lidt bange for at føde!

Som overskriften lyder er jeg lidt bange for at føde, kan ikke helt forklare hvorfor, det har nok noget at gøre med at det er en overvældende tanke, og så har jeg hørt så mange historier om fødsler der tager 42 timer som ender ud i kejsersnit  

Det hjælper mig at læse om fødsler, men synes ikke at der er nok om det herinde  

Er der ikke nogle der kunne tænke sig at dele lidt om deres fødsler, både godt som dårligt?  

Tænk på der er lige så mange beretninger om drømmefødsler. :-)

Måske skulle du efterlyse en række gode oplevelser herinde, det ville nok give lidt ro.

Mine to vaginale fødsler har været hurtige drømme fødsler. :-)

heldyr skriver:

Som overskriften lyder er jeg lidt bange for at føde, kan ikke helt forklare hvorfor, det har nok noget at gøre med at det er en overvældende tanke, og så har jeg hørt så mange historier om fødsler der tager 42 timer som ender ud i kejsersnit  

Det hjælper mig at læse om fødsler, men synes ikke at der er nok om det herinde  

Er der ikke nogle der kunne tænke sig at dele lidt om deres fødsler, både godt som dårligt?  

Det er helt naturligt at være nervøs. Jeg var også nervøs for smerterne, fordi man ikke ved præcis hvilken smerte det er. Min fødsel varede 33 timer, altså en ret lang fødsel, men jeg husker tilbage på det med GLÆDE og jeg gør det gerne igen. Gu' gør det ondt som bare p*****, men man kommer igennem og man er så mega stolt bagefter og føler sig som den sejeste i hele verden! 

Jeg var også vildt nervøs for at skulle føde og veerne i sig selv! Man ved jo ingenting, andet end at det gør ondt og der er så mange tanker omkring hvordan og hvornår fødslen starter. 

Du er velkommen til at læse min fødsel inde på min profil, den var helt fantastisk bortset fra den tog lang tid. :-)  

heldyr skriver:

Som overskriften lyder er jeg lidt bange for at føde, kan ikke helt forklare hvorfor, det har nok noget at gøre med at det er en overvældende tanke, og så har jeg hørt så mange historier om fødsler der tager 42 timer som ender ud i kejsersnit  

Det hjælper mig at læse om fødsler, men synes ikke at der er nok om det herinde  

Er der ikke nogle der kunne tænke sig at dele lidt om deres fødsler, både godt som dårligt?  

Jeg spekulerede egentlig ikk på fødsel mens jeg var gravid. Men jeg fik en lang hård en af slagsen. 

Jeg startede med veer fredag morgen og fødte først søndag aften og min søn havde navlesnoren om halsen. 

Men men men... allerede mens jeg blev syet bagefter var jeg ikke i tvivl om jeg ville gøre det igen. 

Det kan være hårdt og ikke mindst skræmmende men det du får opvejer det hele. Prøv at skubbe fødslen væk. Tænk nu er du gravid,  bagefter har du den dejligste guldklump. Alt der imellem skal bare overstås. 

Min veninde fik veer hjemme og 5 kvarter senere lå hun på hospitalet med sin datter.

Det kan gå hurtigt. Ikke tænk for meget på det. Selvom det er svært. 

Tankerne kan hurtigt blive værre end selve fødslen :-)

Jeg tror det du skriver er et af de helt store problemer i vores tilgang til graviditet og fødsel idag. Vi har så meget fokus på hvor ondt det kommer til at gøre og hver gang nogen har været igennem et helvede af en fødsel, bearbejder de deres egne traumer, ved at traumatisere resten af verden med deres fødsel fra helvede... Og undskyld generaliseringen, overdrivelse fremmer forståelse ;-) Jeg mener bare, at det er naturligt at mange er rædselsslagne for at føde og for smerten, når der er SÅ meget fokus på smerten hele tiden. 

Som en anden siger, så er der ligeså mange, hvis ikke flere, fantastiske fødselshistorier hvor den fødende kommer ud på den anden side med en følelse af sejr, power og råstyrke som ikke kan måles på richterskalaen. Hvis jeg kunne gøre én ting om, i min første graviditet, ville jeg have vidst netop dét, og jeg ville have frasorteret ALLE rædselshistorierne og bedt veninder ikke dele deres fødselsberetninger før jeg selv havde født, medmindre det var historier der havde det gode i fokus.

Jeg mener ikke man skal lukke øjnene for at der kan være behov for hjælp under fødslen, og det er fint at vide at der kan ske ting der kræver indgreb, men jeg synes indgangsvinklen til vores viden om fødslen burde ændres. Der er intet at sige til at man er bange for at føde, med nogle af de grumme historier man falder over. Stop med at læs dem, fokuser på hvordan du godt gad din fødsel forløb sig (og husk at fødslen ikke kan planlægges, men man kan godt ønske hvordan den skal forløbe) og forbered dig på dit livs kamp - men husk du ikke er alene. Der er en jordemoder som er der for din skyld og måske en kæreste/mand der kan støtte dig hele vejen. :-)

Jeg har født 2 gange og den første startede med veer, natten til tirsdag og fødte onsdag kl. 16.20  Nr. 2 startede lørdag aften med veer, som forsvandt i løbet af natten, men kom igen da jeg stod op ved 8-tiden. Lillebror blev født søndag kl. 16.05 �� 

Begge fødsler var en fantastisk oplevelse, selv om det er "hård kost", men det er bestemt ikke fødslen der afholder mig fra at få nr. 3 

Tak for alle jeres svar! Tror det er det med jeg intet ved der skrammer mig lidt

Men ved at alt nok skal gå 

Min sidste fødsel varede lige over 1 time fra første ve til hun var ude.. 

Fik veer ca 17.30, min mand ringede til hospitalet og Falck (da vi har sådan et abonnement hvor vi ka blive hentet) 18.21 var vi på vej og min mand ringede til FG og fortalte at nu pressede hun på, jeg havde 4 veer på FG og så er hun født 18.39.. Jeg tror vi var på FG i ca 4 min. 

Min krop nåede slet ik at opfatte at jeg fødte, jeg havde næsten ingen smerter bagefter, var overhoved ikke træt eller afkræftet og kørte selv bilen hjem. Jeg ku sagtens ha taget i byen og danset hvis det sku være.. Det var FEDT!!! 

Hvis du har lyst til at læse om en LANG, men FANTASTISK fødsel, så kan du evt læse om min:

https://www.baby.dk/debat/217083pi1/foedselsberetninger/her-er-min-historie-om-gry.aspx