Vi er så skruk, men er vi for gamle???

ekebiv skriver:

Ja jeg var 37 da jeg fik den sidste, havde desværre en MA i 11 uge og derefter gik der næsten et år før jeg blev gravid igen så jeg måtte rykke min grænse der hed MAX 37 når jeg fik den sidste. De to år gør ikke den store forskel det ved jeg godt men jeg må jo så håbe på at mine børn ikke venter med at få børn til de er 40. Jeg gjorde mig MANGE tanker om min alder, og at jeg kom tættere og tættere på min skillelinie, faktisk havde jeg bestemt mig for at det ikke skulle være da jeg så stod med en positiv test.

mine forældre er meget aktive med fitnesscenter og venner osv, det er ikke fordi de sidder og visner i sofaen overhovedet. Men de tager ikke lige ungerne med på camping i en uge som de har gjort med mine nevøer og niecer og de synes det er hårdt at have dem fordi de ikke har samme energi til at håndtere konflikter og "underholde".

Jeg forstår dig til dels godt men tror dine tanker flytter sig efterhånden som du bliver ældre

For er man ung bedstemor skal man jo stadig arbejde.

Min farmor og farfar var unge men arbejdede så der var ikke tid til camping for når de endelig havde ferie gad de da ikke bruge den sparsomme tid på børnebørn de ville selv ud og rejse ( og forstod dem godt)

Min mormor var 76 da jeg blev født og døde da jeg var 17 og jeg har masser af minder om lange somre og weekender hvor hun altid lavede mine livretter ,roste mine tegninger og altid gad at læse højt eller fortælle om hendes barndom på landet på en stor gård.

Der var tid tid og atter tid til en videbegærlig lille pige -

Og det var og er en mangelvare så det lærte jeg at sætte stor pris på og når jeg tænker tilbage på min barndom er det ikke farmor/farfar der dukker op når jeg tænker f.eks tryghed og oplevelser nej det var min gamle mormor der prægede min opvækst med overskud og tid . 

Jeg har selv det første barnebarn og fik ham da jeg lige var fyldt 40 og jeg skal arbejde til han er mindst 28 .

Nu bor han så af andre årsager hos os - så ser ham dagligt men sådan er det jo ( heldigvis) ikke for alle - så de fleste unge bedsteforældre arbejder mange timer pr uge og så er det ikke lige tanken om at være babysitter der ligger højest når det endelig er weekend. 

Jeg har selv små børn og de har heldigvis et godt forhold til deres store søskende . Vi elsker at være sammen både i hverdagen men også i weekender og ferie så dermed ses vi tit også selv om vi forældre stadig skal arbejde ( meget) så dermed får søskende et tæt forhold selv med stor aldersforskel :) 

Ja, jeg synes I er blevet for gamle til at få en baby nu. Da I også har flere børn, synes jeg at I skal nyde dem og den familiesammensætning 

Min egen mor var ikke helt ung da hun fik mig og jeg tænker meget på hvor meget tid hun får med min søn. Det er også synd for børn eller unge der skal miste deres forældre for tidligt.

Og så handler det for mig også om at have overskud til sine børn. Da I allerede har to forholdsvis små børn tænker jeg at en tredje - baby vil være en stor belastning. (Det ville det for mig ) 

Bare lidt tanker herfra - held og lykke med beslutningen 

Kære TS. 

Jeg håber i gør hvad der er rigtigt i jeres situation og ikke vælger ud fra alle andres meninger og holdninger. 

Livet er forunderligt, man kan ikke vide hvad der sker. Man kan ikke planlægge sit familieliv ud fra hvor gamle eventuelle bedster bliver osv. Så længe i vil barnet, så skal det nok få et dejligt liv alligevel uagtet om bedste er 60, 70, 80 eller slet ikke er der. 

Man kommer  nogle gange i situationer, hvor man bliver udfordret på hvad man synes er optimalt. Men det er ikke det samme som at man bare skal lade være 

Annemor43 skriver:

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

 

 

Jeg tænker go for it. Generelt tænker jeg at 40 år max, men man skal kigge på sig selv om mærke efter. Da jeg fik min datter var jeg i mødregruppe med tre kvinder på henholdsvis 36,38 og 42 år - alle var det deres første barn. Hende på 36 har nået to mere siden da.

