Fantastisk far men mangler forståelse for behov

Anonym skriver:

Det er hans barn ligeså meget som det er mit. Jeg fik måske formuleret mig forkert i første indlæg. For det er slet ikke sådan at hver gang han græder så siger jeg noget. Langt fra. Jeg holder mig så vidt muligt i baggrunden. Det er først når manden virkelig bliver frustreret jeg på en pæn måde siger han kan prøve at skifte stilling. 

Han siger selv med egne ord at han er ked af at han ikke kan trøste ham eller holde ham på samme måde som mig. Det er jo derfor jeg prøver at vise ham hvordan jeg så holder nu når det er det han efterlyser. 

Bare sig til ham at han skal holde ham ind til kroppen, så han kan høre hjerteslag, og at bløde, monotone bevægelser trøster - og lad ham derefter selv finde ud af det... Og så gå ind i et andet rum og lav noget andet

Anonym skriver:

Det er hans barn lige så meget som det er dit...

Lad nu får selvlære, og skabe bånd med barnet istedet for at tro din måde er den bedste og du kritisere ham hver gang..; det du gør er ikke godt nok...

 

Hvis du ikke kan klare gråd, så gå en tur...mor har tit nemmere ved at trøste...det skal du ikke forveksle med andet far gør er forkert....

Jeg er nødt til lige at smide en kommentar. Jeg synes slet, slet ikke man kan bede en mor om at lade sin baby græde! Og jeg synes så absolut heller ikke man kan bede en nybagt (1 uge) mor om at gå en tur så far ikke bliver sur.

Jeg synes far lyder lidt barnlig. Får han sovet nok? Han lyder som en der trænger til en middagslur 

Jeg gjorde det samme som dig i starten. Jeg syntes at han satte bleerne forkert så jeg sagde det hele tiden. Han sad mærkeligt med hende, så han fik ondt i skulderen - men ville ikke lade mig vise ham hvad han skulle gøre istedet. Han blev frustreret og ked når hun græd hos ham, men fik det bedre så snart hun var hos mig. Jeg syntes han overlod alt det praktiske til mig og ikke rensede navle osv på samme måde som jeg ville gøre.

Jeg fandt ud af at det fik min stakkels mand til at føle at jeg ikke stolede på ham, og det gjorde ham mere usikker og så lavede han flere fejl og havde svært ved at slappe af med hende.

Jeg lærte at bide rettelserne i mig, og vil jeg have noget gjort på en bestemt måde så gør jeg det selv (har manden skiftet ble og den er helt skæv, så retter jeg den lige og siger ikke noget)

Nu går min mand hjemme med hende på barsel, og nu er det ham der ved hvordan hendes dag er gået, han er bedst til at få hende til at spise og grine, han kan se når hun er træt på samme måde som jeg selv mv.

De skal lige lære hinanden at kende, og dit barn skal forstå at far er lige så god som mor - og det bliver han også snart - men lige nu er du mad og tryghed og det er ok.

Vi blev enige om at jeg trøstede og ammede, og far badede, skiftede ble. Vi begge legede med hende, på hver vores måde, far lå på maven med hende og hørte musik og lavede ansigter, mor sang fagte-sange og gav babymassage..det fungerede hos os:-)

I skal finde jeres måde at gøre det på:-)

Skouboe skriver:

Jeg kan kun være enige med de andre. Du skal huske på at der er mere end en måde at gøre tingene på, og din måde er ikke mere rigtig end hans.

En af årsagerne til at du har nemmere ved at trøste, er nok at du dels lugter af mælk, og dels kender din søn dit hjerteslag fra da han lå inde i maven, men hvis du ikke giver din mand mulighed for at opbygge den tryghed med jeres søn på egen hånd, bliver det ikke bedre. Sig til ham at han skal blive ved med at prøve, kunsten er at holde barnet tæt ind til kroppen,  og så gå et andet sted hen. Det er ikke nemt at stå med et barn man ikke kan trøste og moderen der står på nåle ved siden af og tydeligvis har svært ved ikke at gribe ind.

Og hvis han putter bleen skævt på, er det jo så også ham selv, der står med et barn med lort helt op i nakken

Ved ikke om du har læst mit sidste indlæg. Men jeg står nu heller ikke på nåle. Tværtimod. Jeg holder mig i baggrunden så meget jeg kan. Det er først når manden bliver rigtig frustreret jeg siger noget. Han har selv efterspurgt og fortalt mig at han er ked af at han ikke kan trøste og holde ligesom mig. Derfor vil jeg da gerne vise ham hvordan jeg holder så han kan slappe af. 

Kunsten er nemlig at holde baby tæt på kroppen så han kan høre hjertelyden. Men han ligger han på lårerne langt fra hjertet og siger "så så så så" og vipper med benene. Eller ligger på to puder ved siden af ham. 

Anonym skriver:

Hej. 

Jeg ved ikke om jeg har lagt denne tråd rette sted. Men sagen er den at min mand og jeg blev forældre til en dejlig dreng for en uges tid siden. 

Det er tydeligt at min mand så gerne vil sin søn. Han elsker og forguder ham. Men han forstår slet ikke hans signaler. Og prøver jeg at sige til ham at han skal prøve at holde ham på en anden måde, tæt til brystet eller hvad det er nu kan være. Så bliver han sur og frustreret fordi han ikke kan trøste ham. 

