Amning.

Inspireret af adskille tråde om amning er jeg simpelthen nødt til at få en debat igang om dette.

Jeg forstår ikke hvordan man kan fravælge amning - og da slet ikke på forhånd. Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg det er meget egoistisk og nogle af de eksempler jeg støser på får mig til at tænke over hvorfor folk vælger at få børn når de ikke vil det fuldt ud? Amning er en del af det at få et barn, synes jeg. Det gør ondt, ja, det er krævende og hårdt ja - men det et dælme også så meget mere end det og aldrig om jeg ville bytte min amning væk. Rent biologisk er det jo så minimal en del der ikke kan producere mælk nok og jeg synes faktisk undskyldningerne for at stoppe amning er ekstremt platte - man kan altså ikke kun få alt det "sjove" ved en baby, det hårdt arbejde følger med, men det betaler sig også.

Hvad synes i - er det for nemt at vælge amning fra og bygger set tit på halvårlige undskyldninger? Eller er det helt ok? 

I kan svare anonymt 

Anonym skriver:

Inspireret af adskille tråde om amning er jeg simpelthen nødt til at få en debat igang om dette.

Jeg forstår ikke hvordan man kan fravælge amning - og da slet ikke på forhånd. Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg det er meget egoistisk og nogle af de eksempler jeg støser på får mig til at tænke over hvorfor folk vælger at få børn når de ikke vil det fuldt ud? Amning er en del af det at få et barn, synes jeg. Det gør ondt, ja, det er krævende og hårdt ja - men det et dælme også så meget mere end det og aldrig om jeg ville bytte min amning væk. Rent biologisk er det jo så minimal en del der ikke kan producere mælk nok og jeg synes faktisk undskyldningerne for at stoppe amning er ekstremt platte - man kan altså ikke kun få alt det "sjove" ved en baby, det hårdt arbejde følger med, men det betaler sig også.

Hvad synes i - er det for nemt at vælge amning fra og bygger set tit på halvårlige undskyldninger? Eller er det helt ok? 

I kan svare anonymt 

Kan godt forstå hvad du mener. 

Men jeg tænker os lidt at, det at føde sit elskede barn, det er den absolutte størreste del af få  et barn. 

Bare det i sig selv er meget grænseoverskridende for nogle, på mange måder. 

Så  at folk på forhånd allerede vælger at sige, at de ikke vil amme, det er vel os en grund, med at det måske er for grænseoverskridende for de forskellige mødre. 

Andre bliver skæmt ved tanken om at, de får hænge brystet, de skal side med brystet fremme foran andre, og andre føler det vel ligeså naturligt at skulle give flaske, ligesom vi andre føler det naturligt at amme. 

Jeg personligt har intet imod mødres valg, om de vælger amning eller flaske, syntes helt klart man  selv skal vælge det man selv syntes man har det bedst med, ellers bliver det hverken en dejlig stund for mor eller barn.

Anonym skriver:

Inspireret af adskille tråde om amning er jeg simpelthen nødt til at få en debat igang om dette.

Jeg forstår ikke hvordan man kan fravælge amning - og da slet ikke på forhånd. Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg det er meget egoistisk og nogle af de eksempler jeg støser på får mig til at tænke over hvorfor folk vælger at få børn når de ikke vil det fuldt ud? Amning er en del af det at få et barn, synes jeg. Det gør ondt, ja, det er krævende og hårdt ja - men det et dælme også så meget mere end det og aldrig om jeg ville bytte min amning væk. Rent biologisk er det jo så minimal en del der ikke kan producere mælk nok og jeg synes faktisk undskyldningerne for at stoppe amning er ekstremt platte - man kan altså ikke kun få alt det "sjove" ved en baby, det hårdt arbejde følger med, men det betaler sig også.

Hvad synes i - er det for nemt at vælge amning fra og bygger set tit på halvårlige undskyldninger? Eller er det helt ok? 

I kan svare anonymt 

Tja - det kan vel sammenlignes med kvinder som får kejsersnit pga. De er angste for at føde - eller har tidligere dårlige fødselsoplevelser med sig - er det så heller ikke ok? 

Jeg synes man skal gøre hvad der er rigtigt for ens familie og skid hul i alt det andet. Jeg ved godt amning er det bedste for barnet rent ernæringsmæssigt, men hvis det medfører en mor der ikke har det godt - er det så det værd? 

Jeg fravalgte selv amning efter to uger pga jeg havde det dårligt psykisk  - det var det bedste valg for mig. OG for mit barn! 

Det er så individuelt hvordan kvinder har det med amning og jeg tror ikke en god mor eller "rigtig" mor sidder i brysterne. Og jeg mener heller ikke at amning absolut hører til det at få et barn. 

Jeg synes, du er meget dømmende, når du siger folks undskyldninger er platte. Ja, jeg bliver direkte provokeret af det! 

