lidt bange for at føde!

heldyr skriver:

Som overskriften lyder er jeg lidt bange for at føde, kan ikke helt forklare hvorfor, det har nok noget at gøre med at det er en overvældende tanke, og så har jeg hørt så mange historier om fødsler der tager 42 timer som ender ud i kejsersnit  

Det hjælper mig at læse om fødsler, men synes ikke at der er nok om det herinde  

Er der ikke nogle der kunne tænke sig at dele lidt om deres fødsler, både godt som dårligt?  

Jeg kan godt forstå dine tanker, men hvis det hjælper, så er der lige to input fra mig, der fødte for knap 4 mnd siden:

- du er ikke alene! Jeg mener ikke bare i overført betydning, men helt konkret på fødestuen. Udover din(e) fødselshjælper(e) er der en jordemor, som ikke laver andet end at hjælpe kvinder med den opgave, du står overfor. Og jo længere og mere kompleks fødslen bliver jo flere dygtige (og i mit tilfælde søde, forstående og erfarne) jordmødre, fødselslæger og sosu-assistenter er der tilstede til at hjælpe DIG - og passe godt på dit barn. Jeg er stadig helt rørt over, hvor godt hjulpet, jeg blev på Hillerød Sygehus. Og selvom min fødsel var lang, sej og med mange små benspænd, var jeg aldrig i tvivl om, at de folk havde STYR på tingene og nok skulle få mig igennem det.

- det kan virke som noget værre new age-nonsens, men det hjalp mig: lad være med at tænke på fødslen som smertefuld. Tænk på den som anstrengende. Din krop skal præstere en stor og anstrengende ting. Måske tager det 4 timer, måske 34. Hvis nu du løber en marathon eller bestiger et bjerg, så gør det også ondt i fødder, ankler, ben, lår, lunger, osv. Men vi taler ikke først og fremmest om smerten men (med stolthed) om præstationen - og om vores fremskridt, udsigten, hvor fedt det er at vores krop kan det her. Og det betaler folk penge for at få lov til! 

Sidst men ikke mindst: stol på din krop. Den kan godt og den ved godt, hvordan den skal gøre det.

heldyr skriver:

Som overskriften lyder er jeg lidt bange for at føde, kan ikke helt forklare hvorfor, det har nok noget at gøre med at det er en overvældende tanke, og så har jeg hørt så mange historier om fødsler der tager 42 timer som ender ud i kejsersnit  

Det hjælper mig at læse om fødsler, men synes ikke at der er nok om det herinde  

Er der ikke nogle der kunne tænke sig at dele lidt om deres fødsler, både godt som dårligt?  

Kan sagtens forstå du er bange, det var jeg også selv - for havde jo ikke prøvet det før og ja man hører så mange skræk historier om hvor lang tid det tager og hvor ondt det gør.

Mit bedste råd til dig er at du skal prøve at slappe af og koncentrere dig om din vejrtrækning. Det hjalp mig rigtig meget!

heldyr skriver:

Som overskriften lyder er jeg lidt bange for at føde, kan ikke helt forklare hvorfor, det har nok noget at gøre med at det er en overvældende tanke, og så har jeg hørt så mange historier om fødsler der tager 42 timer som ender ud i kejsersnit  

Det hjælper mig at læse om fødsler, men synes ikke at der er nok om det herinde  

Er der ikke nogle der kunne tænke sig at dele lidt om deres fødsler, både godt som dårligt?  

Jeg har haft to meget forskellige fødsler.

Den først tog 56 timer og endte med en cup forløsning. Den anden tog 3 timer og var virkelig en drømme fødsel.

Jeg ser begge fødsler som gode oplevelser. Jeg har haft MEGET stor glæde af alle teknikerne fra smertefrifødsel.dk og vil varmt anbefale det til alle der skal føde. Jeg brugte det til begge fødsler. 

Jeg har født 3 gange og mine fødsler har varet ca 4-5 timer, og det er fra veerne er startet til baby lå på mig

Jeg har haft gode og hurtige fødsler og gør det forhåbentlig igen til okt

Alle 3 er født 39+5.. 

Jeg kan starte ud med min søns fødsel. Jeg havde termin 28 december 2010. 

Mit vand gik d. 26 december men de troede ikke på mig, først da min mor bankede i bordet satte de mig i gang d. 3 januar 2011. Jordemoderen forsøgte først at tage vandet, men det var gået så hun satte en elektrode op på hans hoved for at kunne måle puls og stress. Jeg blev sat igang med ve-drop kl. 16.00 og fødte kl. 19.42. Han var helt mørke blå i huden da han kom ud og var dækket til med grønt snask som hun sagde var fostervand. Han kom i kuvøse og havde det helt fint bagefter. Til trods for hvor længe der gik fra vandet gik til jeg blev sat igang synes jeg det var en utrolig nem fødsel, jeg fik ikke noget smertestillende og synes ikke det gjorde ondt. 

