Er vi for snerpede?

Du har nok helt ret i at vi er meget i "babyfokus", men det er nok også naturligt når man ikke har andet at gå op i som 1.gangsmødre. Derfor er det også lidt underligt, eller hvad man skal sige, at hun som den eneste er 2.gangs. Vi opfatter i hvert fald ikke tingene ens, og det har nok også givet den situation vi er endt i. Det er jo hverken vores eller hendes skyld at vi ikke ser på tingene på samme måde. Hun ville helt sikkert have godt af at komme i en gruppe med andre 2.gangs tænker jeg.

Men det er super rart med input omkring hvad der er normalt og ikke er. Det vil jeg tage til efterretning. Mht hvor tit vi mødes, tror jeg da det er meget normalt ca en gang om ugen? Altså der kan jo godt gå 1½ uge, nogle gange 2 uger, som nu hvor der er påske i næste uge. Og det er helt acceptabelt at man melder fra, hvis man ikke lige har overskud. Jeg synes dog, at for at det skal fungere, så bør man deltage aktivt og ikke kun en gang hver 2. måned som hende her, og man melder fra i ordentlig tid.

Skrev du ikke i mødes 3 gange i ugen? 

MhT at hun melder fra så har jeg lige skrevet længere oppe hvorfor jeg tror hun gør dét måske i skulle vende den om og tænke at i rent faktisk kan lære noget af denne unge pige som har mere erfaring med børn end i som førstegangsmødre har? 

Jeg tror det må være møgsvært at være flergangsmor i en gruppe med 6 førstegangs... For det første fordi man som førstegangs synes andre børn larmer, tager opmærksomheden (jeg tænker tager opmærksomheden fra hvad?) og en stor søskende er larmende og generende hvis ikke han sidder stille med en IPad så fokus kan være på MIT barn. Og det er ikke ondt ment, jeg var præcis på samme måde som førstegangsmor og kan grine højt af alle mine ideer, hvor meget tid det tog osv efter jeg blev mor til en flok. Det er også svært at mødes en gang om ugen, havde jeg tid til som førstegangs men kkkemspd flergangs, og det er svært ikke at komme til at lyde bedrevidende, komme til at fnise lidt og ikke mindst være møgmisundelig over den skønne tid som førstegangs. 

Så er I snerpede, hmm ja det synes jeg faktisk og jeg tænker I som mødre er umodne, hun er det måske som person men I er det som mødre. Er der forkert, på ingen måde det er en ret man har som førstegangsmor og jeg synes SP burde få en reminder på sådan en gruppe sammensætter man ikke, skal det være en blanding af førstegangs og flergangs så skal man ikke sidde alene som enten det ene eller det andet. 

I svinger sammen, hun gør ikke og nu er "gruppen" blevet en mindre. Personligt ville jeg have der skidt med det, så jeg havde nok skrevet til hende, ikke for at invitere hende tilbage men for at vise jeg vidste det ikke handlede om hende som person men om vi var to forskellige steder i livet.

Anonym skriver:

Altså jeg ved ikke lige hvorfor folk har opfattet at vi mødes op til 3 gange om ugen? Det ville da godt nok også være meget!  

Du skrev hun ikke kunne mødes 3 dage i ugen  

Bella&Lina skriver:

Skrev du ikke i mødes 3 gange i ugen? 

MhT at hun melder fra så har jeg lige skrevet længere oppe hvorfor jeg tror hun gør dét måske i skulle vende den om og tænke at i rent faktisk kan lære noget af denne unge pige som har mere erfaring med børn end i som førstegangsmødre har? 

Okay, nu kan jeg godt se hvor det kan misforstås. Hun fortalte at tre dage om ugen var hun forhindret af andre aktiviteter. Altså når vi skulle aftale en dag, var der kun to dage om ugen, hun havde mulighed for at deltage. Jeg har da også nogle ting, jeg går til fast, men hvis det lige ligger en dag hvor vi har aftalt, må man jo prioritere hvad man helst vil i den uge.

lineog4 skriver:

Jeg tror det må være møgsvært at være flergangsmor i en gruppe med 6 førstegangs... For det første fordi man som førstegangs synes andre børn larmer, tager opmærksomheden (jeg tænker tager opmærksomheden fra hvad?) og en stor søskende er larmende og generende hvis ikke han sidder stille med en IPad så fokus kan være på MIT barn. Og det er ikke ondt ment, jeg var præcis på samme måde som førstegangsmor og kan grine højt af alle mine ideer, hvor meget tid det tog osv efter jeg blev mor til en flok. Det er også svært at mødes en gang om ugen, havde jeg tid til som førstegangs men kkkemspd flergangs, og det er svært ikke at komme til at lyde bedrevidende, komme til at fnise lidt og ikke mindst være møgmisundelig over den skønne tid som førstegangs. 

Så er I snerpede, hmm ja det synes jeg faktisk og jeg tænker I som mødre er umodne, hun er det måske som person men I er det som mødre. Er der forkert, på ingen måde det er en ret man har som førstegangsmor og jeg synes SP burde få en reminder på sådan en gruppe sammensætter man ikke, skal det være en blanding af førstegangs og flergangs så skal man ikke sidde alene som enten det ene eller det andet. 

I svinger sammen, hun gør ikke og nu er "gruppen" blevet en mindre. Personligt ville jeg have der skidt med det, så jeg havde nok skrevet til hende, ikke for at invitere hende tilbage men for at vise jeg vidste det ikke handlede om hende som person men om vi var to forskellige steder i livet.

Tak for dit meget brugbare svar! Virkelig godt skrevet!