Du aner ikke, hvad der er foregået, du har ikke været i deres sted. Det eneste du høre, er hvad de siger.. Altså du høre grunden. Når folk spørger mig om hvorfor jeg stoppede amning, fortæller jeg det kort. Jeg gider ikke fortælle i dybden hvordan det var for mig psykisk osv. 

Jeg kan sagtens sætte mig ind i det, når nogle vælger det fra på forhånd, hvis de har haft et sindssygt dårligt amning forløb med første barn... Og fred være med det. Det er deres valg. Hvis de har det godt med det, så er det sådan

så nej, jeg synes ikke det er for nemt at vælge amning fra....  

Hvor får jeg ondt i maven, over dit indlæg. Hvor virker du bare dømmende, mod os, der træffer et valg, der er godt for os, men så sandelig også for vore barn/børn. 

Jeg havde et sindssygt hårdt ammeforløb med den første. SÅ hårdt, at jeg ved den næste fik det psykisk dårligt, hver gang hun skulle lægges til.

Er jeg en dårlig mor, fordi jeg vælger den løsning der passer bedst til mig?- tvivler på, at min datter ville få særlig megen gavn af mig, når jeg blev skidt af at amme, og var ked af det. 

Da hun fik flasken første gang, var der en helt anden stemning og ro! Det var det bedste valg for os begge. Og næste barn bliver flaskebarn fra start, og dét har jeg det godt med!

Anonym skriver:

Inspireret af adskille tråde om amning er jeg simpelthen nødt til at få en debat igang om dette.

Jeg forstår ikke hvordan man kan fravælge amning - og da slet ikke på forhånd. Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg det er meget egoistisk og nogle af de eksempler jeg støser på får mig til at tænke over hvorfor folk vælger at få børn når de ikke vil det fuldt ud? Amning er en del af det at få et barn, synes jeg. Det gør ondt, ja, det er krævende og hårdt ja - men det et dælme også så meget mere end det og aldrig om jeg ville bytte min amning væk. Rent biologisk er det jo så minimal en del der ikke kan producere mælk nok og jeg synes faktisk undskyldningerne for at stoppe amning er ekstremt platte - man kan altså ikke kun få alt det "sjove" ved en baby, det hårdt arbejde følger med, men det betaler sig også.

Hvad synes i - er det for nemt at vælge amning fra og bygger set tit på halvårlige undskyldninger? Eller er det helt ok? 

I kan svare anonymt 

Tænk, jeg synes at du er rigtig meget dømmende at høre på, meen efter den anden tråd startede, ventede jeg faktisk bare på at der kom en som din

undskyld, men hvordan kan du sige, at fordi nogle fravælger amning af forskellige grunde, ønsker de ikke børn fuldt ud ?.

Er du en af de slags mødre, der tror af en god mor sidder i barmen ?.

Tænk, du har faktisk lige siddet og påstået af jeg måske ikke ville min nr 2 fuldt ud og at jeg kun ville ha det sjove ( føj).

og selvom muligheden er der, behøver jeg ikke at være anonym, for jeg er helt ærlig om det valg jeg tog dengang, ( og jeg skammer mig absolut ikke)

Hold da op nogle fordomme om at en god mor sidder i brysterne! Det er vel mødrenes eget valg ligeledes som alt andet børneopdragelse! 

Jeg er på ingen måder en dårlig mor fordi jeg har valgt amning fra her ved tredje barn. Havde et forfærdeligt amneforløb med de to store de første uger, da den ene ikke tog på og den anden havde gulsot og blev syg. Ved nr 2 finder de ud af at jeg ikke kan amme. Mine bryster kan ikke danne den fede mælk. Så jeg er nødt til at give flaske til mine børn.

Jeg har ALDRIG været ked af at skulle give flaske, for så længe mine børn vokser, trives og er raske så er jeg da fuldstændig ligeglad med hvordan de får deres mad! 

Og så er det nemmere med øjenkontakt mens man giver flaske end ved amning, i mit tilfælde. Så har følt mig mere nærværende når de har fået flaske.  

Dit indlæg skriger om hvor snæversynet og uvidende du er omkring amning og hvordan sandheden virkelig er omkring at kunne og ikke kunne..... 

Og hvorfor nogle vælger amning fra, er nødsaget til at vælge amning fra eller slet ikke kan amme....

Kom bare ned fra din pedistal du er og bliver ikke en bedre mor, menneske eller andet af at du ikke giver flaske....så kom bare ned og ud i den virkelig verden  

Puha - jeg sidder her og føler mig helt ramt af dit indlæg. Det er indlæg som disse der potentielt kan få mødre der har måtte opgive amningen, til igen igen igen at føle at man kommer til kort som mor.

Og når jeg siger igen igen igen, så er det fordi at jeg siden jeg måtte opgive amningen, da min søn kun var 4 uger gammel, har måtte forsvare mit valg for alle og en hver. Det er så hårdt at måtte smide håndklædet i ringet, OG så samtidigt skulle stå til ansvar overfor alle (familie som fremmede).