Da jeg ventede min datter var jeg dog rigtigt bange grundet det første forløb, jeg var bange for jeg ikke selv ville kunne gå igang igen og jeg var bange for at de igen ikke ville lytte til mig. Men jeg kom til samtale med min jordemoder om det og de havde lige sat det der fast jordemoder igang, så jeg var næsten garanteret at føde med hende og det var hende jeg skulle ringe til og ikke længere fødegangen. 

Med min datter fik jeg første ve kl. 17.55, ankomst til fødegangen kl. 19.30, vandet gik 19.45 og 20.22 var hun ude, igen ingen smertestillende og denne gang gjorde det p*sse ondt, det gik alt for hurtigt og jeg kunne ikke følge med. 

Jeg kunne mærke på min krop at der var gang i den omkring kl 05 om morgenen, og at det nok var Dagen (terminsdatoen), hvor jeg skulle føde, (også at der havde været lidt gang i den i weekenden) 

Men jeg vil sige jeg ikke var nervøs, men bare skulle fokusere på at holde hovedet koldt og koncentreret (meget skal til før jeg bliver nervøs) 
Vi kom ind på sygehuset omkring kl 15 og Mandag morgen kl 05.20 kom Bettemanden til verden  
Jeg havde så lavet en seddel til JM hvilke smertelindrende jeg godt kunne tænke mig og ha (alt det uden medicin) og blokaden havde jeg ikke skrevet på, men for at jeg skulle være med hele vejen så anbefalede hun den til mig, hvilket jeg er Super glad for den dag i dag Men i hverfald kan jeg kun sige til dig, tænk på det der kommer ud og hold fokus så skal det hele nok gå  

heldyr skriver:

Som overskriften lyder er jeg lidt bange for at føde, kan ikke helt forklare hvorfor, det har nok noget at gøre med at det er en overvældende tanke, og så har jeg hørt så mange historier om fødsler der tager 42 timer som ender ud i kejsersnit  

Det hjælper mig at læse om fødsler, men synes ikke at der er nok om det herinde  

Er der ikke nogle der kunne tænke sig at dele lidt om deres fødsler, både godt som dårligt?  

Jeg er selv født blå og min mor har en skrækkelig historie om min fødsel og min lillebrors er ikke meget bedre. Så jeg havde også nogen dage, hvor jeg var angst for at føde min datter, med de historier i rygsækken hjemmefra.
Jeg blev dog enig med mig selv om, at jeg jo alligevel ikke selv, kunne bestemme hvordan det kom til at forløbe og at jeg derfor måtte tage det som det kom.

Min fødsel af vores datter, var dog en rigtig god oplevelse og var en hurtig fødsel.
Blev sat igang mandag morgen kl. 8.00. Kl. 15 var jeg til tjek, men fik ikke flere piller, da mine plukveer var blevet kraftigere og mere hyppige. Kl. 21.30 gik vandet, kl. 22.00 startede veerne og kl 3.15 er hun født

Jeg har født 3 drenge på kort tid

Fra start til slut har det taget mellem 4-6 timer. 

Jeg synes ikke veerne har været slemme før de sidste 3-4 timer. Jeg har aldrig fået noget smertestillende.

Jeg har haft den tanke hver gang der kom en Ve, at så var der en Ve mindre til baby kom ud

Synes veer føles som kraftige menses smerter.

og jeg er gravid med nr 4 og skal føde i okt. Igen

Der er flere her i tråden, der skriver om deres hurtige fødsler som noget positivt, og det er det måske også. Men man kan altså også godt have en god fødsel, selvom det ikke går mega hurtigt. Det handler også om, hvordan man har det mentalt under fødslen, og hvordan man takler veerne. Det handler ikke bare om, at man bare skal bide tænderne sammen og at det bare skal overstås.

Fødselsforberedelse hjalp mig meget både i forhold til nervøsiteten inden fødslen, men i høj grad også under. Det hjælper at føle, at man er i kontrol. 

Det kan også godt gå for stærkt så ens krop ikke når at følge med. Mine 3 fødsler har været lynfødsler. Den første varede knap 3 timer, det var nok den bedste af dem. Den næste varede knap 2 timer endte med hun måtte tages med sugekop, det var forfærdeligt at det skulle gå så stærkt så var virkelig bange for vi ikke skulle nå sygehuset her med den sidste. Heldigvis var jeg indlagt den Tredje gang da fødslen startede for det tog 50 min fra den første ve til han var ude. Følte jeg blev revet op indefra det var så smertefuldt, min mand som nu har været med til 4 fødsler sagde bagefter at hvis det her havde været hans første barn havde han ikke fået flere. Flere gange kunne de ikke få kontakt til mig var helt væk pga .smerter. Så det kan altså også gå for stærkt. Selvfølgelig er det rart bagefter at det var hurtigt overstået men ville nu gerne ha haft en fødsel hvor min krop ku nå at følge med