Vi skal skilles

Ja som overskriften siger, skal jeg skilles

Har selv 100% valgt det, men gør sgu stadig ondt.

Min mand har haft en affære (ikke været i seng eller kysset med hende), men de ting de har skrevet om er mere end rigeligt for mig.
Det har ikke stået på så længe, men det er sket og jeg står fast ved min beslutning.
Jeg fandt ud af det i fredags og hele weekenden har han brugt på at fortælle mig, han virkelig ikke ved hvorfor han gjorde det, hvor ked af det han er og hvor meget han gerne ville gøre det hele om.
Men kan jeg bruge det til noget nu?!

Han vil virkelig ikke skilles og fortryder det han har gjort, det er jeg ikke spor i tvivl om, men han kørte det jo selv så langt ud med hende.
Han siger han virkelig har indset hvad han har mistet nu og ja han HAR mistet mig, men jeg sagde så til ham igår aftes, at jeg stadig ville skilles, men HVIS han kunne bevise for mig at han kunne være ærlig og tro, jamen så måtte vi jo se på det engang, når jeg er klar.
Men seperationspapirene er sendt afsted nu. Så der er ingen vej uden om.
Kan da ikke være gift med en mand der ikke ved hvad ægteskabet handler om.

Tænk at man både kan elske og hade den samme person

Undskyld det sikkert roede indlæg, men skulle bare ud med det.

Ja som overskriften siger, skal jeg skilles

Har selv 100% valgt det, men gør sgu stadig ondt.

Min mand har haft en affære (ikke været i seng eller kysset med hende), men de ting de har skrevet om er mere end rigeligt for mig.
Det har ikke stået på så længe, men det er sket og jeg står fast ved min beslutning.
Jeg fandt ud af det i fredags og hele weekenden har han brugt på at fortælle mig, han virkelig ikke ved hvorfor han gjorde det, hvor ked af det han er og hvor meget han gerne ville gøre det hele om.
Men kan jeg bruge det til noget nu?!

Han vil virkelig ikke skilles og fortryder det han har gjort, det er jeg ikke spor i tvivl om, men han kørte det jo selv så langt ud med hende.
Han siger han virkelig har indset hvad han har mistet nu og ja han HAR mistet mig, men jeg sagde så til ham igår aftes, at jeg stadig ville skilles, men HVIS han kunne bevise for mig at han kunne være ærlig og tro, jamen så måtte vi jo se på det engang, når jeg er klar.
Men seperationspapirene er sendt afsted nu. Så der er ingen vej uden om.
Kan da ikke være gift med en mand der ikke ved hvad ægteskabet handler om.

Tænk at man både kan elske og hade den samme person

Undskyld det sikkert roede indlæg, men skulle bare ud med det.

Du faar lige en stor krammer herfra - For det traenger du sikkert til

Tja...hvis du virkelig elsker ham, vil du så ikke kæmpe for det...jeg kan sagtens forstå du er såret, men altså...livet er ikke bare lyserødt og nogle gange skal man igennem ting der ikke er så lette, men der kan nemt komme noget bedre ud af det.
Få noget hjælp til at løse det....det ville jeg gøre. Måske han er din store kærlighed, måske den eneste du vil opleve...I har et barrn...vælg hinanden...og alle kan sørme få gjort og sagt noget de fortryder...
Nå, men hvis den kærlighed I havde ikke er større end det der er sket, så er det jo det rigtige at skilles.
Held og lykke..
Eva.

jeg sidder helt og græder på dine vegne.... jeg er sikker på at han fortryder og kan ændre sig... men det er ikke det du har behov for lige nu!

lige nu skal i vidst bare være hver for sig, det handler jo også om at du har grænser og respekt for dig selv og så kan man ikke gøre andet end det du gør... det må tage den tid det tager... men jeg ønsker for jer og jeres lille datter at i en dag finder tilliden igen..

mange

jeg sidder helt og græder på dine vegne.... jeg er sikker på at han fortryder og kan ændre sig... men det er ikke det du har behov for lige nu!

lige nu skal i vidst bare være hver for sig, det handler jo også om at du har grænser og respekt for dig selv og så kan man ikke gøre andet end det du gør... det må tage den tid det tager... men jeg ønsker for jer og jeres lille datter at i en dag finder tilliden igen..

mange

har prøvet lidt af det samme, min mand fik chattede lige lov lig meget med en kvinde på nette og da jeg fandt ud af det gik jeg fuldstændig amok.
Men jeg tror faktisk ikke han ville noget med hende, men bare savnede den spænding som man jo får ved at vove sig ud i noget forbudt.
Jeg gjorde det temlig klart at hvis jeg bare så meget som fik mistanke om at han gjorde sådan noget igen, ja så var det bare slut mellem os, så jeg kan sagtens forstå din reaktion.

er selv skilsmisse barn hvor min far var min mor UTRO, da hun ventede min lille bror, deres barn nummer 3 og defor kan jeg slet ikke se hvorfor man kan rode sig ud i noget så dumt og sårende!!!!

