Skænderi omkring børnene

Anonym skriver:

Jamen- mange tak for hjælpen, kære medmenneske 

TS: ignorer one-liners, de skriver kun for at provokere, og for at få din respons.. 

Og dem der mener du skulle skamme dig og deslige fornedrende ord,  de har ingen fornemmelse for, eller viden om, hvad du står og går igennem i din dagligdag, ignorer dem også...

Brug tid og ord på de konstruktive råd, også dem der taler dig imod, men som gør det konstruktivt, og ikke er dømmende.. 

Anonym skriver:

Jamen- mange tak for hjælpen, kære medmenneske 

Det der med at farer i flint, det hører små børn til, ikke voksne mennesker.

Dejlig dag til dig

Anonym skriver:

Snakken har været oppe utrolig mange gange i løbet af årene. Statsforvaltning osv. Barnet har i min verden fået mulighed for at tage stilling til alt for mange ting og det mener jeg ikke er optimalt. Slet ikke, når jeg ikke tror på at moderen går med til det. Derfor føler jeg, at det er opslidende at barnet vakler frem og tilbage om hvor det vil bo. Jeg bliver frustreret over, at man ikke fortæller barnet: hør her min ven. Du bor lige meget ved mor og far. Punktum. 

Jeg kan sagtens forstå din / jeres ide om, at hvorfor skal min være her, når hans ikke er ( der er 5 dages forskel på tiden de er her) 

barnet går i skole i en anden by, har venner der osv, så jeg tror ikke det er en god ide. Hvis barnet ikke havde det godt, var det en anden sag. 

Sagen er jo også bare den, at det er mig der er her mest både på den ene og den anden måde. Og det er problemet med overskuddet ( det kan jeg jo ikke bare trylle frem ) det er ikke noget man kan dunke mig i hovedet for, ikke et valg jeg selv tager. Ja, det er barnet det handler om, men mener også, at den voksen som skal tage sig af barnet, skal være indforstået med det og have lyst og overskud, ellers bliver det jo ikke godt?  

Jeg føler, at den uge jeg kan blæse ud, reder hele vores familie. Og jeg er ikke ond eller ligeglad, men det er en konstatering, en følelse jeg har. 

Misforstå mig ret - jeg er ikke for millimeter demokrati. Jeg mener i en skilsmisse med børn skal samværsordningen være den der er bedst for børnene og det er de voksne der træffer beslutningen forhåbentlig baseret på gode argumenter og barnets tarv i fokus. Men kan være din mand ikke kan forstå argumentet fordi han jo har dit barn 5 dage mere i hans tid også selvom den er mere sparsom end din. 

Men udover det tænker jeg det er vigtigt det ikke er noget man taler om konstant og når barnet nævner det, skal det bare siges: jamen sådan er det ikke nu for vi voksne har bestemt. Men også som voksne lytte, hvad er det barnet siger, hvad er det ønsker bunder i. 

Anonym skriver:

Jo, det er en undskyldning! Helt vildt. Hvis man som far kan være lallende, afslappede, ikke have styr på hvad børnene skal, ikke vide hvad dag der er idræt, ikke lave aftaler med barnet, glemme at give penge med osv. Så skal man i min verden ikke have et stort ansvar som far. Og det mener jeg! 

Hvis mænd kan "få lov" til det du nævner, fordi de er mænd, så er undskyldningen for mig vel manglende overskud? Men det skal jeg lave om på? Så han kan få sit barn herud noget mere? Og så kan han fortsætte med at være mand?  Ej, undskyld. Men nu stopper det. 

Det kræver SÅ meget mere af en forælder, mor eller far, når man ikke er sammen med barnets anden forælder mere. Det man var to om, eller måske snarere det moderen ordnede, må man dælme overtage og få styr på, mand eller ej. Jeg har da sjældent hørt noget jeg var så uenig i. 

Hvad Søren gør mænd, hvis de ingen kvinde har? 

