Min personlige erfaring er ja i er for gamle ,
men jeg har selv gamle forældre og er en af de yngste i flokken ,
de var knap 40 og 40 år da de fik mig , derefter fik de min lillesøster og min mor var 48 da hun fødte min lillebror ,
(19 da hun fik den første så fra ældste til yngste er der 29 år)
jeg står idag som knap 26 år med en søn på 5 år og venter barn nr 2 min personlige grænse går ved 30 år da jeg ikk vil være gammel med mine børn og stadig gerne vil være der mange år for mine børnebørn og måske opleve mine oldebørn ,
min mor fylder 66 til sommer(vi har ingen kontakt
Min får er 66 år og har ikk ligefrem overskuddet til sine børnebørn , han arbejder stadig og har faktisk ikk set min søn i knap 2 år ,
min morfar døde før jeg blev født , min farfar da jeg var omkring 13 år , min mormor da jeg var 19 år , har min farmor tilbage som vidst er 86 år eller sådan noget ,
ved at min mor med meget stor sandsynlighed er død inden min søn bliver voksen så han får nok aldrig et forhold til hende ,
ved ikk om min far lever til den tid , når min søn fylder 20 vil min far trods alt være 81 år 
de har aldrig rigtigt deltaget i noget som helst , de har ikk haft overskud osv aldrig deltaget i at lege med os , hjælpe med lektier , deltaget når der har været noget med skoler osv ,
det har været ekstremt hårdt psykisk for mange af os og være "dem med de gamle forældre"
jeg har 4 søskende der er gamle nok til at være mine forældre ,
for ikk at tænke på min lillebror som er 8 år yngre (har en anden far) udover 6 søskende på vores side der kunne være hans forældre også har 2 voksne søskende på hans fars side der kunne være hans forældre ,
vi søskende har altid skulle tage os af hinanden fordi vores forældre ikk magtede at være forældre i alle ender og kanter
nu kom der lige en smøre 