lidt bange for at føde!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

19. maj 2015

Linkaa

heldyr skriver:

Som overskriften lyder er jeg lidt bange for at føde, kan ikke helt forklare hvorfor, det har nok noget at gøre med at det er en overvældende tanke, og så har jeg hørt så mange historier om fødsler der tager 42 timer som ender ud i kejsersnit  

Det hjælper mig at læse om fødsler, men synes ikke at der er nok om det herinde  

Er der ikke nogle der kunne tænke sig at dele lidt om deres fødsler, både godt som dårligt?  



Min fødsel var FANTASTISK!! 

8 dage over tid vågnede jeg kl. 01.45 og havde menssmerter... De tog til og kl 03 ringede jeg til FG. De bad mig tage den med ro og komme når jeg havde lyst. Ankom på hospitalet kl. 06, og kl. 09.36 var hun født vha vandkar til udvidelsesfasen og lattergas til sidst  4020 gram og 53 cm og 4 små sting uden betydning... Glæder mig helt vildt til lillesøster skal ud

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

19. maj 2015

lineog4

Profilbillede for lineog4
Mod

Har født 4 gange, imens jeg er i gang ville jeg nok sige: det gør jeg ikke igen. Men bare en time efter og jeg er parat igen  synes faktisk det er forfærdelig at tænke på jeg aldrig skal opleve det fantastiske en gang til.

jeg kunne berette for dig, hvor mange timer osv. Men vil egentlig hellere se om jeg kan fange nogen af følelserne ved at skrive om den fødsel der står klarest i min erindring:

Det var den dag min kære mand havde sagt jeg ville føde, der var ingen tegn på det skulle ske den dag. Kroppen var frisk, og selv Christianiacyklen op af bakken syntes at være en leg - eneste var at den store mave konstant røg ind i styrepinden når jeg skulle op. Jeg elskede at være gravid, men glædede mig også til at få min krop igen.

når man er 4 dage over termin, og man snart ville føde - ja så kan tiden føles lang og jeg fandt på at gå i seng for lige at.... Vågnede med en følelse af glæde, en lille uro i kroppen og som et lille glas vand blev tømt ud i mine underbukser. 

blev ikke urolig, egentlig bare glad. Lidt utålmodig, men samtidig også nu skal jeg nyde de dejlige spark, nyde min mave, nyde at være gravid.

Fik senere ringet til afsnittet for gravide og fortalt jeg troede en del af vandet var gået, fik en tid efter aftensmad. Og kunne nu med forventningens glæde nyde min datter, og et godt indisk måltid (en ting jeg nok ikke ville have gjort igen, da det ikke smager halvt så godt når det kommer op igen ).

Nej hvor var vi glade og forventningsfulde på vej til sygehuset, vi jokede om at selvsagt ville han ikke få ret, for klokken var 19 og jeg havde ikke en eneste ve, så at vi skulle stå med en baby før 24 var absolut ikke realistisk.  Forvandet var gået, baby havde det fint. Og vi kunne tage hjem med en tid til næste morgen. 

Sad hjemme i sofaen og så min datter lave cirkus og det var som om en hver lyd fra hende, gav mere rumlen og rumsteren som om både baby og livmoder havde hendes stemme som gulerod for at få fødslen i gang. Jeg sad bare der og var lykkelig, kunne mærke min krop var i gang med noget, men havde ikke smerter, var ikke bange, blot spændt.

pludselig bølgede smerten henover mig min krop, maven spændte op som en fjeder og jeg kunne kun tænke: nej jeg vil ikke, løb Line! Men jeg kunne løbe fra smerten, kunne ikke løbe fra det jeg nu måtte se i øjnene. Kroppen bestemte og jeg var sat uden for. Jeg måtte bare følge med når det hele krympede sammen og smerten bølgede henover. 