Anonym skriver:

Jeg har en søn på tre måneder og er kommet i en virkelig dejlig mødregruppe. Det vil sige, vi er seks piger, der svinger rigtig godt sammen, er det samme sted i livet og nogenlunde har de samme holdninger. Så er der den sidste pige, som skiller sig markant ud. Hun er væsentligt yngre, har et barn fra tidligere (vi andre er alle 1. gangsmødre), gør og siger ting på en underlig måde (alt det der står i bøgerne at man bare ikke gør!) Hun falder derfor ikke naturligt ind i vores gruppe. Hun virker generelt umoden og når man følger hendes opslag på facebook, kører det altid af sporet når folk kommenterer og det ikke lige falder i hendes smag. Hvis folk ikke er enige med hende, får de nærmest en sviner, hvorefter hun sletter deres kommentarer og sletter dem som venner. Hun sætter altså bare alting på spidsen og man skal virkelig gå på listetæer omkring hende for ikke at gøre hende sur.

I forhold til vores gruppe har hun ikke deltaget ret meget. Hun startede ud med at sige, at hun ikke kunne deltage tre dage om ugen. Det er svært for os andre at indrette os efter kun at have to dage om ugen til at arrangere møder. Vi blev enige om, at det var den mor der lagde hus til, der bestemte hvilken dato der passede bedst når hun skulle holde det. Bagefter var det et problem for hende at deltage hos de mødre, der boede bare lidt længere væk end gåafstand. Vi foreslog bussen, men det synes hun ikke er en mulighed. Derfor ville hun kun deltage, når vi holdt møder hos de to mødre, der bor umiddelbart tættest på hende. En af de andre tilbød at hun kunne køre i bil med hende, og det sagde hun så ja til. Men alligevel aflyste hun 5 min inden. Sådan har det været flere gange. Enten melder hun ikke tilbage om hun kommer, ellers melder hun fra en time efter vi faktisk er samlet. Senere skrev hun så en besked om, at hun ikke ville deltage fordi vi andre arrangerede noget at spise hver gang, og hun spiser ikke... Igen er der virkelig mange ting at tage hensyn til ved hende. Det er da fint hvis hun ikke vil deltage, men så burde hun vel melde sig ud af gruppen i stedet for at vi skal bruge energi på det hver gang.

Nå men så til mit egentlige spørgsmål. Hun spurgte inden vores seneste møde, om det var ok at hun tog sin anden søn med, for han var altså hjemme den dag. Vi andre talte om hvad vi lige skulle svare hende. Vi blev enige om, at det måske kunne tage en del fokus, og hvis han var, som drenge på 5-6 år er flest, kunne der måske nemt komme en del støj, og vi var trods alt 7 babyer og mødre samlet i en lille stue. Hende der skulle holde det, spurgte på en meget pæn måde, om han var sådan en med krudt i røven, for så ville det måske forstyrre lidt. Så skrev hun et langt indlæg om at hun ikke ville være med mere, da det åbenbart ikke var acceptabelt at have mere end ét barn, at hun følte sig anfægtet på hendes opdragelse af ham, at vi alle var så selvcentrerede omkring vores egne babyer, og at den mødregruppe hun var i sidst, var det altså helt normalt at man tog store børn med også. Vi fik alle sammen lige en sviner og hun var bare ikke til at diskutere med om, at det slet ikke var sådan, det var udlagt. Havde hun nu bare sagt at han var stille og rolig og bare satte sig med sin iPad og de kunne tage hjem, hvis han blev for støjende, havde han da været velkommen. Vi andre har jo ikke været i en gruppe før og havde ikke overvejet at det var en mulighed at der skulle store børn med.

Mit egentlige spørgsmål er så, om det virkelig er helt normalt at man tager andre børn med, og om vi har været for snerpede i forhold til det? Selv om hun er svær at have med at gøre, har vi altid talt pænt til hende og respekteret at hun er anderledes. Jeg synes det er ærgerligt at det skulle ende sådan, da det naturligvis har givet en underlig stemning i vores gruppe.

Hey :-)

Med den første var vi 3 1. gangs og 2. anden gangs mødre og ja jeg synes (dengang) faktisk det var lidt træls når de store var med :-) Det skabte (selvfølgelig) uro på en anden måde og det var træls når man sad der med sit lille barn, som var vant til ro omkring sig :-) Her anden gang var vi 2 2. gangs og 2 1. gangs...- og der har jeg haft min den store med...- fordi det pludseligt var sådan det kunne hænge sammen, hvis vi skulle afsted :-) Hvis hun "forstyrrer" jeres gruppe, så lad hende da melde sig selv ud...

//Mette

Bare vent, i får snart øjene op for den virkelige verden 

Altså i min mødregruppe er søskende altid velkomne - selvfølgelig ❤️

Jeg fik en masse tanker undervejs i indlægget, men jeg nøjes med at besvare spørgsmålet. I de mødregrupper jeg har været i, har det været almindeligt, at man har kunnet tage større børn med, fremfor de var nødt til at melde afbud, eller tage mindre søskende med i takt med de oprindelige babyer i mødregruppen er blevet storesøster eller storebror. Det har aldrig været et problem i min mødregruppe, men derimod en løsning, så flest mulige kunne deltage. 

Jeg må indrømme, at udfra dit indlæg TS så virker I som umodne førstegangsmødre, og hun lidt mere som en afslappet 2.gangsmor, hvor verden ikke kun er centeret om baby, og både det ene og andet er ganske naturligt

Dog vil jeg sige, at selvfølgelig burde storebror kunne komme med, for hvem skulle han tage fokus og opmærksomhed fra? En flok babyer, som er nok så dejlige, men så er det vist heller ikke mere end det

I bund og grund så lyder I førstegangsmødre som en anelse sammenspiste, og besluttet på at hun ikke hører til i gruppen, hvilket jo er super ærgeligt, da hun jo sikkert har erfaring I ville kunne drage nytte af