Fantastisk far men mangler forståelse for behov

Anonym skriver:

Jeg kigger slet ikke på ham. Jeg kigger på tv'et eller spiller på telefonen for at han ikke skal føle jeg kigger på ham. For jeg VED han kan finde ud af det. Han skal bare slappe af og tage nogle dybe indåndninger. Han er en fantastisk far. Derfor det piner mig sådan. 

Jeg retter bare diskret på den. Nu havde han tisset helt igennem tidligere pga skæv ble og der tog jeg bare bodyen af han og grinte og kaldte baby tissetrold uden at kommenterer på bleen hvorpå far med det samme sagde "det er også bare fordi 1'er bleerne er for små". Hvilket de ikke. Han vejer kun lige lidt over 3 kg og er 49 lang og de sidder fint når jeg sætter dem. Men sagde med er smil "så ta 2'erne hvis du bedre kan lide dem"

men igen blev han frustreret fordi han "fejlede" som han selv siger. 

Det er da møg svært, men selvom du ikke kigger på ham, kan hele din kropsholdning og ansigtsudtryk jo godt vise at, du sidder lidt på stikkerne i baggrunden, og det er da rigtig svært at fralægge sig, for du er jo også nybagt og måske lidt usikker førstegangsmor( som de aller fleste er). 

loop skriver:

Hvorfor hjælpes i ikke ad om natten?

Hvis baby græder må det vigtigste være at finde ud af hvorfor, for derefter at få det stoppet. Hvem er får det gjort er ikke vigtigt. Jeg er enig i at far også skal lære det, men det må han lære stille og roligt hen ad vejen. -Ikke på få dage, og med en ked baby til følge. Så hvis du er bedst til at trøste og du er hjemme, hvorfor trøster du så ikke? Jeg forstår ikke hvorfor far skal gå rundt med et grædende barn, hvis du ville kunne trøste baby med det samme.Du skriver jo at baby græder hjerteskærende, det er da synd. Så er der nok noget andet far er bedst til, som han så kan gøre. Det lyder som om, at han vil for meget for hurtigt. Men jeg synes det vigtigste er at stoppe gråden. Ikke hvem der gør det.

Det er bare sådan vi har valgt at gøre. Der er ingen grund til at han skal stå op om natten. Han kan ikke give ham mad alligevel. Og han vågner kun hver 3. Time for at spise og falder i søvn med det samme igen. Så nætterne er ikke hårde for mig. Og ved at hvis jeg har behov for hjælp så er han der hvis jeg kalder. 

Det er netop selv min tanke. Men han vil så gerne klare det selv. Og jeg vil jo ikke bare gå over og tage ham. Så lærer han det jo aldrig. Synes det er så svært. For vil jo så gerne hjælpe ham så han er tryg ved at holde ham og slapper af med det. 

Anonym skriver:

Det er hans barn ligeså meget som det er mit. Jeg fik måske formuleret mig forkert i første indlæg. For det er slet ikke sådan at hver gang han græder så siger jeg noget. Langt fra. Jeg holder mig så vidt muligt i baggrunden. Det er først når manden virkelig bliver frustreret jeg på en pæn måde siger han kan prøve at skifte stilling. 

Han siger selv med egne ord at han er ked af at han ikke kan trøste ham eller holde ham på samme måde som mig. Det er jo derfor jeg prøver at vise ham hvordan jeg så holder nu når det er det han efterlyser. 

Men formodentlig skal han slet ikke holde som du gør. Det lillemanden reagerer på er med stor sandsynlighed din mands utryghed ved situationen og ikke måden at blive holdt på. Og når i spids situationen giver gode råd, bliver frustrationen større og han udstråler endnu mere usikkerhed. Du skal enten tie stille eller I skal have en aftale om, at når det får i hårdknude så er det kun bryst der virker og han afleverer sønnen til dig. Du må og skal bide dig selv hårdt i læben og ikke sige noget om hvordan han skal holde, gå, snakke hvad ved jeg...han skal finde trygheden i sig selv og den får han kun ved at opleve succes på sin måde.

Anonym skriver:

Jeg er nødt til lige at smide en kommentar. Jeg synes slet, slet ikke man kan bede en mor om at lade sin baby græde! Og jeg synes så absolut heller ikke man kan bede en nybagt (1 uge) mor om at gå en tur så far ikke bliver sur.

Jeg synes far lyder lidt barnlig. Får han sovet nok? Han lyder som en der trænger til en middagslur 

Jeg synes absolut ikke man skal lade en baby græde, men så tager man baby (man har jo heldigvis altid den undskyldning at kun brystet duer nu). Men man skal altså bide sig selv i læben og tie stille med alle rådene. Tænk hvis det var en selv der sad som førstegang, helt grøn og uvidende og hele tiden fik at vide: det ville være bedre hvis du holdt baby på den måd3e, sagde den lyd, gik på den måde, smilede på den måde osv. 

