konfirmation - nonfirmation.

hannetheis skriver:

lidt inspiration fra andre tråde.

fejrer man stadig den samme fest. Selv om man er konfirmeret i kirke eller ej.

tænker da jeg var i den alder der hed det man blev konfirmeret i kirke og holdte fest.

eller så blev man ikke og fik en rejse eller noget i den stil. For at fejre man er konfirmeret.

 

 

I min familie er der enten eller.
Bliver du konfirmeret  fejre man det. vil du  ikke konfirmeres jamen så er der ikke noget at fejre

jeg følger med i alle jeres kommentar. Syntes det er spændende at læse jeres forskellige holdninger til emnet.

som jeg har skrevet flere steder er vi selv kristne. Og skulle vores børn til den tid vælge kristendom fra. Så vil vi forstå deres holdninger. Men vil heller ikke fejre hvis de vælger det fra. Konfirmationen er et kristent ritual som bliver fejret. Så vil de ikke fejrer vi det ikke.

Mor og meget mere skriver:

Og dermed makker barnet ret, lader sig konfirmere for at få belønningen i form af fest og gaver, ligesom en betragtelig del af sine medkonfirmander, og oprigtigheden og selvstændigheden bliver elimineret. 

Det er 13-14-årige, ikke voksne, der ender med at stå over for ét og ét eneste valg: Fest, fejring og en hvid løgn eller ærlighed og ingenting. 

Hvorfor må familie og venner ikke have lov at fejre, at det meget unge menneske, de holder af, har truffet et valg med hjertet og nu er på vej til at blive voksent? Det er jo ikke kun barnet, der går glip af en fest. Det kunne jo meget vel være, at de voksne omkring barnet synes, der er al mulig grund til at fejre dets valg og selvstændighed. 

Jeg synes overhovedet ikke det har noget at gøre med at "makke ret". 

men lad os være enige om at være uenige 

ErDetSnartNU skriver:

Fordi... det er ikke værd at fejre, at barnet har taget et modent og velovervejet valg, der (i mine øjne) er i langt højere grad er selve essensen af at gå fra barn til voksen, end det er at blive konfirmeret? 

Hvad gør du så, når/hvis du bliver inviteret til en nonfirmation? Melder du fra, eller dukker du op og fester med dem, selvom du går rundt og ringagter deres handlinger? Nu holdt vi selv navngivningsfest for vores søn, og jeg håber da godt nok ikke, at nogle af vores gæster havde det, som du har det. I så fald ville de være mere end velkomne til at blive væk. 

Jeg er kun blevet inviteret til én nonfirmation og det var i den anledning jeg skulle skrive det før omtalte kort. Jeg havde således ikke tænkt over det før og deltog derfor men jeg er ikke sikker på at jeg ville gøre det nu.

Først og fremmest er jeg enig i, at de fleste 14-årige i dag er for unge til at tage et stort valg. Man bør enten vente med at presse beslutningen ned over hovedet på dem til et senere tidspunkt, eller gøre en stor indsats derhjemme for at skabe grundlag for at tage beslutningen om konfirmation eller ej.

Jeg valgte selv IKKE at blive konfirmeret, fordi jeg dengang ikke følte at jeg troede på Gud. Jeg havde det virkelig dårligt med at skulle stå i kirken og sige ja til noget, jeg ikke troede på.

Selvom jeg ikke tror på Gud, har jeg stor respekt for kirken. Jeg synes derfor personligt, at det er værre at stå og lyve i kirken, frem for at vælge det fra og være et ærligt menneske.

Jeg fik en fest alligevel. Vi fejrede, at jeg trådte ind i de voksnes rækker, samt at jeg afsluttede skolen. Det var i 8. klasse, og jeg skulle på efterskole langt væk ( i 9. klasse). Jeg sagde derfor farvel til mit liv som det havde været indtil da, og begav mig ud på et nyt. DET var værd at fejre!

Mange unge er i dag så optaget af materielle ting som mobiler, tablets, computere og penge samt tøj og andre ting, at det er dårlig ide at lade valget være baseret på fest og gaver eller ej. For hvem vil så vælge det fra?

Lad være med at lægge op til, at der bliver holdt noget overhovedet, før man har taget en god snak om det med religion. Sørg så vidt muligt for, at man som forældre hjælper barnet til at forstå, at konfirmation handler om tro/ikke tro og om at træde ind i de voksnes rækker.

Desuden, bare fordi man siger nej til at blive konfirmeret som 14-årig siger man ikke nej til konfirmation for evigt. Man kan sagtens blive konfirmeret på et senere tidspunkt. Måske vil nogle tænke ekstra grundigt over det, og indser at de ikke er modne nok til at tage valget om konfirmation der?

At sige nej er jo egentlig bare at udskyde valget til et senere tidspunkt, hvis man ikke føler sig klar.

Hos os vil der ikke blive nogen fest uden konfirmation. Jeg synes nonfirmation svarer til et kærestepar, der holder en fest og forventer bryllupsgaver, selv om de ikke bliver gift. 

Et kæresteforhold kan være lige så godt og stærkt som et ægteskab og et barn bliver lige så voksent som 13-14 årig som en konfirmand, men i mine øjne hænger festen og gaverne sammen med ritualet, man gennemgår. Man er jo ikke mere et par, fordi man siger ja til hinanden, men jeg tror, de fleste kun forventer festen og gaverne, hvis man gennemfører ritualet. Hvorfor skulle det være anderledes ved en konfirmation end ved et bryllup?

Jeg har ikke været sat over for dilemmaet, da vi aldrig har været inviteret til en nonfirmation eller kender nogen, der har holdt det, så jeg ved ikke, om vi ville deltage, hvis vi blev inviteret.