Fantastisk far men mangler forståelse for behov

Anonym skriver:

Tusind tak. Se DET er et konstruktivt svar jeg kan bruge til noget. 

Bleskift klarer han rigtig godt. Det er sjældent han græder der. Det er kun hvis han er sulten også giver vi ham bare mad først inden han bliver skiftet. 

Men jeg skal så sige til ham at han holde rigtigt selvom han er så anspændt? Og selv ikke er tilpas ?

Hvis han spørger skal du da selvsagt ikke lyve. Men der ville jeg ikke tale om holde forkert eller rigtigt, men sige baby reagerer på han nervøs og ikke på hvordan han holder ham. Og så ville jeg nok lave en fast aftale om det altid er okay at komme over til mor og mælkelugten. For nogen gange er det bare det eneste der virker, ikke fordi far er dårlig eller noget men fordi sådan er instinkter bare

lineog4 skriver:

Hvis han spørger skal du da selvsagt ikke lyve. Men der ville jeg ikke tale om holde forkert eller rigtigt, men sige baby reagerer på han nervøs og ikke på hvordan han holder ham. Og så ville jeg nok lave en fast aftale om det altid er okay at komme over til mor og mælkelugten. For nogen gange er det bare det eneste der virker, ikke fordi far er dårlig eller noget men fordi sådan er instinkter bare

Okay. Sundhedsplejersken kommer på fredag. Så håber jeg hun kan fortælle ham nogle ting om det her med instinkter osv. For han tror han kan det samme som mig. Så ved lidt autoritet kan det være han accepterer det bedre. Jeg har sagt så mange gange til ham at jeg synes han er en fantastisk far. 

De3Guldklumper skriver:

Enig med Lineog4  

det er så vigtigt at rose far i stedet for at gøre ham forkert. 

Når du anerkender overfor ham at det han gør er godtnok (også selvom det er på hans måde) så finder han også roen i at det han gør - gør han på sin måde og ikke din  

evt kan hud mod hud være super effektivt for farmand også. 

Det gør jeg bestemt også. Jeg tøver ikke et sekund med at fortælle hvor fantastisk han er og når han får vores søn til at falde til ro fortæller jeg ham også hvor god han er. Og det tager han også til sig. 

Fra første dag til nu kan jeg også godt se hvor stor bedring der er. Men han udtrykker bare dagligt hvor frustreret han er over at han græder så meget når han er ved ham. 

I forgårs var han så ked af det at han gik og var væk i 45 minutter fordi han var så frustreret. Så det altså svært. 

Anonym skriver:

Det gør jeg bestemt også. Jeg tøver ikke et sekund med at fortælle hvor fantastisk han er og når han får vores søn til at falde til ro fortæller jeg ham også hvor god han er. Og det tager han også til sig. 

Fra første dag til nu kan jeg også godt se hvor stor bedring der er. Men han udtrykker bare dagligt hvor frustreret han er over at han græder så meget når han er ved ham. 

I forgårs var han så ked af det at han gik og var væk i 45 minutter fordi han var så frustreret. Så det altså svært. 

 

Alt begyndelsen er svær. Pludselig kan han der hele og frustrationen har lagt sig. Jeg var da også frustreret i starten første gang fordi jeg havde så svært ved at lægge hende til fx 

At vise frustration er jo ikke forkert og måske er det hans måde at arbejde sig igennem opstarten på. Giv ham tid 

Anonym skriver:

Hej. 

Jeg ved ikke om jeg har lagt denne tråd rette sted. Men sagen er den at min mand og jeg blev forældre til en dejlig dreng for en uges tid siden. 

Det er tydeligt at min mand så gerne vil sin søn. Han elsker og forguder ham. Men han forstår slet ikke hans signaler. Og prøver jeg at sige til ham at han skal prøve at holde ham på en anden måde, tæt til brystet eller hvad det er nu kan være. Så bliver han sur og frustreret fordi han ikke kan trøste ham. 

Jeg ved godt at det kun er en uge siden og vi er begge første gangsforældre og skal lærer tingene og kende. Men det skærer mig langt ind i mit hjerte når han skriger på den måde og kan se at manden bliver mere og mere stresset og frustreret. Som jo så gør at sønnen bliver endnu mere urolig. 

Manden er samtidig "jaloux" over den tid jeg har med sønnen fordi jeg ammer og vi har derfor lavet den aftale at han sørger for alle bleskift i dagtimerne så det er deres tid sammen. men igen så sidder bleen skævt. 

Han har svært ved at holde ham generelt fordi han er så anspændt og igen, retter man på ham bliver han sur. 

Hvad skal jeg gøre? Han vil så gerne være god til det hele og jeg vil så gerne lærer ham det. Men han tillader det ikke og min søn græder. 

Du skal først og fremmest stoppe med at rette på ham, du er ikke mere forælder end ham og han skal nok lære det.

