Vi skal skilles

hmm, det lyder som noget rigtig møj, for at sige det lige ud, utroskab er såå usselt. men jeg kan samtdig ikke lade vær med at tænke at det må være et råb til dig fra ham...?!?! måske du skulle bruge det næste halve års tid (er det ikke den tid man er sepereret?) til at finde ud af om han er den eneste ene eller ej, hvad der gik galt og hvad der kan ændres, nogen gange hjælper det at få det hele lidt på afstand.

håber det hele falder på plads for dig

//Natascia

Eva skriver:

Tja...hvis du virkelig elsker ham, vil du så ikke kæmpe for det...jeg kan sagtens forstå du er såret, men altså...livet er ikke bare lyserødt og nogle gange skal man igennem ting der ikke er så lette, men der kan nemt komme noget bedre ud af det.
Få noget hjælp til at løse det....det ville jeg gøre. Måske han er din store kærlighed, måske den eneste du vil opleve...I har et barrn...vælg hinanden...og alle kan sørme få gjort og sagt noget de fortryder...
Nå, men hvis den kærlighed I havde ikke er større end det der er sket, så er det jo det rigtige at skilles.
Held og lykke..
Eva.

Kunne ikke ha sagt det bedre selv!
Pas på, at du ikke handler fordi du er vred og såret...jeg forstår dig godt, tro mig, men kærlighed er ikke bare sort og hvid...ligesom med alt her i livet er det fyldt med nuancer.

Måske en parterapeut kan hjælpe jer?? Også for jeres barns skyld.

Stort fra mig..

Altså i alle synes tilsyneladende jeg er en bitch, det er så fint nok, men jeg ved jo så hvorfor jeg reagere på den måde jeg gør..

Min mand var i starten af vores forhold sammen med sin x, uden jeg selvfølgelig vidste det..
Og fandt ud af det da hun ringede til mig og fortalte alt..
Hvem af dem jeg så skal tro på vides jo ikke..

Jeg kan godt følge din handling.. Jeg har selv prøvet det med at få stukket den ene løgn i hoved efter den anden. Og til sidst måtte jeg os bare stoppe..

Jeg kan os godt se hvad andre mener, i har barn sammen, men igen, man skal ikke bare blive sammen fordi man har et barn sammen. LANGT fra. Jeg er lige blevet skilt fra min mand fordi han IKKE kunne forstå jeg ville have ham hjemme han valgte i stedet for og arbejde og arbejde i stedet for at tage sig af sin familie. Og jeg havde op til flere gange bedt ham blive hjemme hos mig så vi kunne få lidt samvær sammen, men nej.. Til sidst måtte jeg bare sige STOP, først der forstod han min pointe, men der var det for sent, og vi har 2 piger sammen.. men bare fordi vi har 2 piger sammen ville jeg ikke bare blive sammen med ham..

Ved os godt man ikke kan sammenligne det du skal igennem med mit, men kunne godt føle lidt af og til han var mig utro med sit arbejde fordi det var det han valgte frem for mig. Så kan virkelig godt følge dit valg..

Knus her fra

Ja som jeg også prøvede at fortælle Eva, så starter vi i terapi, men han flytter alligevel, for vil gerne have lidt fred for ham..

Og jeg valgte seperation, for at vise han ikke skal lege med mine følelser.
Så må vi jo se hvad fremtiden bringer, men gider bare ikke være gift med en mand der lyver og er utro.
Kan godt være man går ind i til både godt og ondt, når man bliver gift, men der har fandme også været mange dårlige og svære ting vi har gennemgået og jeg kan ikke som menneske blive ved at bære det.
Alle andre gange har jeg tilgivet og nu kan jeg bare ikke mere, han må se der altså ER en konsekvens..
Så er der så et klogt hoved herinde der siger at jeg straffer ham som et barn, men er jo så hendes mening..
Hvis hun finder sig i alt fra mænds side er det da fair nok.

Og fordi man bliver sepereret er der vel ik nogen der siger man ikke må se hinanden mere ever??
For så er der vidst noget jeg er gået glip af..

Hvem ved..Måske vi om 5 år er gift igen og jeg har vundet tilliden tilbage igen???

Det synes jeg lyder fornuftigt  Held og lykke alle tre

Knus Dorthe (der selv har prøvet parterapi..men desværre uden at det hjalp)

Du får en stor krammer herfra Jeg har lidt en modsat følelse til når der bliver skrevet at man skal kæmpe mere fordi der er et barn, for jeg er nemlig vokset op med en mor, der lod tingene gå alt for langt. Hun stod ved ham i 25 år på trods af psykisk vold, utroskab, druk og nedgørelse af os børn. I dag er hun bitter, og jeg kæmper så hårdt at få lært at jeg ikke bare er en dørmåtte. Hun lærte mig at stå ved min mand, UANSET hvor galt det var, og det har været så grimt. Så jeg forstår din handling

wamse skriver:

Du får en stor krammer herfra Jeg har lidt en modsat følelse til når der bliver skrevet at man skal kæmpe mere fordi der er et barn, for jeg er nemlig vokset op med en mor, der lod tingene gå alt for langt. Hun stod ved ham i 25 år på trods af psykisk vold, utroskab, druk og nedgørelse af os børn. I dag er hun bitter, og jeg kæmper så hårdt at få lært at jeg ikke bare er en dørmåtte. Hun lærte mig at stå ved min mand, UANSET hvor galt det var, og det har været så grimt. Så jeg forstår din handling

 Aldrig for enhver pris, men jeg fornemmede meget sårede følelser i hendes første indlæg...det responderede jeg på  Men ser så også, at der hører mere til historien end først antaget.

Knus Dorthe

hvis man foler for det saa held og lykke med skilsmissen

Mit råd vil være, at du skal tænke på dig selv! Ikke jeres fælles barn, din sølle mand eller jeres fortid og ægteskab osv. osv. Nej i sådan en situation som denne skal du bare tænke 100 % egoistisk = Hvad er den rette beslutning for DIG??
Mærk efter i din krop så ved du hvad du skal gøre

Eva skriver:



Dvs du straffer ham som et barn ved at lade som om du vil skilles for at han kan bevise han ikke gør det igen???
Jamen hvordan skal han så bevise det??
Jeg forstår nok ikke helt din tankegang og så tror jeg på samtale og ligeværdighed er vejen frem og ikke at den ene svinger pisken og den anden dukker nakken.
Tal om tingene...der er en grund til han søger kontakten og den skal I finde frem til sammen, for at få en forståelse, samhørighed og dialog...
Nå, men det er bare min mening..
Håber i finder ud af det..
Knus..

hvor har du bare ret - samtale fremfor handling - til at starte med!

SilleElisa skriver:



hvor har du bare ret - samtale fremfor handling - til at starte med!

Trådstarter har valgt at forlade forummet, så er det ikke smarter at bare stoppe med indlæg på denne tråd??? Bare en tanke...