Jeg skal være storesøster!!

Becks skriver:

Der trådte du lige på halvdelen herinde, som har været i behandling for at få deres ønske opfyldt...

Hvis nu din datter/søn på 25 år, havde prøvet i 1 år at blive gravide med deres mand/kone. Det lykkedes ikke efter det år, de tager til lægen og bliver henvist til en klinik/hosp. og bliver udredt. Det viser sig, at "problemet" ligger hos din datter/søn og den eneste måde deres ønske kan blive opfyldt på, er at komme i fertilitetsbehandling..

Vil du så bare sige "Ja skat, det er godt nok ærgerligt for jer! Men det er naturens gang og du må bare leve med at du så ikke skal være mor/far"

Jeg forstår ikke din tankegang overhovedet, du må leve i en meget snæversynet verden. Jeg håber ved Gud for dine børn, at de ikke skal opleve at have problemer med fertiliteten! For når man er i behandling, har man brug for familiens støtte - det er uden tvivl noget af det hårdeste at være i...

Til TS: Stort tillykke med den nye titel :) Kan godt forstå du skulle sluge den - Men sikke en gave at få, igen <3

Jeg synes ikke at prøve i et år er længe. Og jeg synes det er for nemt at få fertilitetsbehandlinger i dag, kravene er slet ikke høje nok. Og hvem siger man ikke skal være mor/far fordi man ikke selv kan blive gravide? Der er SÅ mange børn på denne jord der allerede er født og som brændende vil ønske sig en mor og far, hvorfor så ikke acceptere at man ikke selv kan få og i stedet give L sin kærlighed til et andet barn,  måske det er meningen? Så i mange tilfælde synes jeg det er grådigt og egoistisk at kæmpe sådan for kunstigt at blive gravid, og så oven i købet på samfundets regning.

Jeg har fået børn som 22 og 28 årig og jeg sidder lige nu og ser på min 8 uger gamle søn som jeg har fået som..... 43 årig

Han er elsket som de 2 andre børn også og så er han så heldig at have en storebror og storesøster der elsker ham ubetinget.

Jeg mødte flere fordomme da jeg var gravid som 22 årig end jeg har gjort som 43 årig. Dengang syntes folk jeg var ung... kun en er blevet noget stram i masken da hun fandt ud af min alder.

Sjovt nok har jeg lige haft ægløsning og jeg er sikker på jeg snildt kunne få mig et barn mere eller 2 hvis jeg ønskede det.

Det er fint hvis man ikke vil have børn efter 35 år osv. Men den fordømmende holdning er mig fuldstændig uforstående. ...  især nogle af de helt ekstremt dømmende usmagelige anonyme svar selvfølgelig  ... sikke nogle holdninger at give videre.

Anonym skriver:

Jeg synes ikke at prøve i et år er længe. Og jeg synes det er for nemt at få fertilitetsbehandlinger i dag, kravene er slet ikke høje nok. Og hvem siger man ikke skal være mor/far fordi man ikke selv kan blive gravide? Der er SÅ mange børn på denne jord der allerede er født og som brændende vil ønske sig en mor og far, hvorfor så ikke acceptere at man ikke selv kan få og i stedet give L sin kærlighed til et andet barn,  måske det er meningen? Så i mange tilfælde synes jeg det er grådigt og egoistisk at kæmpe sådan for kunstigt at blive gravid, og så oven i købet på samfundets regning.

Sæt dig ind hvor svært det faktisk er at adoptere. 

Sæt dig bag efter ind hvad det vil betyde for samfundet at vi afskaffer fertilitetsbehandling 

(hvorfor skulle vi egentlig det? Barnløshed er en sygdom på linje med alle andre) 

Når du har læst op på disse ting, hører jeg meget gerne argumenterne en gang til  

alenemor42 skriver:

Jeg har fået børn som 22 og 28 årig og jeg sidder lige nu og ser på min 8 uger gamle søn som jeg har fået som..... 43 årig

Han er elsket som de 2 andre børn også og så er han så heldig at have en storebror og storesøster der elsker ham ubetinget.

Jeg mødte flere fordomme da jeg var gravid som 22 årig end jeg har gjort som 43 årig. Dengang syntes folk jeg var ung... kun en er blevet noget stram i masken da hun fandt ud af min alder.

Sjovt nok har jeg lige haft ægløsning og jeg er sikker på jeg snildt kunne få mig et barn mere eller 2 hvis jeg ønskede det.

Det er fint hvis man ikke vil have børn efter 35 år osv. Men den fordømmende holdning er mig fuldstændig uforstående. ...  især nogle af de helt ekstremt dømmende usmagelige anonyme svar selvfølgelig  ... sikke nogle holdninger at give videre.

