Isabella_mor skriver:
Det var ikke så udbredt med den type anbringelser. Man kom på børnehjem/drengehjem osv. Jeg blev selv fjernet fra mine forældre i 90'erne og kom også på et opholdssted/børnehjem i 8 mdr inden jeg fik en 'plejefamilie' det er proceduren. En anbringelse koster ca 60.000 kr om måneden i udgifter for staten så man fjerner ikke børn for enhver pris.
dengang de lavede det program ville de jo først se om jørns forældre kunne varetage sig opgaven og lod dem bo på Betesta, der viste de at de ikke havde nogen ide om hvad de lavede. Drengen gik ind i sig selv og blev mere og mere indadvendt og dermed hjeeneskadet fordi han ikke fik den nædvendige omsorg som et barn har brug for.
Kommunen gjorde måske dette for at spare penge? Eller fordi de rent faktisk ikke var klar over hvad der var barnets tarv.!
Men jo børn har da været anbragt uden for hjemmet, men det var i 90'erne hvor man rent faktisk begyndte at gøre det på en andem måde.
Vi må have levet i nogle vidt forskellige 90'ere 
- jeg læste til og blev færdig som lærer i 90'erne, havde forinden arbejdet i SFO med et større antal børn fra udsatte familier, kendte en håndfuld tvangsfjernede børn og deres plejefamilier. Og jeg ser virkelig ikke den epokegørende forskel på børnesynet dengang og nu - og har dog beskæftiget mig professionelt med børn og unge siden '90. Mine tre børn er født i 90'erne - jeg skulle mene, at jeg har en vis indsigt i området og teorierne om udviklingspsykologi, pædagogik etc. fra netop dengang til nu.
Når procedurer og praksis ændres, sker det ikke fra den ene dag til den næste. Tag fx revselsesretten, som først blev afskaffet i 1997 - det var IKKE alment accepteret eller praktiseret at slå børn indtil da, men der er langt fra et generelt ændret syn på fx børn og til at lovgive på området. Så din første påstand om, at man så anderledes på børns trivsel dengang, er jeg stadig uforstående overfor.
Anmeld
Citér