Nu skriver du at det da gør ondt at amme - det er også rigtigt, men jeg er så uheldig at have Raynauds syndrom som gør smerten så forfærdelig uudholdelig. Jeg har prøvet at forstuve ryggen, brække et ribben og har fået kejsersnit - alle gennemgik jeg gladeligt igen for at undgå at amme, så ondt gjorde det!

Der findes medicin for Raynauds syndrom, men det virker ikke hos alle - og det gjorde det ikke hos mig. Jeg endte med at have kroniske smerter både under og imellem amninger, og fortsætter man med at amme ubehandlet kan det ende i permanente vævsskader i brysterne. For mig var det ikke amningen værd at gennemgå det smerte helvede.

På trods af ovenstående følte jeg mig virkeligt som en fiasko, og fik voldsomt mange kommentarer om 'jamen, det gør jo ondt at amme - det gør det for alle'. Sådan nogle kommentarer sendte mig direkte på toilettet hylende, for jeg blev bare bekræftet i at jeg var den dårlige mor jeg nu følte mig som.

Men at blive mor giver hår på brystet, jeg er nu rigtigt glad for min beslutning - det er der bedste jeg nogensinde har gjort. Min søn er glad og tilfreds, vokser som han skal og lider så absolut ingen nød! 

Personligt syntes jeg ikke man skal amme for enhver pris, hvad det er for den enkelte kvinde ved kun hun selv - for nogle betyder det at man overhovedet ikke vil prøve at amme.

Jeg syntes vi kvinder skal holde op med at slå hinanden i hovedet, vi er hårde nok ved os selv! Jeg er sikker på at vi alle gør det bedste for vores børn - amning eller ej.

Inspireret af adskille tråde om amning er jeg simpelthen nødt til at få en debat igang om dette.

Jeg forstår ikke hvordan man kan fravælge amning - og da slet ikke på forhånd. Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg det er meget egoistisk og nogle af de eksempler jeg støser på får mig til at tænke over hvorfor folk vælger at få børn når de ikke vil det fuldt ud? Amning er en del af det at få et barn, synes jeg. Det gør ondt, ja, det er krævende og hårdt ja - men det et dælme også så meget mere end det og aldrig om jeg ville bytte min amning væk. Rent biologisk er det jo så minimal en del der ikke kan producere mælk nok og jeg synes faktisk undskyldningerne for at stoppe amning er ekstremt platte - man kan altså ikke kun få alt det "sjove" ved en baby, det hårdt arbejde følger med, men det betaler sig også.

Hvad synes i - er det for nemt at vælge amning fra og bygger set tit på halvårlige undskyldninger? Eller er det helt ok? 

I kan svare anonymt 

Åh, det er så svært og betændt et emne at tage fat i. Specielt med så fordømmende en tone og uden modet til at holde fingeren fra anonymitetsknappen.

I min mødregruppe var der to mødre der måtte droppe amningen. Den ene på grund af gentagne brystbetændelser og indlæggelser (hun var enlig mor med ingen back-up til at tage sig af baby). Den anden, well. Fordi hun gerne ville have friheden. Den første har jeg fuld forståelse for. Den anden, not so much. 

Det ER fucking hårdt (for nogle) at amme og der ER mødre der giver op alt for let. Det faktum at der er markant flere unge mødre der fravælger amningen, er et tydeligt tegn på at det kræver en ansvarstagen og en stærk psyke at skulle kæmpe sig igennem de problemer der ind imellem medfølger.

Jeg selv kæmpede i 5 mdr. før amningen begyndte at køre problemfrit. I de første 5 mdr. var hver anden amning relativt problemfri og hver anden amning et helvede fordi min søn bare skreg og skreg og ikke ville tage brystet. Jeg kunne ikke amme ude i offentligheden, hverken på café eller på toilet eller hvad mulighederne nu var. Så jeg var i bund og grund lænket til mit hjem - jeg kunne være ude i max. to timer og så skulle jeg hjem (i andres private hjem hvor der var mulighed for at lukke døren og være alene, gik det dog nogenlunde også, så vi kunne godt tage på privat besøg). 

Rigtig mange kvinder havde nok opgivet. Det var aldrig så meget som en mulighed for mig at stoppe med at amme.

Jeg synes at det er et ansvar man påtager sig, at gøre det bedste for ens barn. Og det ER det bedste at amme. Der er så mange flaskebørn der ender med fordøjelsesproblemer og forstoppelse (sorry flaskemødre, det er ikke for at bashe jer, men det ER der altså, og det er en realitet og en risiko man godt må sige højt).

Jeg tænker at JA. Der ER kvinder der giver op for nemt. Og JA - det hænger sammen med alder, uddannelse og socioøkonomisk status (ældre, bedre uddannede kvinder i arbejde med højere indtægt ammer oftere og i længere tid). Dette er ikke fordomme - det er fakta.

Og JA - der ER kvinder der gennemgår så meget bøvl at det er fuldt forståeligt at de af den ene eller den anden årsag vælger flasken til.