 

 

 

Jeg har svært ved at tage de udtalelser seriøst, fordi man gemmer sig bag anonym...

dvs. Man vil jo egentlig ikke stå ved sine egne meninger..... Lol  

Mami skriver:

Sæt dig ind hvor svært det faktisk er at adoptere. 

Sæt dig bag efter ind hvad det vil betyde for samfundet at vi afskaffer fertilitetsbehandling 

(hvorfor skulle vi egentlig det? Barnløshed er en sygdom på linje med alle andre) 

 

Når du har læst op på disse ting, hører jeg meget gerne argumenterne en gang til  

ja det er en langtrukken og omfattende proces som samfundet i øvrigt også giver et tilskud til

Det er virkelig en svær debat (som iøvrigt er meget oppe i tiden, da kvinder bliver gravide senere og senere).

Biologisk set bør vi jo få børn tidligere, da sene graviditeter medfører færrer graviditeter. I dag kan vi jo scanne for de fleste sygdomme, som kan være betinget af alder, så dette argument holder ikke længere, men som kvinde falder ens fertilitet jo med alderen, pga. de sygdomme vi udsættes for i løbet af årene, og dette betyder altså at det er sværre at blive gravid som 30+ end 20+. Dette medfører at vi heller ikke når det børnetal vi bør.

Personlig synes jeg at vi glemmer at tage højde for at vores børn (for ikke at forglemme børnebørn) altså har os i kortere tid, hvis vi først får børn når vi er 40+. Min mormor fik børn med over tyve år imellem, hvilket har resulteret i at at min moster og jeg er jævnaldrende. Jeg er ALDRIG blevet betragtet som et barnebarn og min mormor er simpelthen for gammel og træt til at tage sig af min mosters børnebørn nu (på trods af at min moster faktisk fik børn i tyverne).

Jeg kan godt sætte mig ind i tankerne omkring stabilitet forinden graviditet, men jeg ville til enhver tid vælge en ung mor frem for gammel (har selv haft masser af overskud og økonomisk set er det altså intet problem at få børn under uddannelse eller lign. - tvært imod).

er snart 23, har en søster på 6 år, vi har ikke samme far men samme mor, hun var fuldt ud planlagt nu mistede min mor os tvillinger inden så de havde sagt skete der noget med min søster ville de ikke prøve mere. min mor bliver 47 i år og det gør hendes mand også, de har en masse energi og ligner ikke nogen på 47 

mikala88 skriver:

Det er virkelig en svær debat (som iøvrigt er meget oppe i tiden, da kvinder bliver gravide senere og senere).

Biologisk set bør vi jo få børn tidligere, da sene graviditeter medfører færrer graviditeter. I dag kan vi jo scanne for de fleste sygdomme, som kan være betinget af alder, så dette argument holder ikke længere, men som kvinde falder ens fertilitet jo med alderen, pga. de sygdomme vi udsættes for i løbet af årene, og dette betyder altså at det er sværre at blive gravid som 30+ end 20+. Dette medfører at vi heller ikke når det børnetal vi bør.

Personlig synes jeg at vi glemmer at tage højde for at vores børn (for ikke at forglemme børnebørn) altså har os i kortere tid, hvis vi først får børn når vi er 40+. Min mormor fik børn med over tyve år imellem, hvilket har resulteret i at at min moster og jeg er jævnaldrende. Jeg er ALDRIG blevet betragtet som et barnebarn og min mormor er simpelthen for gammel og træt til at tage sig af min mosters børnebørn nu (på trods af at min moster faktisk fik børn i tyverne).

Jeg kan godt sætte mig ind i tankerne omkring stabilitet forinden graviditet, men jeg ville til enhver tid vælge en ung mor frem for gammel (har selv haft masser af overskud og økonomisk set er det altså intet problem at få børn under uddannelse eller lign. - tvært imod).

Der er masser af gode argumenter for at få børn, når man er i tyverne, og det er ikke en ubetinget positiv udvikling, at så mange venter så længe. Det tror jeg ikke, nogen er uenige i. Jeg ville da heller aldrig råde nogen til at vente med at "komme i gang", til de blev 35+. Jeg er selv blevet mor tidligt, min mor fik børn tidligt, og mine børn er blevet velsignet med en ung og frisk mormor og har stadig deres oldemor, min mormor. 

