Nu fik jeg set programmet - nørj et dilemma også selvom man holder den helt på barnets side og ikke får ondt af de stakkels forældre.
Jeg kan sagtens se der er en mulighed for at en plejefamilie ser det alene som et arbejde og når lønnen ikke længere udbetales så har man ikke længere et ansvar og så kan der ske det som der skete for den unge kvinde i programmet, men jeg vælger at tro det er de færreste mennesker der kan vend ryggen til et menneske de har fulgt igennem hele dets liv - ellers er verden for grum, jeg mene kan man få en lille trold i armene og få det ansvar og undgå at få en masse følelser.
en mulighed er tvangsadoptionen, her ophører arbejdsforholdet og derfor må man formode at de som adopterer ønsker barnet qua barnet og ikke qua lønnen. Men er det okay for barnet at fratage barnet retten til samvær med sin biologiske familie, det er jo ikke bare mor og far, men også et helt familie netværk (undrede mig faktisk i historien om Freja over hvorfor en store familie med søskende og forældre ikke var mere involveret). Er det barnets tarv? Er der ikkeen gylden middelvej alla en åben adoption, hvor den biologisk familie kan være en del af familien?
nå men jeg fik i hvert fald ondt i maven og tænkte også det hele var så tilfældigt på en eller anden måde, måske fordi jeg har historier i mmin rygsæk også nyere hvor man ikke en gang vil gå ind og lave en tvangs aflastning...
Anmeld
Citér