Dine gode intentioner kan nemt blive modtaget som irettesættelse og kritik.

lineog4 skriver:

Alt begyndelsen er svær. Pludselig kan han der hele og frustrationen har lagt sig. Jeg var da også frustreret i starten første gang fordi jeg havde så svært ved at lægge hende til fx 

At vise frustration er jo ikke forkert og måske er det hans måde at arbejde sig igennem opstarten på. Giv ham tid 

Tak for nogle konstruktive svar. Jeg skal nok bare stoppe med at være pyldremor. Ønsker jo bare de to vigtigste i mit liv skal have det godt. 

Anonym skriver:

Okay. Sundhedsplejersken kommer på fredag. Så håber jeg hun kan fortælle ham nogle ting om det her med instinkter osv. For han tror han kan det samme som mig. Så ved lidt autoritet kan det være han accepterer det bedre. Jeg har sagt så mange gange til ham at jeg synes han er en fantastisk far. 

Han kan netop det samme som dig. Bortset fra at amme. Men der er ikke andet for end I begge ændre lidt. Du skal ikke rette og han skal spørge om hjælp

Anonym skriver:

Hej. 

Jeg ved ikke om jeg har lagt denne tråd rette sted. Men sagen er den at min mand og jeg blev forældre til en dejlig dreng for en uges tid siden. 

Det er tydeligt at min mand så gerne vil sin søn. Han elsker og forguder ham. Men han forstår slet ikke hans signaler. Og prøver jeg at sige til ham at han skal prøve at holde ham på en anden måde, tæt til brystet eller hvad det er nu kan være. Så bliver han sur og frustreret fordi han ikke kan trøste ham. 

Jeg ved godt at det kun er en uge siden og vi er begge første gangsforældre og skal lærer tingene og kende. Men det skærer mig langt ind i mit hjerte når han skriger på den måde og kan se at manden bliver mere og mere stresset og frustreret. Som jo så gør at sønnen bliver endnu mere urolig. 

Manden er samtidig "jaloux" over den tid jeg har med sønnen fordi jeg ammer og vi har derfor lavet den aftale at han sørger for alle bleskift i dagtimerne så det er deres tid sammen. men igen så sidder bleen skævt. 

Han har svært ved at holde ham generelt fordi han er så anspændt og igen, retter man på ham bliver han sur. 

Hvad skal jeg gøre? Han vil så gerne være god til det hele og jeg vil så gerne lærer ham det. Men han tillader det ikke og min søn græder. 

Du skal stoppe med at rette på ham. Eller i hvert fald kun gøre det i absolutte nødstilfælde. Skide være med at bleen sidder skævt, og at barnet græder lidt. Der er kun gået en uge, nogle ting tager tid, og far skal altså have lov til at begå sine egne fejl.

Hvor er det fedt at du har en mand der er så engageret og så gerne vil. 

(herhjemme var det et hit at far gik rundt med baby i Manduca bæreselen - måske I kunne anskaffe jer sådan én?)

modesty skriver:

Du skal stoppe med at rette på ham. Eller i hvert fald kun gøre det i absolutte nødstilfælde. Skide være med at bleen sidder skævt, og at barnet græder lidt. Der er kun gået en uge, nogle ting tager tid, og far skal altså have lov til at begå sine egne fejl.

Hvor er det fedt at du har en mand der er så engageret og så gerne vil. 

(herhjemme var det et hit at far gik rundt med baby i Manduca bæreselen - måske I kunne anskaffe jer sådan én?)

Som jeg skriver i senere indlæg så retter jeg kun på ham når min søn virkelig begynder og skrige igennem. Ellers holder jeg mig så vidt muligt væk. 

Det er så dejligt ja. Og det gør bare jeg elsker ham endnu højere. Og også derfor jeg så gerne vil hjælpe ham så han også har det godt i rollen som den fantastiske far han er. 

Det kunne måske være en mulighed at få en bæresele. 

Anonym skriver:

Som jeg skriver i senere indlæg så retter jeg kun på ham når min søn virkelig begynder og skrige igennem. Ellers holder jeg mig så vidt muligt væk. 

Det er så dejligt ja. Og det gør bare jeg elsker ham endnu højere. Og også derfor jeg så gerne vil hjælpe ham så han også har det godt i rollen som den fantastiske far han er. 

Det kunne måske være en mulighed at få en bæresele. 

Hov - jeg glemte lige at tilføje: Jeg havde en slem 3. grads bristning, så hele den første måned var det nærmest kun min mand der kunne trøste fordi jeg var så dårligt gående. Det gjorde virkelig noget fantastisk for deres bånd og for fars evne til at berolige vores søn at jeg på den måde blev tvunget væk fra trøstesituationerne. I de første måneder var det også far der var klart bedst til at putte, fordi han havde gjort det i starten.

Jeg siger ikke at du skal tvinge dig selv væk fra din baby.  Men blot at øvelse gør mester, og din mand skal nok komme efter det. Jeg kan godt forstå at han bliver frustreret - det er ikke sjovt med sådan en lille størrelse der græder og man ikke kan gøre noget.