Jeg tænker at I skal gøre det, hvis I har mod på det og ikke tænke over, hvad andre tænker om det ��

Tusind tusind tak allesammen for de gode svar...

Hver og en har bidraget til super god refleksion og nogle af tingene har vi slet ikke tænkt på.

Og tak for den gode og søde tone uanset hvad mening i har haft. Alle svar kan bruges.

Knus

Go for it

Man kan simpelthen ikke bruge det der med alderen på bedsteforældre til noget.

Min far var 32 da han fik mig og det er jo ikke voldsomt gammelt. Jeg var 24 da jeg fødte min søn og da jeg var 27 døde min far - han var kun lige blevet 60 år. Så min søn havde kun sin morfar i 3 år - men hvem skulle have vidst det? Min farmor blev 80 sidste år, og min søn bliver 5 lige om et par dage, så han kommer til at have sin oldemor længere tid end sin morfar. Det var der jo heller ikke lige nogen der regnede med.

Om mig selv kan jeg sige at jeg nu er 29 og venter andet barn. Og min mand når at blive 51 inden vores datter kommer til verden. Ja han er gammel - godt nok kom denne graviditet lidt uventet, men ja vi har da begge frygten at tænk hvis han dør inden hun er ret gammel. Men igen det kan være jeg dør når jeg er 35 og han lever til han er 90. Man kan aldrig vide det!

I skal gøre det i føler er rigtigt i jeres hjerter - ikke hvad andre mener, siger og tænker. Hvis i synes i har plads til et barn mere, altså overskud osv, så kom da endelige i gang

Jeg synes det er sjovt hvordan vi har standarder for hvad der er "rigtigt". 

Synd at ens børn ikke får bedsteforældre eller at ens forældre dør tidligt. 

Jeg tror på at så længe der er ærlighed,  kærlighed og god energi til en "omgang mere" så skal intet forhindre jer i at få en mere. Tænker man også er bevist om at der måske er nogle ting man kan gå glip af,  men så længe det er 'sandheden' fra starten af, så har man ikke prøvet andet, og affinder sig med det. 

Ved godt vores forældre er de bedste i verden og mange kan ikke se sig uden dem. Sådan har jeg det også i de store træk,  men når det er sagt vil jeg også mit eget liv. Jeg har stort set kun haft min mormor, som bedsteforældre, de andre døde i en tidlig alder, og mit liv har og ER stadig fantastisk. Jeg tror ikke på at alle de der standarder for hvad normalen er, skaber der bedste liv ��

Nå jeg kom vist på et sidespor. Jeg ville bare sige - mærk efter i hjertet og gør det I føler for ☺ 

Jeg hopper også på vognen om at jeg synes i er blevet alt for gamle til at sætte flere børn til verden. Jeg synes ærlig talt det vil være synd for barnet at have så gamle forældre. Nyd den skønne familie i har og vær glad for den og nyd tiden når i får børnebørn i stedet. 

Jeg går ikke ind for at sige, at nogen er for gamle. Det er vist subjektivt. Personligt ville jeg ikke få børn, når jeg er 43 år, men det er fordi min søn er 19 år, jeg er syg og ikke har børnetænke.

Har man lyst og overskud og masser af kærlighed at give, så go for it.

Man kan sige, at manden på 51 år har tiden imod sig, men han kan jo lige så godt leve til han er 90, hvorimod en ung far på 21 kan gå ud og blive kørt ned, dø af sygdom what so ever

Ej hvor forstyrrende et indlæg jeg fik skrevet.

1 - Alder er jo ikke subjektivt. Men det er det, hvornår man føler sig for gammel. Det var det jeg mente.

2. - Min søn vil være 19 år, når jeg er 43 år og ville ikke selv have lyst til at starte forfra.

3 - En mand på 51 år HAR tiden imod sig. Men han kan være heldig at blive meget gammel.