Jeg eksisterer ikke længere

Kære du. 

Har egentlig ikke så mange ord, ville lige nu ønske vores kolonihave hus var bygget for så kunne jeg tilbyde det, men kan ikke en gang tilbyde et værelse. Kun tilbyde et kram gennem cyperspace og håbe du snart får den hjælp du skal have.

MommyK skriver:

Det var dog det mest hjertevarme tilbud jeg længe har set - bliver helt rørt (og er ikke engang hormonel-gravid) 

Tak 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har skrevet herinde før. Er alene med et barn på 2 år, vi har intet sted at bo, bor midlertidigt et meget uholdbart sted hvor jeg er sammen med min søn på seks kvadratmeter og hvor det har sindssyge konsekvenser hvis ikke barnet er stille i løbet af hele dagen, ihvertfald indtil ved 15-16 tiden. Det er uudholdeligt. Ingen vil/kan hjælpe os. Hele tiden venter jeg og weekenderne er så slemme. Jeg bliver angst og ked af det. Jeg ved at der lige nu, ikke er nogen der tænker på mig eller fokuserer på mig. Der er jo ingen der får løn i weekenderne. Jeg har ingen familie, ej heller venner eller netværk. Synes egentlig jeg er meget normal, men det sidste år har forandret mig og jeg er alene altid nu. Jeg har ikke talt med en "ven" i over et halvt år. Jeg får de vildeste angst anfald i weekenderne især, når min søn er hos hans far. Jeg er så ensom og bange hele tiden. Jeg føler jeg styrer lige mod afgrunden og aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bipolar og starter i behandling i næste uge, efter et års ventetid. Føler lidt det eneste der kan hjælpe er et hjem, en base. Selvom jeg ved inderst inde jeg også har en masse at tage fat i med en psykiater. Føler bare lidt det er "spildt" hvis vi ikke får et hjem - for så falder ALT fra hinanden alligevel. Jeg føler mig slet ikke som mig selv længere. Føler det er for sent. Jeg er væk, død. Alt det her jet har gået igennem det sidste år, især det sidste halve år, har smadret mig. Jeg glemmer alting. Jeg har vel tabt mig 40 kg. Jeg ligner lort. Jeg hsr det af lort. Og jeg er så alene 

jeg skriver kun fordi jeg ikke har andre steder at gå hen. Og det hjælper at få det hele ud. Især når jeg bliver angst. Så håber ikke det provokerer nogen

Går din søn i institution? Tænker på at en mulighed for hjælp er at fortælle pædagogerne at det ser virkelig skidt ud for jer lige nu, og du har det dårligt og frygter det vil påvirke din søn, eller et allerede gør det.

Pædagoger har jo skærpet underretningspligt og bør reagere på sådan en udmelding. Og det er ikke lovligt for kommunen ikke at reagere på en underretning.

Jeg ved godt det lyder skræmmende, men det er jo ikke sådan at kommunen så tænker anbringelse af din søn. Men nogle støtteforanstaltninger er nok ikke dumt, samt nogen til at tjekke på at i er ok.

Har k ingen familie der kan hjælpe? Det lyder meget hårdt, men det er flot hvis du kan bede om hjælp. Og så skal du også nok få det. Må jeg spørge hvilken kommune i hører til?

Puha er helt overvældet, tusind tak for jeres søde beskeder. Svarer lige alle på én gang. Vi boede i Københavns kommune før, det var dem der fejlrådede mig. Nu bor vi en mindre kommune lige op af København - det bad min sagsbehandler mig om da vi stod uden lejlighed i Kbh for et halvt år siden. Hun sagde København var den mest pressede kommune og mine muligheder for hjælp, ville være større i en mindre kommune, så jeg skyndte mig at finde noget midlertidigt. Desværre tog hun fejl, og kommunen vil ikke hjælpe os fordi vi er flyttet hertil på den her måde. 

Min søn går i vuggestue og de kender alt til vores situation og jeg føler aå absolut at de er på "vores side". Er sikker på de ville sende den underretning hvis jeg bad om det, men jobcenteret (jeg er lige startet på kontanthjælp) har allerede prøvet at skrive én for at hjælpe mig. Og psykiatrisk gjorde det i sidste uge.

Til slut, så nej, vi har ingen familie. Virkelig ingen. Og min økonomi sejler efter en masse manier især. Min far er den eneste jeg har haft et forhold til, men han fik for 1,5 år siden en voldsom mani (han er også bipolar) og solgte hus og hunde og flyttede til Thailand hvor han bor nu. Så jeg er "on my own". Håber jeg har fået svaret på alt, ellers skriver jeg gerne igen. 

Tror slet ikke i forstår hvor meget det betyder for mig at i tager jer tid til at svare mig. Tak 

H-Nielsen skriver:

 du er mere end velkommen til at skrive pb  hvor bor du? Vi har et ekstra værelse vis det er, og her må gerne larmes. 

Hvor er du sød og jeg blev så rørt af din besked! Du er et dejligt menneske. Jeg har skrevet i et 'fælles svar', men ville også lige skrive til dig, for dit tilbud er simpelthen så venligt og generøst. Vi bor i Storkøbenhavn.

Anonym skriver:

Hvor er du sød og jeg blev så rørt af din besked! Du er et dejligt menneske. Jeg har skrevet i et 'fælles svar', men ville også lige skrive til dig, for dit tilbud er simpelthen så venligt og generøst. Vi bor i Storkøbenhavn.

Det var så lidt. Jeg bor "desværre" i Nordjylland. Men i er velkommen. 

H-Nielsen skriver:

Det var så lidt. Jeg bor "desværre" i Nordjylland. Men i er velkommen. 

Du er simpelthen et fantastisk menneske, tusind tak! Jeg er enormt rørt. 

Jeg vil dog kæmpe for vi kan blive her, så min søn ikke skal igennem endnu et institutionsskift  

Men hvor er det dog rart og trygt at vide der findes mennesker som dig 

Kan din søn ikke bo hos hans far indtil der kommer Ro på situationen og du har fundet en bolig? Og som en anden siger så kontakt mødrehjælpen og få dem til at hjælpe dig.

Anonym skriver:

Kan din søn ikke bo hos hans far indtil der kommer Ro på situationen og du har fundet en bolig? Og som en anden siger så kontakt mødrehjælpen og få dem til at hjælpe dig.

Nej det er desværre ikke en mulighed. 

Jeg har haft kontakt til mødrehjælpen, uden resultat. Også forældrefonden og et par andre steder. Desværre kunne ingen af dem hjælpe os 

Anonym skriver:

Det er en længere historie, men jeg er blevet fejlrådgivet af en tidligere sagsbehandler, hvilket nu resulterer i at kommunen, helt lovligt, kan sige at de ikke vil hjælpe os. Jeg håber at psykiatrisk kan presse på, men de virkede selv ret usikre på om de overhovedet kunne have nogen indflydelse i denne sag, selvom de selvfølgelig siger de vil gøre hvad de kan for at hjælpe os.

og tak fordi du har skrevet, det betyder mere end du aner 

Øv at i skal går det igennem, syntes ikke at det er fair at kommunen ikke vil hjælpe, da der en tidligere sagsbehandler der ikke har gjordt sit arbejde ordenligt. 

Har du prøvet at snakke med andre fra kommunen? Der må være noget hjælp at hente, specielt når du har et barn.