Som barn af en bipolar forælder må jeg ærlig talt indrømme, at jeg synes, at det er et egoistisk valg at sætte et barn i verdenen, når man er umedicineret samt intet netværk har. Men det er et valg, som du har taget, og det er dit job som forælder, at dit barn har det bedst muligt. Hvis du har det så dårligt, som du beskriver, ville det måske være bedst for dit barn at bo hos en plejefamilie for en stund indtil du er kommet i behandling og har fået styr på din bolig situation mm.
Jeg håber, at du snart får den hjælp, du har brug for. Vær stærk for dit barns skyld.
Syntes det var en underligt fræk måde at skrive på
Det vil sige, at når man er umedicineret, intet netværk har, så er man egoistisk og sætte et barn til verden?
Hvad så med dem som får medicin, men stadig har et problem? Jeg hører da om nogle, som ligefrem truer med selvmord osv, som os har børn, er de så os egoistiske og sætte børn til verden? Fx
Sådan kan man jo blive ved?
Syntes da man hellere skulle tage og hjælpe de mennesker, som behøver hjælp, i stedet for at nærmest nedgøre dem.
Alle kan få brug for hjælp, og komme i nogle lidt uheldig situationer.
Der ville satme da komme gang i pleje familierne, hvis man åbenbart skal anbringe børn der, når det ikke altid er lige lyserødt hos hver lille familie