Jeg ved godt, at det er en gammel tråd, men ... nu kommenterer jeg lige alligevel, siden en ny “TS” er dukket op 
Jeg ville være den oprindelige Ts’ mand. Jeg er “ham” der er kommet med mine to drenge, og er den pakkeløsning, min mand har valgt.
Men jeg ville aldrig forvente han skulle være primus motor for dem, samtidig m vores fællesbørn. Trods jeg så bibragte mere til fælles økonomien, end han gjorde. Af flere årsager. Og selvom det skal løbe rundt, så skal det ikke være på bekostning af ens forhold, psykiske helbred og humør, så må man finde andre løsninger.
Min mand ser alle “vores” børn som fællesbørn og fælles ansvar, og han elsker dem præcis lige højt og er far for dem alle på lige fod. Han startede da de var 2 og 0 og nu er den ældste 18.
Selvom de meget sjældent så deres far, og nu er store og ser ham en gang om året (faderen ønskede desværre ikke samvær så tit), så skabte det bare konflikter, at han ikke var biofar. Han blev sat op imod det glansbillede, de havde lavet af den far, som de mødtes med i bonbon land eller spillede fodbold med et par timer. De havde brug for at skabe en illusion om den perfekte far og ikke en far som ikke ville dem. Så da de var små, var især den store mere krævende og en udfordring, og havde min mand stået alene om opdragelsen, de fleste af døgnets timer, så ville det have været for hårdt for ham og os. Og taget det meste af hans tid, hvor han også skulle have lov, at have overskud til det barn der var mindre krævende fordi det var en lettere relation da den var biologisk.
Så hvis jeg var TS så havde jeg helt sikkert sagt nej for alles skyld, barnet som ikke ville have godt af en bonusmor uden overskud der skældte ud, barnet der fortjente en biomor der også havde overskud til ham, og TS som der måske havde valgt en pakkeløsning men i den pakke er både et barn og en far, som selv skal være m til at få det til at køre og hjælpe til og hun skal ikke pålægges et ansvar, hvor barnet måske ikke er opdraget som hun ville have gjort det og de derfor støder ind i så mange konflikter, hun ikke må få lov, at strukturere, fordi barnet ikke er hendes og bioforældre stadig har sidste ord på sagen og en anden indstilling der præger det hele.
Det behøver ikke have noget m kærlighed at gøre, eller at ville barnet. Men der er mange der skal fungere og have det godt, og alle er betydningsfulde.
En helt anden indstilling og tilstedeværelse fra biofar ville selvfølgelig ændre tingene, hvilken skulle vises først. Fordi er barnet først flyttet, smider man det ikke ud igen. Der skal selvfølgelig også arbejdes på forældrenes forhold men uafhængig af den anden beslutning, dog løbende samtidig. Dette ville skulle gøres uanset hvad.
