mand og jeg er uenige omkring vores arbejdsopgaver i hjemmet. Han mener at da jeg er på barsel og han arbejde ca 35 timer om uger bør jeg stå for tøjvask, madlavning og rengøring. Dette mener min svigermor også sagtens jeg burde kunne nå. Jeg mener ikke det er muligt. Vores søn sover ikke særlig meget om dagen og har ofte en afbrudt søvn, som kræver han bliver hjulpet ind i søvnen igen. Han sover ofte fra 23.00-03.30 og herefter vågner han hver anden timeog får mælk resten af natten. Ca kl 07.00 vågner han og sover maks sammenlagt 3 timer indtil kl 23.00 om aftenen. Jeg kæmper derfor med at nå at ordne flaske mens han sover, komme i bad, vaske tøj og på en god dag lave aftensmad. Jeg kan simpelthen ikke se hvordan jeg skulle kunne nå rengøring og madlavning hver dag. Min svigermor mener jeg var forvænner min dreng til at være afhængig af mig pga han vågner og skal hjælpes ind i søvnen og kun sover 1-1.5 time i streg hvis han er påpå armen. Jeg kunne godt tænke mig at høre hvad i andre på barsel når i løbet af en dag? Min svigermor fortæller jo hele tiden om at da hun var på barsel med sin nyfødte og derudover havde tre ældre børn lavede hun mad hverdag og hendes hjem var rent. 



Hov - og en lille ekstra note: Jeg ved ikke hvordan jeres økonomi er, men her var rengøringshjælp en lifesaver. SÅ fantastisk at der bare kom én en gang om ugen og gjorde lejligheden rent. Det har med garanti sparet os for en masse skænderier.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.