Loa skriver:
Nåh men så beklager jeg min fejltolkning 
Det irriterer mig faktisk når der er ting jeg ikke kan forstå, og jeg synes da jeg sådan nogenlunde plejer at kunne sætte mig ind i andres valg, og derfor irriterer det mig (underligt måske) faktisk lidt at jeg slet ikke kan forestille mig at det ville være en hjælp/noget positivt at have f.eks. min mor med. Tænk hvis man skider foran hende mens/under/inden man føder, ej men jeg ville blive SÅ utilpas....
Men jeg dømmer sandelig ikke andres valg, det er da super at folk får noget ud af at have mor, veninder eller andet med til deres fødsel... 
Well.. set i retrospekt kan jeg godt se hvorfor du synes det virkede nedladende, men det var nu egentlig bare et forsøg på at forklare det detaljeret.
De følelser du har omkring at have din mand med (såfremt de er gode) , er de samme følelser andre kan have om at have deres mor, veninde eller lignende med.
Hvilken hjælp gav din mand? Hvad gjorde at det var rart at have ham med? (retoriske spørgsmål selvfølgelig) De samme ting gælder for andre når det kommer til at have dem de vælger med. Uanset hvem det nu er.
Du behøver jo ikke at synes at det ville være en hjælp for dig, for at forstå at det kan være det for andre.
En del af grunden til at jeg startede med at svare på det du skrev var at du brugte sætningen "at have alle mulige med" det er jo ikke sådan det er, dem der er med, har den fødende jo valgt fordi de er dem og fordi hun finder glæde, tryghed eller et eller andet andet ved at have dem med.
Men jeg forstår udmærket, hvorfor nogen ikke vil have nogen andre end deres partner med. Jeg har en veninde der ikke engang ville have sin mand med da hun fødte nummer to.
Som hun sagde.. "han går sgu alligevel bare mest i vejen"..
Så det klarede hun lige selv sammen med jordmoderen, DET ville jeg aldrig have lyst til, men det havde hun det altså bedst med.
(Jeg burde virkelig lave lektier, beklager længden på indlægget.. jeg overspringshandler helt vildt lige nu.xD)
