Jeg eksisterer ikke længere

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har skrevet herinde før. Er alene med et barn på 2 år, vi har intet sted at bo, bor midlertidigt et meget uholdbart sted hvor jeg er sammen med min søn på seks kvadratmeter og hvor det har sindssyge konsekvenser hvis ikke barnet er stille i løbet af hele dagen, ihvertfald indtil ved 15-16 tiden. Det er uudholdeligt. Ingen vil/kan hjælpe os. Hele tiden venter jeg og weekenderne er så slemme. Jeg bliver angst og ked af det. Jeg ved at der lige nu, ikke er nogen der tænker på mig eller fokuserer på mig. Der er jo ingen der får løn i weekenderne. Jeg har ingen familie, ej heller venner eller netværk. Synes egentlig jeg er meget normal, men det sidste år har forandret mig og jeg er alene altid nu. Jeg har ikke talt med en "ven" i over et halvt år. Jeg får de vildeste angst anfald i weekenderne især, når min søn er hos hans far. Jeg er så ensom og bange hele tiden. Jeg føler jeg styrer lige mod afgrunden og aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bipolar og starter i behandling i næste uge, efter et års ventetid. Føler lidt det eneste der kan hjælpe er et hjem, en base. Selvom jeg ved inderst inde jeg også har en masse at tage fat i med en psykiater. Føler bare lidt det er "spildt" hvis vi ikke får et hjem - for så falder ALT fra hinanden alligevel. Jeg føler mig slet ikke som mig selv længere. Føler det er for sent. Jeg er væk, død. Alt det her jet har gået igennem det sidste år, især det sidste halve år, har smadret mig. Jeg glemmer alting. Jeg har vel tabt mig 40 kg. Jeg ligner lort. Jeg hsr det af lort. Og jeg er så alene 

jeg skriver kun fordi jeg ikke har andre steder at gå hen. Og det hjælper at få det hele ud. Især når jeg bliver angst. Så håber ikke det provokerer nogen

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har skrevet herinde før. Er alene med et barn på 2 år, vi har intet sted at bo, bor midlertidigt et meget uholdbart sted hvor jeg er sammen med min søn på seks kvadratmeter og hvor det har sindssyge konsekvenser hvis ikke barnet er stille i løbet af hele dagen, ihvertfald indtil ved 15-16 tiden. Det er uudholdeligt. Ingen vil/kan hjælpe os. Hele tiden venter jeg og weekenderne er så slemme. Jeg bliver angst og ked af det. Jeg ved at der lige nu, ikke er nogen der tænker på mig eller fokuserer på mig. Der er jo ingen der får løn i weekenderne. Jeg har ingen familie, ej heller venner eller netværk. Synes egentlig jeg er meget normal, men det sidste år har forandret mig og jeg er alene altid nu. Jeg har ikke talt med en "ven" i over et halvt år. Jeg får de vildeste angst anfald i weekenderne især, når min søn er hos hans far. Jeg er så ensom og bange hele tiden. Jeg føler jeg styrer lige mod afgrunden og aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bipolar og starter i behandling i næste uge, efter et års ventetid. Føler lidt det eneste der kan hjælpe er et hjem, en base. Selvom jeg ved inderst inde jeg også har en masse at tage fat i med en psykiater. Føler bare lidt det er "spildt" hvis vi ikke får et hjem - for så falder ALT fra hinanden alligevel. Jeg føler mig slet ikke som mig selv længere. Føler det er for sent. Jeg er væk, død. Alt det her jet har gået igennem det sidste år, især det sidste halve år, har smadret mig. Jeg glemmer alting. Jeg har vel tabt mig 40 kg. Jeg ligner lort. Jeg hsr det af lort. Og jeg er så alene 

jeg skriver kun fordi jeg ikke har andre steder at gå hen. Og det hjælper at få det hele ud. Især når jeg bliver angst. Så håber ikke det provokerer nogen

Det må være svært at går igennem det du oplever, specielt når du har en søn du skal passe på. Kan kommunen ikke hjælpe med bolig? 

Hvis du har brug for snak så skriv privat til mig. 

Anonym skriver:

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har skrevet herinde før. Er alene med et barn på 2 år, vi har intet sted at bo, bor midlertidigt et meget uholdbart sted hvor jeg er sammen med min søn på seks kvadratmeter og hvor det har sindssyge konsekvenser hvis ikke barnet er stille i løbet af hele dagen, ihvertfald indtil ved 15-16 tiden. Det er uudholdeligt. Ingen vil/kan hjælpe os. Hele tiden venter jeg og weekenderne er så slemme. Jeg bliver angst og ked af det. Jeg ved at der lige nu, ikke er nogen der tænker på mig eller fokuserer på mig. Der er jo ingen der får løn i weekenderne. Jeg har ingen familie, ej heller venner eller netværk. Synes egentlig jeg er meget normal, men det sidste år har forandret mig og jeg er alene altid nu. Jeg har ikke talt med en "ven" i over et halvt år. Jeg får de vildeste angst anfald i weekenderne især, når min søn er hos hans far. Jeg er så ensom og bange hele tiden. Jeg føler jeg styrer lige mod afgrunden og aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er bipolar og starter i behandling i næste uge, efter et års ventetid. Føler lidt det eneste der kan hjælpe er et hjem, en base. Selvom jeg ved inderst inde jeg også har en masse at tage fat i med en psykiater. Føler bare lidt det er "spildt" hvis vi ikke får et hjem - for så falder ALT fra hinanden alligevel. Jeg føler mig slet ikke som mig selv længere. Føler det er for sent. Jeg er væk, død. Alt det her jet har gået igennem det sidste år, især det sidste halve år, har smadret mig. Jeg glemmer alting. Jeg har vel tabt mig 40 kg. Jeg ligner lort. Jeg hsr det af lort. Og jeg er så alene 

jeg skriver kun fordi jeg ikke har andre steder at gå hen. Og det hjælper at få det hele ud. Især når jeg bliver angst. Så håber ikke det provokerer nogen

Det lyder hårdt. Er du medicineret nu? Har du lægen inde over? 

Love2 skriver:

Det må være svært at går igennem det du oplever, specielt når du har en søn du skal passe på. Kan kommunen ikke hjælpe med bolig? 

Hvis du har brug for snak så skriv privat til mig. 

Det er en længere historie, men jeg er blevet fejlrådgivet af en tidligere sagsbehandler, hvilket nu resulterer i at kommunen, helt lovligt, kan sige at de ikke vil hjælpe os. Jeg håber at psykiatrisk kan presse på, men de virkede selv ret usikre på om de overhovedet kunne have nogen indflydelse i denne sag, selvom de selvfølgelig siger de vil gøre hvad de kan for at hjælpe os.

og tak fordi du har skrevet, det betyder mere end du aner 

esioul skriver:

Det lyder hårdt. Er du medicineret nu? Har du lægen inde over? 

Nej jeg er ikke  Jeg skal til min første lægesamtale på psykiatrisk på torsdag, indtil videre har jeg kun talt med deres sagsbehandler. Forhåbentligt bliver jeg medicineret derefter. 

Tusind tak fordi du gav dig tid til at svare 

Anonym skriver:

Nej jeg er ikke  Jeg skal til min første lægesamtale på psykiatrisk på torsdag, indtil videre har jeg kun talt med deres sagsbehandler. Forhåbentligt bliver jeg medicineret derefter. 

Tusind tak fordi du gav dig tid til at svare 

Jeg synes du skal kontakte lægen mandag, hvis du stadig har det skidt. Måske han kan give dig nogle piller der kan dæmpe din uro. Der kan godt være længe til torsdag når du ikke har det godt. Kram 

 du er mere end velkommen til at skrive pb  hvor bor du? Vi har et ekstra værelse vis det er, og her må gerne larmes. 

Øv hvor det ikke lyder rart men husk at du HAR familie.. Du har dit barn og sammen er I en familie.. Hvis du er blevet fejlinformeret og det nu har indflydelse på din sag så skal du klage så du kan få tingene gjort rigtigt.. 

Kommunen har pligt til at hjælpe når du har barn.. Kontakt mødregjælpen.. De kan hjælpe dig med at finde rundt i alle regler og paragraffer og kan hjælpe dig videre måske.. Når du ingen har må du gå til den slags steder og de er både søde og hjælpsomme.. Google lidt og find noget i nærheden og kontakt den hurtigt..

held og lykke

Syntes simpelthen det er svineri fra kommunens side af, fordi en eller anden tidligere sagsbehandler har klokket I det, giver sgu ikke kommunen ret til at lade dig og din søn passe jer selv. 

Hvad f.. ... er det snart for et land vi bor i ja undskyld, men jeg bliver fandme gal over sådan noget. 

Syntes simpelthen ikke man fra kommunens side af, bare siger at de ikke vil hjælpe jer, stod nogle derfra i samme sted som du og din søn, så skulle de fandme nok finde en løsning.

Hvem bor i hos nu? Og hvorfor skal din søn være stille hele dagen? 

Det er da ulideligt er der noget vi kan hjælpe med at Gøre for dig og din søn? 

Her tænker jeg, hjælpe med at lede efter anden bolig måske?

Har du arbejde og penge til ny bolig fx? 

Åååååhhhhhh ville sgu så gerne hjælpe jer

H-Nielsen skriver:

 du er mere end velkommen til at skrive pb  hvor bor du? Vi har et ekstra værelse vis det er, og her må gerne larmes. 

Det var dog det mest hjertevarme tilbud jeg længe har set - bliver helt rørt (og er ikke engang hormonel-gravid)