Vi er så skruk, men er vi for gamle???

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

 

 

Når det ikke er første fælles barn så vil jeg sige go for it .. Men i min optik skal det nok være nu og med graviditet inden for de næste 2 år ... Hvis I ingen fælles børn havde ville jeg sige det var for sent 

Hvordan er aldershistorikken i jeres familier ? Lever jeres forældre og bedsteforældre endnu ? 

Annemor43 skriver:

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

 

 

Ja kom da i gang Men vil også sige det er ved at være sidste udkald :-) Men der er intet forkert i at sætte en barn mere i verden i jeres situation overhovedet, det lader jo til i er en kernesunde familie med masser af overskud .. 

Annemor43 skriver:

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

 

 

Hejsa! 

I lyder som en fantastisk familie! 

Jeg ved det er et lidt følsomt emne, og jeg vil kun dele af min erfaring og forhåbentlig ikke træde nogen over træerne

Min kæreste er pt. 22 år gammel, og han mor har lige fået en baby med sin nuværende mand.

Jeg tror ikke forældrenes alderen har noget at sige her, men jeg kan mærke på min kæreste at han syntes det er lidt træls, de har fået en baby nu, fordi han ikke føler han kommer at have et "ordenligt" forhold til babyen, fordi han er så gammel og ikke bor hjemme mere. 

Jeg ville bare dele min oplevelse med stor aldersforskel på søskende

Håber i kan bruge det til noget, og jeg siger selvfølgelig ikke at jeres ældste kommer til at føle sådan

Men det er måske værd at tage med i overvejelserne, men lykke til jer!  

Selvfølgelig kan i få en mere, det er værre at få børn hvis i nu inden længe kunne risikere at blive bedsteforældre, men der går nok nogle år endnu, men husk det er så vigtigt at have tid og overskud til sine børnebørn 

Hejsa.

Jeg siger go-for-it! Så længe det kan lade sig gøre biologisk, så er kroppen jo bygget til det. fx. når man kommer i overgangsalderen er det ikke meningen at man skal få børn længere. 

Min holdning bunder i at min mor er 43, jeg er 20 og min mor venter nr. 4 med termin på min 21. års fødselsdag. Min far på 48 fik i Januar en lille datter mere, så jeg er helt fordomsfri. Hvor er det fantastisk at i har overskuddet. 

Selvfølgelig kan jeg se forskel på min barndom for 20 år siden og mine små søskendes barndom 20 år senere, mine forældre er blevet ældre, andre prioteringer, flere børn, en lille smule mindre tid. Men alt i alt synes jeg ikke at det er noget der gør noget for det er jo der de ældre søskende kommer ind. Med børn spredt over så mange år kommer de naturligvis ikke til at have en fælles barndom, men så er der så mange andre områder vi kan gavne hinanden. I min situation agere jeg mere som en ekstra voksen end en søskende, hvilket også kan ses som en kæmpe mulighed, som andre børn ikke får mulighed for at have så tæt på. 

Jeg håber, at det giver mening. Du er velkommen til at skrive en besked til mig, hvis du har lyst til at høre lidt om at være søskende med så mange år i mellem- jeg tænker for dit store barns vedkommende. 

Knus! 

Selvfølgelig  er i ikke for gamle

Jeg fik en efternøler i Maj 2015 og var 43 ... ingen problemer.

Go for it 

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

 

 

Jeg er 41 og kæresten 50. Og får svar i morgen om vi venter den første for os begge og har også tænkt tanken, men hvad det skal vel ikke være på til andre om, i magter og har lyst til en til.

Annemor43 skriver:

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

 

 

Det er jo helt op til en selv hvornår man mener man er for gammel. Hvis i føler i er friske nok til et barn mere. Jamen så go for it. Min personlige mening er dog at jeg synes i er for gamle. Min grænse går ved maks 35. Men igen så er det jo individuelt 

I har sikkert lavet en "liste" med for/i mod, men det kan siges meget kort (hvis du spørger mig):

I fortryder det kun hvis i ikke gør det, ikke omvendt