Jeg huskede fra sidst, at varmt vand hjalp så imellem smerten fik jeg tøjet af og kom ind i badet, bruseren dulmede en smule men slet ikke nok, smerten var nu nærmest konstant og kom ikke bare bølgende men rullende i en lind strøm, der var lige en minimal pause hvor jeg kunne trække vejret og ellers var det en konstant spændt mave. Kunne kun stå op og spænde med, når maven uden min kontrol spændte, så kontrollerede jeg og spændte i resten af kroppen.

min mand ville have mig med til sygehuset, og jeg nægtede til han truede med at ringe 112. Han måtte hjælpe med skoene og ja i det hele tager hjælpe for jeg var kun et sted og det var i smerten, i et forsøg på at kontrollere det ukontrollerbare. Vi nåede sygehuset (bor heldigvis lige ved siden af) og jeg fik et ømt forhold til en skraldespand lige ude foran hovedindgangen - ville ikke længere og fortalte alle der ellers ville høre det, at det her gjorde altså skide ondt og jeg skulle i hvert fald ikke have flere børn.

skraldespanden fik mig smidt af og jeg endte foran fødegangen hvor de endelig åbnede og smed mig ind på den nærmeste stue. Jeg vrøvlede om bad, jordemoder vrøvlede om lavement. Vi fik begge vores ønsker opfyldt, eller rettere jeg smed bare tøjet for jeg VILLE i bad. Men lavement, bad og vestorm er en sindsyg dårlig cocktail, og totalt grænseoverskridende kom en del lort ud på gulvet. Og midt i min vestorm begyndte jeg at gøre rent.

Jordemoderen ville have mig ud af badet eller også ville jeg selv. Jeg stod hen over sengen, for jeg ville kun stå og hun spurgte: har du ønsker til fødslen? Men både min krop og jeg var i fødsel, vi havde ingen ønsker andet end bare at gøre det vi var i gang med og helst uden indblanding - lad os være, vi kan selv. Jeg var i min egen bobel, en bobel hvor smerterne en gang imellem havde overtaget, men endnu mere en bobel hvor jeg havde turde slippe og lade kroppen guide mig - jeg var moderjord der gjorde det som kvinder har gjort igennem utallige år. Vidste jeg burde svare hende, men det eneste svar der kom var: hovedet kommer nu. 

Gasmasken var ikke indstillet til vestorm, der var ingen pause mellem min indånding, så efter en omgang opkast ind i masken (og jo jeg tog den bare på igen adrr...), der dejsede jeg om, og måtte opgive min stående position. 

Oppe på sengen og nu fødte jeg, ingen guidede for jordemoderen anede det ikke. Jeg kunne mærke lettelsen i kroppen da den blev aktiv, da den ikke længere bare var styret af spændingen i maven, men faktisk aktivt pressede - pressefasen var fantastisk, en lettelse. Men det er også en fase hvor presset på underlivet er stort, det svier, det er så stort at mærke man kan. Det er nok den følelse der er sværest at beskrive, den på en og samme tid, en ukendt smerte, en lettelse, kulminationen, de gange jeg har været mest i nuet i mit liv, smuk og der hvor man kan gå på vandet. 

Og vupti så var hovedet ude og til min mands store forskrækkelse, stoppede jeg - gad ikke mere :-) tog en pause inden jeg pressede resten ud. 

Og så kommer det mest fantastiske øjeblik i ens liv - smerterne er væk som dug for solen, tanken om at løbe sin vej er erstattet af et ønske om at være lige der og aldrig give slip. Man får sit barn op.....

jordemoderen åndede lettet op. Hun havde ikke nået at forberede fødselslejet. Jeg havde taget fusen på hende og havde født 40 minutter efter jeg kom til fødegangen. 

Anmeld Citér

19. maj 2015

Signe-bine

heldyr skriver:

Tak for alle jeres svar! Tror det er det med jeg intet ved der skrammer mig lidt

 

Men ved at alt nok skal gå 



Tilbyder dit sygehus nogen form for fødselsforberedelse? Ellers kan jeg varmt anbefale at købe et. Nogle gange er det endda en god ide at tage et privat kursus, selvom man også deltager i sygehusets. Jeg synes sygehusets var fint i forhold til viden om hvad der skal ske, hvornår man ringer til fødegangen, hvilke muligheder der er for smertestillende, hvad sker der under en fødsel, hvad sker der på barselsgangen og ALT sådan noget. Og man kan få svar på alle ens spørgsmål. Det eneste jeg synes der manglede, var nogle konkrete øvelser til at holde fast i når veerne river i røvhullet - som man siger ;-) Det kursus jeg blev tilbudt på mit hospital, hed "Barn i vente" og jeg ved det samme kursus tilbydes på andre hospitaler fra veninder der har født andre steder end jeg selv.

Her i min anden graviditet har jeg læst bogen "smertefri fødsel" og fulgt øvelsesprogrammet, indtil videre synes jeg godt om det, men har ikke prøvet øvelserne i praksis endnu (er 38+0).

