Vi er så skruk, men er vi for gamle???

Annemor43 skriver:

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

 

 

Jeres 6 og 3 år så ville da klart sige go for at i skal prøve at lave en lille mere det skal ikke være jeres der begrænser jer hvis i ellers er sunde, raske og friske 

Hvis det er det i vil, så er det det i skal gøre 

Hul i hvad andre tænker og mener. Det kan i ikke bruge til noget. Det er jeres familie og ene og alene jeres beslutning 

Held og lykke med det 

Annemor43 skriver:

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

 

 

Hvis i har overskud til det, så go for it. Min far var næsten 51 da han fik min søster.

Jeg må indrømme at jeg synes den er lidt svær. Jeg kom til verden som efternøler for 40 år siden. Mine søskende er 8,12 og 15 år ældre end mig og mine forældre var 39 da de fik mig.

Mit største "problem" med at have så gamle forældre er, at de ikke har overskud til mine børn (på 3,6 og 9 år) ret længe ad gangen (og det skal ellers siges at de er friske og aktive selv om de bliver 80 iår). De har ikke det samme forhold til mine børn som de har haft til mine søskendes fordi de ikke har det samme overskud og det er jeg rigtig ked af.

Jeg tænker også på fremtiden og konfirmationer osv, at de måske ikke vil være der til den tid. Jeg ved godt at man aldrig ved hvor længe billetten gælder men det gør mig rigtig trist når jeg tænker på at de med stor sandsynlighed ikke kommer til at være en aktiv del af mine børns fremtid. Det er ikke for at være sortseer og jeg vil hverken sige for eller imod efternøler,  synes bare jeg ville dele mine erfaringer.

ekebiv skriver:

Jeg må indrømme at jeg synes den er lidt svær. Jeg kom til verden som efternøler for 40 år siden. Mine søskende er 8,12 og 15 år ældre end mig og mine forældre var 39 da de fik mig.

Mit største "problem" med at have så gamle forældre er, at de ikke har overskud til mine børn (på 3,6 og 9 år) ret længe ad gangen (og det skal ellers siges at de er friske og aktive selv om de bliver 80 iår). De har ikke det samme forhold til mine børn som de har haft til mine søskendes fordi de ikke har det samme overskud og det er jeg rigtig ked af.

Jeg tænker også på fremtiden og konfirmationer osv, at de måske ikke vil være der til den tid. Jeg ved godt at man aldrig ved hvor længe billetten gælder men det gør mig rigtig trist når jeg tænker på at de med stor sandsynlighed ikke kommer til at være en aktiv del af mine børns fremtid. Det er ikke for at være sortseer og jeg vil hverken sige for eller imod efternøler,  synes bare jeg ville dele mine erfaringer.

 

  Syntes det er en rigtig god ting nu skriver der

Jeg må erkende, at jeg synes I bør glæde jer over det I har, og nyde jeres familie som den er nu, og stoppe her. 

Man må også tænke på det kommende barn, og jeg synes, at I er nået en alder, hvor I ikke bør få flere børn.

ekebiv skriver:

Jeg må indrømme at jeg synes den er lidt svær. Jeg kom til verden som efternøler for 40 år siden. Mine søskende er 8,12 og 15 år ældre end mig og mine forældre var 39 da de fik mig.

Mit største "problem" med at have så gamle forældre er, at de ikke har overskud til mine børn (på 3,6 og 9 år) ret længe ad gangen (og det skal ellers siges at de er friske og aktive selv om de bliver 80 iår). De har ikke det samme forhold til mine børn som de har haft til mine søskendes fordi de ikke har det samme overskud og det er jeg rigtig ked af.

Jeg tænker også på fremtiden og konfirmationer osv, at de måske ikke vil være der til den tid. Jeg ved godt at man aldrig ved hvor længe billetten gælder men det gør mig rigtig trist når jeg tænker på at de med stor sandsynlighed ikke kommer til at være en aktiv del af mine børns fremtid. Det er ikke for at være sortseer og jeg vil hverken sige for eller imod efternøler,  synes bare jeg ville dele mine erfaringer.

 

Samme tanke har jeg. Jeg er snart 40 og har både store og små børn. Jeg er skide bange for når de små får børn er jeg så gamle at jeg ikke har overskud til dem. Og vil ikke være mormor på et pjelehjem. 

Annemor43 skriver:

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

 

 

Personligt så synes jeg i er for gamle, især din mand

Tillykke med livet - ungerne - og lysten til at lave flere. Det lyder dejligt og livsbekræftende! Hvis naturen stadig vil lege med, har I jo lige præcis den alder I skal have - det er ikke et valg I skal forsvare overfor nogen, i min optik.

Ja, et barn med "gamle" forældre får muligvis en lidt anden type opvækst og andre fordele/ulemper, end børn af yngre forældre. Sådan er det nu engang.

Den eneste jeg lige tænker måske skal have en ekstra overvejelse med på vejen, er din store pige. Jeg kan måske godt forstå hvis hun kan synes at det er lidt træls med endnu mere baby... og jeg ville tænke en ekstra gang over, om der er den nødvendige tid og plads til en teenagepige midt i baby-boblen? Nok er hun stor... men hun har stadig brug for sine forældre...

Held og lykke med det hele

Annemor43 skriver:

Hejsa

Vi er et par som har min datter på snart 17 og sammen har vi en datter på 6 og en søn på 3. Min mand har været gift før i mange år og kunne ikke få børn i det forhold. Så da vi mødte hinanden for 8 år siden skyndte vi os at komme igang og præcis 1 år efter vores kærsteri startede havde jeg termin med vores første fælles datter. 4 år efter kom vores søn og så troede vi at det skulle slutte der. MEN MEN MEN..... Vi føler ikke at vi er helt færdige og længes efter ventetiden, babyen, natterenderi, amning, at se baby vokse og udvikle sig osv osv osv. Vi er også lidt bange for hvad folk omkring os mener om det for vi er henholdsvis 43 (mig) og 51 min mand. 

Vi bruger alt vores tid på vores unger og min mand især er fantastisk nærværende og deltagende og en fantastisk far. Ungerne får nogle lidt ældre forældre men nogle forældre som er der for dem og som ikke har travlt med at skulle i byen med vennerne, skabe karriere eller lign. 

Min store pige synes vi er tossede for vi har jo meget at se til med de to små vi har i forvejen, de to små snakker om at de gerne vil have en lillesøster eller lillebror. 

Vi føler os ikke færdige men er det ok?

Hvad tænker I?

 

 

Min helt personlige mening er at I er for gamle. I virkeligheden synes jeg nok at tiden er ved at løbe ud når man når de 35, sådan cirka. Sidste udkald måske 40. Derudover så har jeg det i virkeligheden også lidt svært ved når man vælger at få et barn mere, når man i forvejen har næsten voksne børn. - Jeg ville synes det var super mærkeligt hvis min mor pludselig fortalte at jeg skulle være storesøster igen.. - Er 21 og min søster er 18.

Men altså det har jo nok også noget at sige at jeg ligger i den helt anden ende af spektraret, som ung mor, og stærkt satser på at være færdig med at få børn når jeg når de 30 år. - Så er der også plads til 11 års forskel på den første og sidste, hvilket allerede der er lidt meget i min verden

Men når det er sagt så skal I 100% gøre som I selv finder bedst! Bare fordi min personlige mening er at I er for gamle er det jo ikke ensbetydende med at I ikke alle sammen ville komme til at elske at have en lille ny, og det er måske den helt rigtige beslutning for jeres familie