Jeg var i gang med at skrive et langt og klogt indlæg, da DSB-mænnerne kom med min halve hund i en pose. Derfra husker jeg ikke meget - men nu skal jeg prøve at friske hukommelsen op.
Og JO! det kan udemærket sammenlignes med kolik - ihvertfald med dét, kolik kan gøre ved den berørte forælder.
Når en mor føler sig fristet til at smide sin baby ud af vinduet, fordi hun bare gerne vil have ro i det antal minutter det tager, fra naboen har anmeldt hende til policen finder det belejliget at dukke op - så er det noget med, at hun er godt og vel kørt træt. - Og når en mand kan finde på at sætte sit barn hen i næste rum (Susans badeværelse ligger klods op af soveværelset med én dør imellem) - så er det fordi, han bare trænger til at sove og være i fred. Han kunne ikke sige det mere tydeligt - om han så havde brugt staveplade.
Vel kan det synes egoistisk, og vel er det bare for meget. - Og det ved han sguda også godt. Hvor mange gange har vi ikke (og indrøm det bare!!!) ønsket, at vi kunne trække dynen op over hovedet og bare sove - sove - sove til vi vågnede af os selv. - uden ansvar for noget somhelst andet end vores eget velbefindende. Forskellen er bare, at uanset hvor træt, sur, indædt bitter, gammelgrim, fedtehårsagtig, skrævhårsforsømt og knogleknirkende vi mødre føler os - og hvor meget vi ville ønske det barn passificeret (bare 20 min) så vi liiige kunne få en blunder - så gør vi det sgu aldrig.
Så er der alligevel mere handling i vores mænd.
Se. Det at J fandt på at sætte Emil i badeværelset er ikke særligt slemt. Dét der er værre er, at der er en grund til, at han retfærdiggjorde sin handling.
Den kommer du nok til at undersøge Susan.
Knuser fra Helle
Anmeld