Fra min første fødsel kan jeg anbefale dig at overveje selv at tage imod dit barn og at komme i karbad som smertelindring. Karbadet var enormt beroligende og befriende og selv at tage imod mit barn, fik mig til at føle mig som en udødelig urkvinde - på trods af at resten af fødslen ikke havde forløbet som jeg havde drømt om :-)

 

Er det ellers noget bestemt du føler du ikke ved noget om, i forhold til fødslen? Eller noget bestemt der undrer dig? For måske kan jeg eller nogle af de andre søde damer herinde svare på det :-D 

Anmeld Citér

19. maj 2015

heldyr

Signe-bine skriver:



Tilbyder dit sygehus nogen form for fødselsforberedelse? Ellers kan jeg varmt anbefale at købe et. Nogle gange er det endda en god ide at tage et privat kursus, selvom man også deltager i sygehusets. Jeg synes sygehusets var fint i forhold til viden om hvad der skal ske, hvornår man ringer til fødegangen, hvilke muligheder der er for smertestillende, hvad sker der under en fødsel, hvad sker der på barselsgangen og ALT sådan noget. Og man kan få svar på alle ens spørgsmål. Det eneste jeg synes der manglede, var nogle konkrete øvelser til at holde fast i når veerne river i røvhullet - som man siger ;-) Det kursus jeg blev tilbudt på mit hospital, hed "Barn i vente" og jeg ved det samme kursus tilbydes på andre hospitaler fra veninder der har født andre steder end jeg selv.

Her i min anden graviditet har jeg læst bogen "smertefri fødsel" og fulgt øvelsesprogrammet, indtil videre synes jeg godt om det, men har ikke prøvet øvelserne i praksis endnu (er 38+0).

Fra min første fødsel kan jeg anbefale dig at overveje selv at tage imod dit barn og at komme i karbad som smertelindring. Karbadet var enormt beroligende og befriende og selv at tage imod mit barn, fik mig til at føle mig som en udødelig urkvinde - på trods af at resten af fødslen ikke havde forløbet som jeg havde drømt om :-)

 

Er det ellers noget bestemt du føler du ikke ved noget om, i forhold til fødslen? Eller noget bestemt der undrer dig? For måske kan jeg eller nogle af de andre søde damer herinde svare på det :-D 



Er begyndt på barn i vente, og synes at det er fint nok, men ja, nogle konkrete øvelser til at klare smerterne kunne være så perfekt! Har tænkt på nogle private fødselsforberedelse  

Jeg tror bare jeg er så nervøs for det jeg ikke kender, og har ingen idé om hvordan smerterne føles of er så nervøs for at briste  

Men tak for tipsene!!  :*

Anmeld Citér

19. maj 2015

Signe-bine

Jeg vil også dele lidt fra min datters fødsel, da det jo også er det du lidt efterlyser i dit oprindelige spørgsmål :-)

Det tog et døgn fra vandet gik. Vandet gik til en kæmpe familiefest på er hotel, og jeg kan huske jeg tænkte at det da for helvede var utroligt jeg ikke kunne holde på vandet (tisset) mens jeg stormede ned af trappen mod toiletterne. Det sagde bare PLASK da jeg fik hevet nylonstrømperne af, og der var ingen tvivl.

Jeg var ret chokeret, jeg tror at selvom hun var planlagt, så gik det ikke op for mig at der rent faktisk kom en baby ud af graviditeten, før dér! Vi fik et lift hjem og jeg ringede til fødegangen og familien og sendte en horde af sms'er til venner. Veerne begyndte at arbejde og jeg gik i bad. Vi forsøgte at lægge os på sofaen og se en film, men jeg kunne slet ikke være i min krop for veerne. Vi prøvede at sove, men for mit vedkommende gik det slet ikke. Veerne var helt vildt uregelmæssige, de varede lang tid, men havde alt fra 2-6 minutter imellem, som jeg husker det. Jeg blev nervøs fordi jeg troede jeg ville ende med at føde hjemme... 

