konfirmation - nonfirmation.

ErDetSnartNU skriver:

"Tillykke med, at du har taget et selvstændigt valg, der kan være lidt svært i din alder, hvor stort set alle de andre bliver konfirmeret. Vi ved, at det kan være lidt svært at skille sig ud fra mængden i din alder, men vi er stolte af, at du har stået ved, at du ikke er kristen, og at du derfor ikke vil bekende dig til en tro, som du ikke er engageret i." - behøver jeg at sige, at jeg er pro nonfirmation?

Vi har den tit oppe at vende herinde når det kommer til dåb, og min holdning er nøjagtig det samme, når det kommer til konfirmation: Hvis du er kristen, er det helt fjong at du lader dit barn døbe/vil konfirmeres. Hvis du blot bruger kirken som en pæn ramme om din fest, så synes jeg at det er noget hyklerisk fis at stå og bekende sig til en tro, som man ikke tror på. Man står jo direkte og lyver for præsten, for gæsterne og for alle dem, som rent faktisk bruger kirken som et helligt samlingspunkt, når man siger, at man tror på helligånden, den hellige almindelige kirke, Jesu genopstandelse og what have we not. 

 

Det her gælder kun for dem, som ikke tror på Gud, for som tidligere nævnt, så er det helt fint at man vil konfirmeres, hvis man reelt set er kristen, men i mine øjne fortjener dem, der frasiger sig konfirmationen et stort skulderklap! Det er et svært valg i en sårbar alder, så dem, der vælger sådan udviser en stor selvstændighed, og at de nok har reflekteret lidt mere over tingene, og hvad det egentlig vil sige at blive konfirmeret, end deres konfirmand-klassekammerater har. 

 

I mine øjne burde konfirmationen (ja, rent faktisk dåben) først ligge meget senere i de unges liv. Man ved sgu ikke, hvad man "siger ja til" når man er 2-5 måneder gammel, og man ved det heller ikke rigtig når man er 13-14 år. Eller sådan var det i hvert fald, dengang jeg blev konfirmeret (jeg er 28 nu) og sådan var det også for de 2 klasser af kommende konfirmander, som min medstuderende og jeg fulgte, interviewede og lavede en religionssociologisk rapport om sidste år. 

Helt enig. Jeg mener faktisk, at der er tale om et filosofisk/eksistensialistisk overgreb, når man døber børn.

LonglivetheQueen skriver:

Altså hjemme ved os er vi ikke medlem af folkekirken eller religiøse på nogen måde. Men vi vil stadig gerne fejre de forskellige overgange i livet, vi Holdte en "velkommen til verden" -fest for vores datter da hun kom til og når vi når den alder hvor konfirmationen normalt er, vil min datter få muligheden for at vælge om hun ønsker at være kristen eller noget andet eller ingenting som hendes forældre, hvis hun vælger ingenting, vil vi holde en "velkommen i de voksnes rækker" - fest, hvad andre synes om det vil jeg skide højt og flot på, for os handler det ikke om religion bare fordi man vælger at holde en fest for at fejre et andet menneskes vej til verden, deres vej til at blive voksne osv osv. Vi har heller ikke tænkt os at holde bryllup, men en fest hvor vi fejre vores kærlighed til hinanden så.. Det handler nok om hvordan man ser på det, men for os har disse fester intet med folkekirken eller den kristne tro at gøre, det har med livet og dets overgange at gøre og lysten til at fejre de mennesker og begivenheder man holder af.

jeg selv blev "nonfirmeret" i mangel på andet ord, altså jeg fik en fest og familien kom for at fejre at jeg nu var på vej ind i de voksnes rækker. nægtede allerede i en alder af 13 år at stå i kirken og sige "ja" til noget jeg så bestemt ikke tror på. 

Jeg synes det er mere mærkeligt at ens barn står og siger ja til noget de ikke tror på for at få en fest, end det er at respektere at barnet ikke er kristen, men stadig har fortjent at blive fejret på sin vej ud af barndommen.

men når den tid kommer vil i så heller ikke invitere til en nonfirmationsfest.

vil det så ikke være i forbindelse med en 14 års fødselsdag og ikke midt på foråret fordi de andre bliver konfirmeret der.

og så vil i formodentlig kalde det noget andet.

Loa skriver:

I MIN verden skal man ikke have fest, gaver eller lign fordi man vælger konfirmationen fra.. Må ærligt indrømme at jeg synes det er noget fis at der overhovedet er noget der hedder nonfirmation....

Fuldstændig enig.. 

Det giver ingen mening.. Hvorfor skal man fejres og have gaver?? 

Tine B skriver:

Fuldstændig enig.. 

Det giver ingen mening.. Hvorfor skal man fejres og have gaver?? 

Men prøv lige at vende den om. Hvorfor skal man fejres og have gaver fordi man vælger at være kristen? Det er da en privatsag. Jeg tror da de flæste fejrer og giver gaver for at markere en livsovergang, ikke for religionens skyld.

ErDetSnartNU skriver:

"Tillykke med, at du har taget et selvstændigt valg, der kan være lidt svært i din alder, hvor stort set alle de andre bliver konfirmeret. Vi ved, at det kan være lidt svært at skille sig ud fra mængden i din alder, men vi er stolte af, at du har stået ved, at du ikke er kristen, og at du derfor ikke vil bekende dig til en tro, som du ikke er engageret i." - behøver jeg at sige, at jeg er pro nonfirmation?