Der, hvor jeg bliver harm, er når den enkelte 40-årige gravide - som det ses i tråden her - stemples som grådig, på gravens rand om 20 år og alt for gammel til at få et barn. Det er så langt fra virkeligheden. Og der er virkelig langt fra at være kritisk over for en generel tendens i samfundet til at erklære børn af 40-årige for stakler og deres forældre egoister. 

Bedsteforældre er dejlige at have, men søreme da ikke nødvendige for at få et godt liv. Du skriver selv om at kunne vælge mellem en ung eller en "gammel" mor - dét valg har man jo ikke som barn, og jeg tvivler på, nogen ligefrem ville ønske sig ikke at være blevet født pga. morens alder. 

Jeg undrer mig over i en tid, hvor vi hylder mangfoldighed og tolerance over for alskens familiekonstellationer, at der falder så hårde ord over for mødre over 40. Statistisk set lever de 40 år endnu. 

Anonym skriver:

Jeg synes ikke at prøve i et år er længe. Og jeg synes det er for nemt at få fertilitetsbehandlinger i dag, kravene er slet ikke høje nok. Og hvem siger man ikke skal være mor/far fordi man ikke selv kan blive gravide? Der er SÅ mange børn på denne jord der allerede er født og som brændende vil ønske sig en mor og far, hvorfor så ikke acceptere at man ikke selv kan få og i stedet give L sin kærlighed til et andet barn,  måske det er meningen? Så i mange tilfælde synes jeg det er grådigt og egoistisk at kæmpe sådan for kunstigt at blive gravid, og så oven i købet på samfundets regning.

Ikke længe i forhold til hvad? Til fx at få konstateret, at en graviditet ikke er mulig uden hjælp pga. simple, fysiske forhindringer - så parret kan nå at sætte ikke blot et, men to eller tre børn i verden, FØR de runder de 40 år, som du heller ikke går ind for? Grænsen ved et år er ikke sat for at hjælpe utålmodige kvinder, men fordi et års forsøg uden bonus indikerer, at noget er galt. 

Din opfattelse af adoption er i bedste fald baseret på uvidenhed. Tal med dem, der efter talrige undersøgelser og vurderinger af forældreevner - og ikke mindst evnen til at være forældre til børn med særlige behov og udfordringer efter en barsk start på livet - står på venteliste på fjerde eller femte år. Det er en tung og svær proces. 

mikala88 skriver:

Det er virkelig en svær debat (som iøvrigt er meget oppe i tiden, da kvinder bliver gravide senere og senere).

Biologisk set bør vi jo få børn tidligere, da sene graviditeter medfører færrer graviditeter. I dag kan vi jo scanne for de fleste sygdomme, som kan være betinget af alder, så dette argument holder ikke længere, men som kvinde falder ens fertilitet jo med alderen, pga. de sygdomme vi udsættes for i løbet af årene, og dette betyder altså at det er sværre at blive gravid som 30+ end 20+. Dette medfører at vi heller ikke når det børnetal vi bør.

Personlig synes jeg at vi glemmer at tage højde for at vores børn (for ikke at forglemme børnebørn) altså har os i kortere tid, hvis vi først får børn når vi er 40+. Min mormor fik børn med over tyve år imellem, hvilket har resulteret i at at min moster og jeg er jævnaldrende. Jeg er ALDRIG blevet betragtet som et barnebarn og min mormor er simpelthen for gammel og træt til at tage sig af min mosters børnebørn nu (på trods af at min moster faktisk fik børn i tyverne).

Jeg kan godt sætte mig ind i tankerne omkring stabilitet forinden graviditet, men jeg ville til enhver tid vælge en ung mor frem for gammel (har selv haft masser af overskud og økonomisk set er det altså intet problem at få børn under uddannelse eller lign. - tvært imod).

At være imod en tendens i samfundet er en ting, at være imod den enkelte er en anden.

Jeg ville slet ikke foretrække den ene eller den anden slags mor, men jeg ville foretrække en mor der ønsker mig, en mor som lever i dag og ikke beregninger om børnebørn - det er i dag der tæller og ingen ved hvad i morgen bringer. 

Jeg har både oplevet at have min oldefar til jeg var 37 (han blev 97) og miste min far da jeg var 22 (han blev 47) - måske er det noget derhører alderen til, men jeg lever i dag og ikke i bevidstheden om hvor lang eller kort tid jeg kan blive mormor eller farmor. Ja det er sgu da ikke sjovt kun at have en mormor, det har mine børn både pga for tidligt død og ældre forældre. Men er sikker på de elsker livet til trods.

kan slet ikke forstå rangorden i forhold til det gode liv, men selvsagt sagtens forstå i forhold til vores reproduktion.