Vi kom så på hospitalet midt om natten, og jeg var kun åbnet 1 cm på trods af timevis med veer. Vi fik lov at blive da vi havde langt hjem og var kommet med taxa. Om morgenen var jeg endelig i aktiv fødsel, men min datters hoved stod skævt i mit bækken, og det gør at veerne efter sigende gør mere ondt og samtidig ille virker, fordi barnets hoved presser forkert på livmoderhalsåbningen. Jeg kom i karbadet og det var fantastisk og jeg følte at jeg bedre kunne give plads. 

Jordemoderen holdte øje med min datter, da jeg havde fået feber og kastede op i lårtykke stråler. Så jeg kom op af karret og fik nogle timer med lattergas og forskellige liggemåder i er forsøg på at få hovedet til at stille sig rigtigt. Til sidst kiggede jeg op på min kæreste og sagde "jeg er på narko" med et bøvet smil på læben ;-) 

Jeg fik akupunktur og kort efter en epidural, da jordemoderen sagde at det her ville tage lang tid og kun blive mere og mere smertefuldt indtil hovedet stod rigtigt. Jeg var lykkelig for epiduralen, selvom jeg havde ønsket ikke at få den før fødslen gik i gang - men tingene ændrer sig :-)

Epiduralen gjorde at jeg fik nogle timer uden smerter og kunne slappe af. Næste gang jeg mærkede noget til veer, var da jeg var fuldt udvidet og havde presseveer. Her gik det helt vildt stærkt og på 20 minutters presseveer kom hun ud. Jeg tog selv imod hende, fik kun overfladiske hudafskrabninger på kønslæberne og hun havde det fantatisk ;-) Jeg var allerhøjest en smule træt og ellers bare giga høj på lykke og kærlighed til det her lille menneske, hvor mine hænder var de allerførste der nogensinde holdt hende, og høj på udtrykket af kærlighed, stolthed og lykke i min kærestes øjne...

Det er so far den vildeste oplevelse i mit liv... Man kan ikke forberede sig på, hvordan veerne føles, og jeg har da også hørt historier om kvinder der slet ikke mærkede veerne... Men jeg tror at det er klogt at sætte sig ind i overordnet hvad der skal ske til en fødsel og hvilke muligheder du har, og så derudover som sagt noget fødselsforberedelse der kan give én nogle øvelser/værktøjer man kan holde sig til, hvis det trækker ud. Det jeg husker bedst fra min fødsel er da jeg tog imod min datter og blikket i min kærestes øjne. Jeg ville til enhver tid tage de 24 timer igen! Det er en kort periode i dit liv hvor en fødsel står på, men det du får ud af det har du for altid. En fødsel kan også være en enormt selvværds-boostende oplevelse, fordi man sjældent, og for nogle aldrig igen, vil stå i så ekstrem en Situation. Jeg har siden min datter blev født, prædiket at ligemeget hvad du nogensinde gør med dit liv, om du bestiger Mount Everest eller K2, så kommer det aldrig op på siden af at have født dit barn, så nyd oplevelsen, det er et privilegie at være kvinde og få lov at føde sit barn :-)

Anmeld Citér

19. maj 2015

B&J

Profilbillede for B&J
Smil og du får et smil tilbage

Jeg forstår dig godt, var selv bange og nervøs da jeg skulle føde... men men men når man er i det tænker man ikke over alle ting det sker bare og ja min fødsel varede 14.30 time plus de sidste 2 dage havde jeg rendt frem og tilbage for at blive sadt igang da mit vand var gået. Men helt ærligt da jeg havde født og lå med min dejlig dreng i Armene var jeg mega lige glad med alt der var sket for jeg var blevet mor 

 

Anmeld Citér

19. maj 2015

Signe-bine

heldyr skriver:



Er begyndt på barn i vente, og synes at det er fint nok, men ja, nogle konkrete øvelser til at klare smerterne kunne være så perfekt! Har tænkt på nogle private fødselsforberedelse  

Jeg tror bare jeg er så nervøs for det jeg ikke kender, og har ingen idé om hvordan smerterne føles of er så nervøs for at briste  

Men tak for tipsene!!  :*



Det lyder godt, så er du hvert fald på rette vej med forberedelsen :-D

Jeg er også mest skræmt ved tanken om af briste. Eller bliver klippet - men dét bruges heldigvis ikke rigtig mere, da man har fundet ud af at bristningen ikke kan styres af et par klip :-) Nå men jeg bristede ikke ret meget da jeg fødte min datter, og det hjalp jordemoderen med at sørge for, så godt som hun kan :-) Du kan aftale med jordemoderen, selvom de fleste nok vil gøre det af sig selv, at hun beder dig holde inde med at presse midt i en presseve, så mellemkødet bliver skånet og får lidt ekstra tid til at strække sig. Og så lagde min jordemoder en varm klud på mit mellemkød og stod og trykkede på huden da min datters hoved var halvt ude, mens vi ventede på næste presseve (det var vidst den presseve hvor jeg skulle stoppe med at presse midt i det hele). De ting hjalp hvert fald her :-) 

