D. 4/7-14 kom min skønne pige D. 9/1-20 kom lillesøster
Jeg har givet min datter flaske fra hun var Ca 1 måned og frem til hun blev 1 år. Og jeg er STOLT over det!
Jeg tog den bundhamrende egoistiske beslutning at stoppe en amning der ellers kørte nogenlunde fordi jeg ganske enkelt var for blufærdig til at stille hele mit bare bryst til offentlig skue mens jeg famlede med at sætte en åndssvag amme-brik på før jeg kunne lægge min datter til. Jeg kunne ikke gøre det diskret og skjult af f.eks. En stofble, for jeg var sgu nødt til at kunne se hvad jeg lavede for at kunne sætte den ordentligt.
Jeg var fuldstændig lænket til min lejlighed og følte mig næsten panisk ved tanken om at min datter skulle blive sulten hvis vi skulle nogen steder. Som enlig mor følte jeg mig fuldstændig isoleret fra omverdenen, helt alene med mit nyfødte barn. Det kunne jeg sgu ikke leve i. Så ja, jeg vægtede egen velvære og socialt liv højere end amning. Var jeg egoistisk? Sikkert. Gav jeg op for let? Måske. Gav jeg min datter den bedst mulige mor? Helt 100! Har hun taget skade? Tværtimod!
Men jeg ville sgu da gerne have ammet hende! Og hvis jeg engang er så heldig at blive mor igen så jeg nok i virkeligheden kæmpe lidt mere for den skide amning. Men jeg er sgu stolt over at jeg tog den beslutning jeg gjorde og i situationen blev den bedste mor for mit barn som jeg overhovedet kunne.
Og det skal ingen! Forsøge at tage fra mig. Heller ikke snæversynede, fordømmende, amme-mafia, "den gode mor sidder i brystet" krukker som dig 
Anmeld
Citér