Vi har den tit oppe at vende herinde når det kommer til dåb, og min holdning er nøjagtig det samme, når det kommer til konfirmation: Hvis du er kristen, er det helt fjong at du lader dit barn døbe/vil konfirmeres. Hvis du blot bruger kirken som en pæn ramme om din fest, så synes jeg at det er noget hyklerisk fis at stå og bekende sig til en tro, som man ikke tror på. Man står jo direkte og lyver for præsten, for gæsterne og for alle dem, som rent faktisk bruger kirken som et helligt samlingspunkt, når man siger, at man tror på helligånden, den hellige almindelige kirke, Jesu genopstandelse og what have we not. 

 

Det her gælder kun for dem, som ikke tror på Gud, for som tidligere nævnt, så er det helt fint at man vil konfirmeres, hvis man reelt set er kristen, men i mine øjne fortjener dem, der frasiger sig konfirmationen et stort skulderklap! Det er et svært valg i en sårbar alder, så dem, der vælger sådan udviser en stor selvstændighed, og at de nok har reflekteret lidt mere over tingene, og hvad det egentlig vil sige at blive konfirmeret, end deres konfirmand-klassekammerater har. 

 

I mine øjne burde konfirmationen (ja, rent faktisk dåben) først ligge meget senere i de unges liv. Man ved sgu ikke, hvad man "siger ja til" når man er 2-5 måneder gammel, og man ved det heller ikke rigtig når man er 13-14 år. Eller sådan var det i hvert fald, dengang jeg blev konfirmeret (jeg er 28 nu) og sådan var det også for de 2 klasser af kommende konfirmander, som min medstuderende og jeg fulgte, interviewede og lavede en religionssociologisk rapport om sidste år. 

Vi er slet ikke uenige, så skal der jo bare ikke være en fest 

Monski skriver:

Tillykke med at den unge har taget et aktivt valg? 

Jeg synes det er langt mere modent at vælge konfirmation fra - end at vælge det for gaverne og festens skyld, hvilket jeg er overbevist over mange gør. I min klasse blev 28 konfirmeret, én troede på Gud.

 

Det giver jeg dig ret i men så skal der bare heller ikke være en fest.

ekebiv skriver:

Vi er slet ikke uenige, så skal der jo bare ikke være en fest 

Fordi... det er ikke værd at fejre, at barnet har taget et modent og velovervejet valg, der (i mine øjne) er i langt højere grad er selve essensen af at gå fra barn til voksen, end det er at blive konfirmeret? 

Hvad gør du så, når/hvis du bliver inviteret til en nonfirmation? Melder du fra, eller dukker du op og fester med dem, selvom du går rundt og ringagter deres handlinger? Nu holdt vi selv navngivningsfest for vores søn, og jeg håber da godt nok ikke, at nogle af vores gæster havde det, som du har det. I så fald ville de være mere end velkomne til at blive væk. 

hannetheis skriver:

men når den tid kommer vil i så heller ikke invitere til en nonfirmationsfest.

vil det så ikke være i forbindelse med en 14 års fødselsdag og ikke midt på foråret fordi de andre bliver konfirmeret der.

og så vil i formodentlig kalde det noget andet.

 

Det vil blive en "velkommen i de voksnes rækker"-fest.. Såfremt hun ikke vil konfirmeres selvfølgelig.

Den vil blive afholdt på samme tid som dem der skal konfirmeres fordi det da om noget må være ens første store bedrift på vej til at blive voksen at beslutte sig for og tage stilling til om man er kristen troende eller generelt bare troende eller ej. Min datter skal fejres fordi hun på det tidspunkt har taget det valg hun mener er rigtig for hendes videre liv, altså (givet vis) den første voksne beslutning hun skal tage og vi er alt omfavnende herhjemme, vi lære hende om de mange forskellige religioner og ville til hver en tid respektere hvis hun vælger en religiøs vej, så længe hun er god mod sig selv og andre er vi ligeglade med hvad hun tror på. 

Hendes 14 års fødselsdag vil hun da få uanset om hun bliver konfi- eller "nonfimeret" (bryder mig ikke om det ord.)

ekebiv skriver:

Det giver jeg dig ret i men så skal der bare heller ikke være en fest.

Og dermed makker barnet ret, lader sig konfirmere for at få belønningen i form af fest og gaver, ligesom en betragtelig del af sine medkonfirmander, og oprigtigheden og selvstændigheden bliver elimineret. 

Det er 13-14-årige, ikke voksne, der ender med at stå over for ét og ét eneste valg: Fest, fejring og en hvid løgn eller ærlighed og ingenting. 

Hvorfor må familie og venner ikke have lov at fejre, at det meget unge menneske, de holder af, har truffet et valg med hjertet og nu er på vej til at blive voksent? Det er jo ikke kun barnet, der går glip af en fest. Det kunne jo meget vel være, at de voksne omkring barnet synes, der er al mulig grund til at fejre dets valg og selvstændighed. 

Konfirmation er jo noget der ganske enkelt er blevet opfundet, fordi man gik bort fra dåben forgik som voksn dåb....og man så ganske simpelt døbt børn uden at give dem en mulighed for selv at vælge, hvilket man så prøver at retfærdiggør ved at indføre konfirmation...

Man burde helt afskaffe den og genindføre voksendåb. Da konfirmation er og bliver så ukristent som det nærmest kan blive.....

Problemet med religion Idag er at de skal pustes op og vises frem, istedet for at det er en privat sag.... Jeg ved ikke om det er særligt kristen at ligne en minibrud for en dag, og se hvor meget vildere man kan gøre det end naboen...

Så om man lyver i kirken eller ej og får en fest, er for mig fuldstændig fjollet begge dele...