Vi har jo alle forskellige kompetencer - jeg er ved at springe i luften en gang imellem fordi min kære husbond bare er et kvaj til at huske hvornår det er idræt, lave madpakke, huske legeaftaler osv. Jeg hader at være projektleder i familien men det er nu en gang min kompetence og tro mig han har også nogle som jeg ikke besidder som får familien til at hænge sammen - jeg opdagede da jeg pludselig havde 3 mnd som græsenke og jeg lærte at sætte pris på alt det han kunne og gjorde for vores familie frem for at sætte fokus på det han ikke gjorde. Jeg kan stadig få et føl på tværs når det hele føles som et kæmpe åg (gerne når jeg selv har glemt og ikke havde overblikket), men det meste af tiden har jeg valgt at se de kompencer min mand har som jeg ikke har og nyde vi komplementerer hinanden og ikke er ens

Anonym skriver:

Det med lallende osv, var en generalisering, en måde at provokere på, da hun nævnte mænd som værende mænd der ikke gik så meget op i det hele..

min mand er skam god. Men han er sent hjemme. Og han har været en lallende mand, der ikke havde styr på noget. Det har jeg så godt som lavet om på, og barnet er så stort at det selv ordner det meste. 

Men- problematikken ligger i opdragelse, da han er ret sent hjemme- lige til aftensmad. De skal i seng kl 20, så det er måske 11 timer han har barnet i hverdagene, hvor jeg snupper 30-35 timer. Jeg spørger om det er rimeligt? Selvom han hjælper det han kan, er det godt nok noget af en forskel 

Det er en lidt sjov måde at gøre det op på - men ja det er vel rimeligt for så bidrager din mand måske mere til økonomien som gør at alle børnene måske bor i hus, kommer på ferie eller hvad ved jeg. 

Hvad der ikke er rimeligt er at debatten om hvorvidt 7/7 ordningen skal udvides undlader at tage udgangspunktet: hvad er bedst for børnene? Og hvis det er bedst foe bonus barn men måske ikke bedst for de to andre kan vi så lave nogle ændringer så det ikke forringer for de to andre børn? Jeg tænker selv at det handler vel primært om børnene og derefter om forældrene - eller rettere forældrene er jo en del af regnestykket for har du der af h.... Til ved at udvide ordningen så kan du jo ikke give den struktur og tryghed barnet måske nyder hos jer, og så må man igen se på kan man med små ændringer aflaste dig? 

Men sjovt regnestykke med hvor mange timer man bruger med børnene for det er eller burde vel ikke være et arbejde. Plus det er vel sådan I har valgt at tiltettelægge jeres liv, vi talte meget om det før vi fik børn og vi ønskede fx begge to en familie med så meget familietid som muligt og det har blandt andet resulteret i vi ikke har kunne vælge hus og have, både fordi vi ikke ville arbejde i det omgang der gav økonomien eller flytte ud hvor husene var billige for det gav længere transporttid - bare et eksempel.

lineog4 skriver:

Det er en lidt sjov måde at gøre det op på - men ja det er vel rimeligt for så bidrager din mand måske mere til økonomien som gør at alle børnene måske bor i hus, kommer på ferie eller hvad ved jeg. 

Hvad der ikke er rimeligt er at debatten om hvorvidt 7/7 ordningen skal udvides undlader at tage udgangspunktet: hvad er bedst for børnene? Og hvis det er bedst foe bonus barn men måske ikke bedst for de to andre kan vi så lave nogle ændringer så det ikke forringer for de to andre børn? Jeg tænker selv at det handler vel primært om børnene og derefter om forældrene - eller rettere forældrene er jo en del af regnestykket for har du der af h.... Til ved at udvide ordningen så kan du jo ikke give den struktur og tryghed barnet måske nyder hos jer, og så må man igen se på kan man med små ændringer aflaste dig? 

Men sjovt regnestykke med hvor mange timer man bruger med børnene for det er eller burde vel ikke være et arbejde. Plus det er vel sådan I har valgt at tiltettelægge jeres liv, vi talte meget om det før vi fik børn og vi ønskede fx begge to en familie med så meget familietid som muligt og det har blandt andet resulteret i vi ikke har kunne vælge hus og have, både fordi vi ikke ville arbejde i det omgang der gav økonomien eller flytte ud hvor husene var billige for det gav længere transporttid - bare et eksempel.

Regnestykket går jeg bestemt heller ikke op i. Det var blot for at pointere, hvor meget jeg er sammen med barnet i forhold til ham- og hvorfor det da er svært, at gøre det meget anderledes end det er nu. Han kan jo ikke hjælpe med at hente / bringe osv- havde han kunnet det og havde han været her mere, ville jeg jo aldrig tvivle på om det kunne lade sig gøre. 

Jeg har selv arbejdet mere engang- det virkede ikke for vores familie, ting blev glemt osv, derfor byttede vi om igen kan man sige... 

