Jeg forstår ikke hvorfor vi skal stille os til dommer overfor hinanden. Hvorfor skal andre fortælle at en forklaring på amme-stop er okay, men en anden er ikke?
Jeg skrev tidligere om mit forløb med Raynauds syndrom - noget som er næsten ukendt herhjemme, også af de danske læger. Jeg har selv måtte finde en forklaring på mine symptomer (og fik det bekræftet af en amme-ekspert), og så kæmpe med en læge der ikke troede på mig. Udenlandsk litteratur siger at omkring 20% af ammende kvinder får det, dansk litteratur siger 11%. Men igen så er der heller ikke forsket så meget i det herhjemme, og derfor bliver kvinder ofte fejldiagnostiseret (bla. er mange symptomer ens med svamp i brystet).
Det er arveligt, og jeg har en nær slægtning der også har det - det vidste hun dog ikke på tidspunktet hun stoppede med at amme, og har først fundet ud af det her 2 år efter, hvor jeg har fået diagnosen. Hun har i to år måtte høre for hvor 'dårlig' en mor hun var, og at hun gav for let op. Hun havde ingen mærkat at sætte på sit amme-stop, og blev stemplet med det samme. Det var så hårdt for hende, da selv noget af vores nære familie, som jo burde støtte, konstant var efter hende omkring det med amningen.
Min pointe er at vi ved ikke hvad der ligger til grund for hvorfor en anden kvinde stopper med at amme sit barn, og vi kan aldrig sætte os til herre over hvornår en grund er 'reel' eller gyldig - det er slet ikke vores plads eller problem.
Med hensyn til det psykiske aspekt i amningen, så nåede jeg til et punkt hvor jeg væmmedes ved min søn. Logisk set vidste jeg godt at han ikke var skyld i at det gjorde ondt, og når jeg ammede sagde jeg til mig selv igen og igen 'det er ikke hans skyld, det er ikke hans skyld'. Men det ændrede ikke på at når jeg kiggede på min søn så jeg kun smerte og ubehag, og jeg gav ham skylden for det. Jeg kunne mærke at det ville ødelægge vores forhold fuldstændigt hvis jeg ikke stoppede amningen, og som skrevet tidligere er det den bedste beslutning jeg har taget. Nu er måltiderne hyggelige hvor vi putter og sludrer 
Ja, det er rigtigt at det er bedst for barnet at blive ammet, men når det nu ikke fungerer så er det dejligt at vi har mulighederne for stadigt at give vores barn god næring i MME.
Vi havde også en søn der fik forstoppelse, og det bankede jeg mig også i hovedet over - for dumme mor, nu vælger hun ikke at amme sit barn, og så ødelægger hun tilmed hans lille mave. Her hjalp Biogaia dråber og Grøn Allomin, og der har ikke været forstoppelse siden.