Anmeld Citér

19. maj 2015

heldyr

Signe-bine skriver:



Det lyder godt, så er du hvert fald på rette vej med forberedelsen :-D

Jeg er også mest skræmt ved tanken om af briste. Eller bliver klippet - men dét bruges heldigvis ikke rigtig mere, da man har fundet ud af at bristningen ikke kan styres af et par klip :-) Nå men jeg bristede ikke ret meget da jeg fødte min datter, og det hjalp jordemoderen med at sørge for, så godt som hun kan :-) Du kan aftale med jordemoderen, selvom de fleste nok vil gøre det af sig selv, at hun beder dig holde inde med at presse midt i en presseve, så mellemkødet bliver skånet og får lidt ekstra tid til at strække sig. Og så lagde min jordemoder en varm klud på mit mellemkød og stod og trykkede på huden da min datters hoved var halvt ude, mens vi ventede på næste presseve (det var vidst den presseve hvor jeg skulle stoppe med at presse midt i det hele). De ting hjalp hvert fald her :-) 



Okay tak! 

Det vil jeg prøve at sige!   

Tusinde tak for alle svarene!  <3

Anmeld Citér

19. maj 2015

M (:

Profilbillede for M (:
Elsker mine tre skønne børn
heldyr skriver:

Som overskriften lyder er jeg lidt bange for at føde, kan ikke helt forklare hvorfor, det har nok noget at gøre med at det er en overvældende tanke, og så har jeg hørt så mange historier om fødsler der tager 42 timer som ender ud i kejsersnit  

Det hjælper mig at læse om fødsler, men synes ikke at der er nok om det herinde  

Er der ikke nogle der kunne tænke sig at dele lidt om deres fødsler, både godt som dårligt?  



Min første fødsel startede med småmurren kl 18, kl 21 kom vi på FG (uden hverken regelmæssige eller lange veer, ingen tegnblødning, ingen vandafgang - INTET udover periodevise menssmerter). Jeg var 7 cm åben. Min søn er født kl 23.24 samme aften. Ingen bristninger eller lign. 

Min anden fødsel startede med sivende fostervand kl 00.45. Derefter kørte vi på FG, hvor vandet gik kl 01.45. Fik kørt strimmel som viste plukveer. Var 2 fingre åben og 1,5 cm livmoderhals tilbage. Blev sendt på sovestue med "trussel" om igangsættelsespiller, hvis ikke der snart kom veer. Fik veer kl 03. Kl 04.10 var jeg 6 cm åben. Kl 04.25 var jeg 10 cm åben. Min datter er født 04.47. Ingen bristninger eller lign. (: 

Det ER muligt at få en hurtig drømmefødsel allerede første gang!

Venligst M (:

Anmeld Citér

19. maj 2015

Rockertand

Profilbillede for Rockertand
heldyr skriver:

Som overskriften lyder er jeg lidt bange for at føde, kan ikke helt forklare hvorfor, det har nok noget at gøre med at det er en overvældende tanke, og så har jeg hørt så mange historier om fødsler der tager 42 timer som ender ud i kejsersnit  

Det hjælper mig at læse om fødsler, men synes ikke at der er nok om det herinde  

Er der ikke nogle der kunne tænke sig at dele lidt om deres fødsler, både godt som dårligt?  



3 fantastiske fødsler herfra, helt naturlige og med ok overskud.

Elsker at føde og synes, at det er den mest fantastiske præstation kroppen kan yde.

Min teori er, at jo mere du er i stand til at favne forløbet og håndtere de forskellige faser, jo bedre klarer du dig igennem, dette skal dog ikke forveksles med, at det ikke er tilladt at miste kontrollen, for det kommer man til, om man vil det eller ej, og alle reaktioner er okay, det er ikke muligt at reagere på en måde, de ikke har set før, så bare slap af og nyd turen til det bedste, der nogensinde kommer til at ske for dig.

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.