Men tak for dine gode råd, jeg kan tage meget med mig videre, andet misforstår du lidt og det bliver svært at forklare sig. 

lineog4 skriver:

Vi har jo alle forskellige kompetencer - jeg er ved at springe i luften en gang imellem fordi min kære husbond bare er et kvaj til at huske hvornår det er idræt, lave madpakke, huske legeaftaler osv. Jeg hader at være projektleder i familien men det er nu en gang min kompetence og tro mig han har også nogle som jeg ikke besidder som får familien til at hænge sammen - jeg opdagede da jeg pludselig havde 3 mnd som græsenke og jeg lærte at sætte pris på alt det han kunne og gjorde for vores familie frem for at sætte fokus på det han ikke gjorde. Jeg kan stadig få et føl på tværs når det hele føles som et kæmpe åg (gerne når jeg selv har glemt og ikke havde overblikket), men det meste af tiden har jeg valgt at se de kompencer min mand har som jeg ikke har og nyde vi komplementerer hinanden og ikke er ens

Havde du da fortsat din mands børn, mens du var græsenke?

Anonym skriver:

Havde du da fortsat din mands børn, mens du var græsenke?

Nej min mands søn er voksen nu. Men jo da han var mindre og vi boede sammen (og også i perioder før det hvor jeg nærmest boede hos dem) ville er regnestykke også vise jeg havde flere timer sammen med ham end far. Da jeg var gravid med den første overarbejdede min mand så meget op til at han udover de 2 ugers barsel kunne holde fri i 5 uger så vi både kunne nyde vores datter og også lave sønnens konfirmation (hvor naive jeg havde besluttet vi lavede mad og alt selv). 

Egentlig aldrig tænkt over at det var "forkert" jeg tog slæbet med sønnen, maden mm. For han arbejdede jo mens jeg var studerende og han tjente så vores familie kunne overleve. Måske også fordi der var ikke en mor, vi havde ham 341 dage om året og det vidste jeg da jeg spurgte om vi skulle bo sammen, og jeg vidste også min mand arbejdede og til forskel fra da han var tjener og jeg havde sønnen 2 hele dage og så var far hjemme 2 dage og aå havde jeg sønnen 2 hele dage osv. Så var det jo stort han var hjemme næsten hver dag til aftensmad. Aldrig tænkt over det egentligt....

Anonym skriver:

Havde du da fortsat din mands børn, mens du var græsenke?

Men havde hans søn ikke været voksen, så ja for hvem skulle ellers  men jeg havde vores 3 børn og et næsten fuldtidsarbejde og du kan tro jeg kunne mærke han plejede at hjælpe til selvom jeg havde påstået det modsatte før 

lineog4 skriver:

Nej min mands søn er voksen nu. Men jo da han var mindre og vi boede sammen (og også i perioder før det hvor jeg nærmest boede hos dem) ville er regnestykke også vise jeg havde flere timer sammen med ham end far. Da jeg var gravid med den første overarbejdede min mand så meget op til at han udover de 2 ugers barsel kunne holde fri i 5 uger så vi både kunne nyde vores datter og også lave sønnens konfirmation (hvor naive jeg havde besluttet vi lavede mad og alt selv). 

Egentlig aldrig tænkt over at det var "forkert" jeg tog slæbet med sønnen, maden mm. For han arbejdede jo mens jeg var studerende og han tjente så vores familie kunne overleve. Måske også fordi der var ikke en mor, vi havde ham 341 dage om året og det vidste jeg da jeg spurgte om vi skulle bo sammen, og jeg vidste også min mand arbejdede og til forskel fra da han var tjener og jeg havde sønnen 2 hele dage og så var far hjemme 2 dage og aå havde jeg sønnen 2 hele dage osv. Så var det jo stort han var hjemme næsten hver dag til aftensmad. Aldrig tænkt over det egentligt....

Jeg mener så bare, at der er en lille forskel i det der ingen mor var til den stakkels dreng.

Jeg er ret sikker på, at jeg havde set helt anderledes på det så, så var der jo ikke andre muligheder for ham! 

Men stadigvæk er det dejligt at læse, at du har taget dig så godt af et barn, specielt når moderen ikke er der.. 

Men er sikker på min bonus kun har lyst til at være mere hos os fordi det er sjovere, simpelthen. Der er flere at lege med osv. 

Og så tænker jeg  hvad hvis jeg ikke længere har den uge til at geare ned, hvad så? Så er jeg nok heller ikke så sjov mere eller.... 

Jeg synes bare det er noget andet når moderen ikke er der- her er hun her jo- og jeg synes altså et barn hører til hos sin mor, medmindre det da er direkte omsorgssvigt. Det er altså min mening...