Jeg ved godt at det kun er en uge siden og vi er begge første gangsforældre og skal lærer tingene og kende. Men det skærer mig langt ind i mit hjerte når han skriger på den måde og kan se at manden bliver mere og mere stresset og frustreret. Som jo så gør at sønnen bliver endnu mere urolig. 

Manden er samtidig "jaloux" over den tid jeg har med sønnen fordi jeg ammer og vi har derfor lavet den aftale at han sørger for alle bleskift i dagtimerne så det er deres tid sammen. men igen så sidder bleen skævt. 

Han har svært ved at holde ham generelt fordi han er så anspændt og igen, retter man på ham bliver han sur. 

Hvad skal jeg gøre? Han vil så gerne være god til det hele og jeg vil så gerne lærer ham det. Men han tillader det ikke og min søn græder. 

Jeg er enig med de andre i at der ikke er nogen grund til at skabe en konflikt unødigt osv. men jeg synes ikke du skal lytte til råd om at du skal gå en tur, være i et andet rum osv. din søn er kun en uge gammel og så er det altså stadig dels ren overlevelse, dels vigtigt at få amning til at fungere. Så må alt andet lige komme hen ad vejen 

Skouboe skriver:

Bare sig til ham at han skal holde ham ind til kroppen, så han kan høre hjerteslag, og at bløde, monotone bevægelser trøster - og lad ham derefter selv finde ud af det... Og så gå ind i et andet rum og lav noget andet

Det er netop det jeg prøver. Men så bliver han sur og siger at det vil sønnen ikke. Men det er tydeligt det er det han vil. For så snart han rejser sig og går med han i armene gennem stuen op af hjertet. Så falder han til ro med det samme 

Anonym skriver:

Jeg er nødt til lige at smide en kommentar. Jeg synes slet, slet ikke man kan bede en mor om at lade sin baby græde! Og jeg synes så absolut heller ikke man kan bede en nybagt (1 uge) mor om at gå en tur så far ikke bliver sur.

Jeg synes far lyder lidt barnlig. Får han sovet nok? Han lyder som en der trænger til en middagslur 

Tak. 

Han får sovet rigeligt ja. Jeg har alle natte tjanser. Han står slet ikke op om natten og sover fra gråden når den er der. 

Jeg tror at du skal tænke meget på hvad du udstråler over for far.

jeg ved godt at du skriver at du så vidt muligt holder dig i baggrunden, men tro mig, en nybagt mors vogtende blik, kan fremstille strees hos selv den mest garvede far, og derved fremkalde lidt en stress situation, hvis det ikke lige lykkedes første gang. 

Nu nævner du selv en skæv ble, hvad gør du i den situation ?, påtaler det over for far, eller retter bare diskret på den ?

Hck skriver:

Jeg tror at du skal tænke meget på hvad du udstråler over for far.

jeg ved godt at du skriver at du så vidt muligt holder dig i baggrunden, men tro mig, en nybagt mors vogtende blik, kan fremstille strees hos selv den mest garvede far, og derved fremkalde lidt en stress situation, hvis det ikke lige lykkedes første gang. 

Nu nævner du selv en skæv ble, hvad gør du i den situation ?, påtaler det over for far, eller retter bare diskret på den ?

Jeg kigger slet ikke på ham. Jeg kigger på tv'et eller spiller på telefonen for at han ikke skal føle jeg kigger på ham. For jeg VED han kan finde ud af det. Han skal bare slappe af og tage nogle dybe indåndninger. Han er en fantastisk far. Derfor det piner mig sådan. 

Jeg retter bare diskret på den. Nu havde han tisset helt igennem tidligere pga skæv ble og der tog jeg bare bodyen af han og grinte og kaldte baby tissetrold uden at kommenterer på bleen hvorpå far med det samme sagde "det er også bare fordi 1'er bleerne er for små". Hvilket de ikke. Han vejer kun lige lidt over 3 kg og er 49 lang og de sidder fint når jeg sætter dem. Men sagde med er smil "så ta 2'erne hvis du bedre kan lide dem"

men igen blev han frustreret fordi han "fejlede" som han selv siger. 

Anonym skriver:

Tak. 

Han får sovet rigeligt ja. Jeg har alle natte tjanser. Han står slet ikke op om natten og sover fra gråden når den er der. 

Hvorfor hjælpes i ikke ad om natten?

Hvis baby græder må det vigtigste være at finde ud af hvorfor, for derefter at få det stoppet. Hvem er får det gjort er ikke vigtigt. Jeg er enig i at far også skal lære det, men det må han lære stille og roligt hen ad vejen. -Ikke på få dage, og med en ked baby til følge. Så hvis du er bedst til at trøste og du er hjemme, hvorfor trøster du så ikke? Jeg forstår ikke hvorfor far skal gå rundt med et grædende barn, hvis du ville kunne trøste baby med det samme.Du skriver jo at baby græder hjerteskærende, det er da synd. Så er der nok noget andet far er bedst til, som han så kan gøre. Det lyder som om, at han vil for meget for hurtigt. Men jeg synes det vigtigste er at stoppe gråden. Ikke hvem der gør det.