Kærlig hilsen cecilie

Årh nej .. Men hvor er det dog flot af dig at du virkelig står ved din beslutning..
Kæmpe kram herfra

Hejsa:0)

Først vil jeg sige at jeg kan forstå at du er såret, sur, skuffet og så videre.

Men jeg ville blive og kæmpe, ikke mindst for din datters skyld.

I har begge valgt ægteskabet, og det er jo både på godt og ondt. Jeg mener bestemt ikke, at det din mand har gjort, er det mindste accepteabelt, men jeg synes heller ikke det er gund for at sætte al jeres kærlighed til skilsmisse.

Synes det er meget drastisk.

Jeg håber i finder ud af det, og at jeg kærlighed til hinanden er så stærk at i kan komme gennem dette sammen:0)

( en lille sidehistorie - da mine forældre havde været gift i over 25 år, fortalte min far, at han havde haft en affære med hans sekretær igennem et lille års tid. Min mors verden brød fuldstændig sammen, og min fars også. Det var slet ikke det han ville og han ville min mor. Han havde søgt lidt "spænding" da  deres ægteskab havde bare været lidt dødt og de havde nærmest levet deres liv. Men de besluttede síg for at deres kærlighed var så stærk at de ville kæmpe for at være sammen. I dag har de de bedste ægteskab, og jeg har aldrig set mine forældre være så lykkelige og glade for livet som de er i dag. Så ægte kærlighed kan sejre:0) )

De ikærligste hilsner Christina

Eva skriver:

Tja...hvis du virkelig elsker ham, vil du så ikke kæmpe for det...jeg kan sagtens forstå du er såret, men altså...livet er ikke bare lyserødt og nogle gange skal man igennem ting der ikke er så lette, men der kan nemt komme noget bedre ud af det.
Få noget hjælp til at løse det....det ville jeg gøre. Måske han er din store kærlighed, måske den eneste du vil opleve...I har et barrn...vælg hinanden...og alle kan sørme få gjort og sagt noget de fortryder...
Nå, men hvis den kærlighed I havde ikke er større end det der er sket, så er det jo det rigtige at skilles.
Held og lykke..
Eva.

Vi havde en krise da Emil ikke var så gammel, hvor han faktisk skrev med en på nettet, de havde hellere ikke gjort noget som helst fysisk, og det sårede mig og var meget tæt på at gå fra ham, men han sagde også at han havde opdaget hvor meget jeg betød for ham osv.
Gav ham en chance og lagde det op imod at han havde altså ikke gjort noget med hende og syntes han skulle have chancen for at vise at der ikke var noget i det.
Og jeg siger dig, han blev en hel anden, lidt for meget i staretn fordi han altid fortalte hvad han lavede på sin computer, lidt sødt syntes jeg
Men vi har da stadig nogle ting vi kæmper med, en af dem er jo så det med at stole på hinanden. Men vi kæmper og det er ikke altid nemt men vi har et barn sammen og vi elsker hinanden, så vi "skylder" hinanden det.

Og hvis du kan sige det at du vil skilles efter så få dage jamen så vil jeg mene der ligger mere i det. Er ikke for at lyde led eller noget overhovedet, men sådan tænker jeg bare.

Er monster hårdt at finde ud af sådan noget, men pas på du ikke bare handler i chokket over at have fundet ud af det.

pu det er ikke sjovt

men samtidig med vil jeg også sige, at jeg nok ikke helt forstår din hurtige beslutning.

jeg er selv meget imod utroskab, min mand har også engang skrevet sammen med en anden kvinde,og det var ikke sjove beskeder at læse de var heller ikke  i seng sammen eller kysset, lige da jeg fant ud af det meddelte jeg også det var slut, men vi fik snakket frem og tilbage. i meget lang tid.

og til sidst valgte jeg, at tilgive ham. og da jeg valgte det var det 100%
nogen gange kom det frem i mit hovede, men jeg havde valgt at tilgive erko skulle det også være 100% og jeg har aldrig brugt det imod ham for det skal man ikke.

 jeg forstår også godt du er meget såret, og tænker hvordan kunne han osv, men syntes samtidig med, at du slet ikke virker interasseret i, at prøve at kæmpe for jeres forhold.

du skriver du stadigvæk elsker ham. forstår ikke, at nogen  folk idag vælger den letteste løsning, når et forhold går a h til. den letteste løsning= afslutter forholdet med det samme.

hvorfor ikke prøve, at løse problemerne, kan man ikke selv så tag da for pokker i parterapi, prøv dog alt hvad man kan, i stedet for bare at opgive.

føler man derefter stadigvæk ikke, at det fungere, ja så har man da prøvet i det mindste.

håber det bedste for jer

christina 32+4