Plus det er jo ikke rigtigt, far og mor behøver på ingen måde gøre det på samme måde

lineog4 skriver:

Men formodentlig skal han slet ikke holde som du gør. Det lillemanden reagerer på er med stor sandsynlighed din mands utryghed ved situationen og ikke måden at blive holdt på. Og når i spids situationen giver gode råd, bliver frustrationen større og han udstråler endnu mere usikkerhed. Du skal enten tie stille eller I skal have en aftale om, at når det får i hårdknude så er det kun bryst der virker og han afleverer sønnen til dig. Du må og skal bide dig selv hårdt i læben og ikke sige noget om hvordan han skal holde, gå, snakke hvad ved jeg...han skal finde trygheden i sig selv og den får han kun ved at opleve succes på sin måde.

 

Men når han direkte selv siger til mig at han er frustreret og ked af at han ikke kan holde som mig og han ikke ved hvordan han skal gøre. Så det jo svært at tie stille. 

Anonym skriver:

Men når han direkte selv siger til mig at han er frustreret og ked af at han ikke kan holde som mig og han ikke ved hvordan han skal gøre. Så det jo svært at tie stille. 

Så skal du ikke give ham ret. Men istedet sige; men du skal jo ikke holde som mig - du og sønnike skal finde jeres måde og bare vent pludselig er der perioder hvor du er den bedste fx hvis han skal lære ar bruge sut eller have natamningen væk for det kan mor meget dårligere. Og så måske find ting i rutinen som han nyder - hvis skifte situationen er en der ofte ender i skrig, så er det måske ikke den situation far skal have. Og så forklar lige så stille at her i starten har baby et instinkt = overlevelse og overlevelse er = mælk og lugten af mælk, så du har et forspring på 100000000 km i trøste situationen i forhold til ham, så du er ikke dygtigere, holder ikke på en bedre måde eller....du lugter bare af mælk. Ved du siger: hold sådan og sådan og sådan, gør sådan og sådan og sådan så giver du udtryk for du er dygtigere og sandsynligheden er baby skriger efter mor og tryghed og ikke fordi du er dygtigere... Far er sekundær i den spæde start, men bare en måned så er far meget mere på banen... Og du skulle nødig få ham skubbet væk ved at give ham ret i han ikke kan holde som du kan

lineog4 skriver:

Så skal du ikke give ham ret. Men istedet sige; men du skal jo ikke holde som mig - du og sønnike skal finde jeres måde og bare vent pludselig er der perioder hvor du er den bedste fx hvis han skal lære ar bruge sut eller have natamningen væk for det kan mor meget dårligere. Og så måske find ting i rutinen som han nyder - hvis skifte situationen er en der ofte ender i skrig, så er det måske ikke den situation far skal have. Og så forklar lige så stille at her i starten har baby et instinkt = overlevelse og overlevelse er = mælk og lugten af mælk, så du har et forspring på 100000000 km i trøste situationen i forhold til ham, så du er ikke dygtigere, holder ikke på en bedre måde eller....du lugter bare af mælk. Ved du siger: hold sådan og sådan og sådan, gør sådan og sådan og sådan så giver du udtryk for du er dygtigere og sandsynligheden er baby skriger efter mor og tryghed og ikke fordi du er dygtigere... Far er sekundær i den spæde start, men bare en måned så er far meget mere på banen... Og du skulle nødig få ham skubbet væk ved at give ham ret i han ikke kan holde som du kan

Tusind tak. Se DET er et konstruktivt svar jeg kan bruge til noget. 

Bleskift klarer han rigtig godt. Det er sjældent han græder der. Det er kun hvis han er sulten også giver vi ham bare mad først inden han bliver skiftet. 

Men jeg skal så sige til ham at han holde rigtigt selvom han er så anspændt? Og selv ikke er tilpas ?

Da mine var små, faldt de til ro hos mig i arm og hos far på langs, forstået på den måde at de lå på brystet af han, med hovedet op mod hans hals, bare for at illustrerer at baby behøver ikke at ligge på samme måde hos mor og far

Lige et spørgsmål fra en, som slet ikke har børn endnu .. Men er der nogen som helst mening i, at smøre far ind i lidt mælk på brystkassen, så han også kan lugte trygt? 

Enig med Lineog4  

det er så vigtigt at rose far i stedet for at gøre ham forkert. 

Når du anerkender overfor ham at det han gør er godtnok (også selvom det er på hans måde) så finder han også roen i at det han gør - gør han på sin måde og ikke din  

evt kan hud mod hud være super effektivt for farmand også.