En mands rettigheder

CaWi skriver:

Ja jeg mener gør dog for pokker noget ved det. Om det så er at komme videre, eller at lære at leve med det, er for så vidt lige gyldigt. Så længe man gør et eller andet.

Jeg har fuld forståelse for at nogen er "svagere" end andre, og at andre ikke er som mig.

Men derfor må jeg ggodtsynes hvad jeg synes,  og du må også godt ikke forstå hvad jeg mener, eller bryde dig om hvad jeg mener.

Jeg er der for dem i min omgangskreds der har brug for det, og de ved hvor de har mig, og jeg dem.

Færdig slut bum.

Selvfølgelig må du have din mening , jeg kan ikke mindes at have skrevet at det må du ikke.

Men jeg er bestemt uforstående overfor den

Hvad så hvis kvinde ikke vil og manden vil?? 

modesty skriver:

Øh, pengene kunne vel også komme fra den kvinde der vælger at få barnet alene?

Jamen vi er skam enige (tror jeg ) 

Men det tror jeg bare ikke ligefrem er en mulighed i dette samfund...

At man skal have penge for at få børn har jeg aldrig forstået....

Jeg snakkede med nogle venner om det, og en af de andre sagde at han syntes at mændene skulle have en gratis måned efter fødslen til at knytte sig til den lille og hvis han stadig ikke ønskede noget med barnet, så kunne han få en juridisk abort...

Ms.Sunshine skriver:

Jeg snakkede med nogle venner om det, og en af de andre sagde at han syntes at mændene skulle have en gratis måned efter fødslen til at knytte sig til den lille og hvis han stadig ikke ønskede noget med barnet, så kunne han få en juridisk abort...

Det lyder da egentlig meget fornuftigt :-) men syntes så måske stadig han burde have "afsagt" sit valg inden for fx abort grænsen for ikke at bare kunne nå at smutte under hele graviditeten. Så hvis han fx har sagt ja tak til ansvaret ved en eller anden grænse fx uge 12 el 15 så kan han ikke vælge fra senere. Men har han sagt nej tak tidligt i forløbet og kan have evt have den gratis måned for at give barnet en mulighed for en far hvis han skulle have fortrudt eller være kommet på bedre tanker. 

amkjaer skriver:

Det lyder da egentlig meget fornuftigt :-) men syntes så måske stadig han burde have "afsagt" sit valg inden for fx abort grænsen for ikke at bare kunne nå at smutte under hele graviditeten. Så hvis han fx har sagt ja tak til ansvaret ved en eller anden grænse fx uge 12 el 15 så kan han ikke vælge fra senere. Men har han sagt nej tak tidligt i forløbet og kan have evt have den gratis måned for at give barnet en mulighed for en far hvis han skulle have fortrudt eller være kommet på bedre tanker. 

jeg kan se at hele min besked ikke kom med... der skulle have stået "hvis han har sagt nej i graviditeten, altså..." til sidst... 

men jeg vil give ham ret... en mand skal have en reel mulighed for at lære barnet at kende - men uden at "hænge på" barnet i 18 år hvis han vitterligt ikke ønsker barnet...

Ms.Sunshine skriver:

Jeg snakkede med nogle venner om det, og en af de andre sagde at han syntes at mændene skulle have en gratis måned efter fødslen til at knytte sig til den lille og hvis han stadig ikke ønskede noget med barnet, så kunne han få en juridisk abort...

Så bliver det barnET, netop dét specifikke barn, han evt. fravælger, og ikke dét at få et barn. Har barnet et handicap eller er konstant skrigende pga. kolik, kan han kvit og frit vælge det fra. Og barnet vil senere vide, at det var netop ham/hende, han ikke ville have. 

"Barn på prøve" - nej tak! 

Ms.Sunshine skriver:

jeg kan se at hele min besked ikke kom med... der skulle have stået "hvis han har sagt nej i graviditeten, altså..." til sidst... 

 

men jeg vil give ham ret... en mand skal have en reel mulighed for at lære barnet at kende - men uden at "hænge på" barnet i 18 år hvis han vitterligt ikke ønsker barnet...

Med alle valg er der et fravalg. Jeg kan også mærke at barn på prøve strider imod mit hjerte og min mave 

Ms.Sunshine skriver:

jeg kan se at hele min besked ikke kom med... der skulle have stået "hvis han har sagt nej i graviditeten, altså..." til sidst... 

 

men jeg vil give ham ret... en mand skal have en reel mulighed for at lære barnet at kende - men uden at "hænge på" barnet i 18 år hvis han vitterligt ikke ønsker barnet...

Man lærer da ikke sit barn at kende som "besøgsven" i løbet af den første måned. Det er i det hele taget en frastødende tanke, at han lige skal vurdere, om ungen er interessant, før han træffer sit valg. Og han har jo ikke nogen mulighed for at ane, om han vil elske og forgude barnet, når det bliver seks eller ti år gammelt, blot ved at se den lille nyfødte. 

Det lyder næsten, som om barnet er en forbrugsgenstand, man kan vælge til eller fra efter en prøvetid. 

Ms.Sunshine skriver:

jeg kan se at hele min besked ikke kom med... der skulle have stået "hvis han har sagt nej i graviditeten, altså..." til sidst... 

 

men jeg vil give ham ret... en mand skal have en reel mulighed for at lære barnet at kende - men uden at "hænge på" barnet i 18 år hvis han vitterligt ikke ønsker barnet...

Skal man have mulighed for lige at se det an før man hænger på det? Ej får da lidt ondt i maven af den beskrivelse - et barn er ikke noget man hænger på, men et mirakel, en gave.... Ja det kan være man ikke ønsker sig at være far, men så er det fordi man ikke ønsker sig at være far, og ikke fordi det lige var det her specifikke barn man ikke gad hænge på.

Og hvad hvis barnet nu ikke gider hænge på den far eller den mor - et barn er ikke en ting man køber i Føtex og bytter hvis det ikke lige passede ind, eller så ordentlig ud, eller smilte på den rigtige måde, eller vakte de rigtige følelser. 

jeg kan se dilemmaet med en mand der ikke har det frie valg på samme måde som en kvinde, men at han skulle have barnet på prøve for lige at vurdere om det nu var noget... Så kan barnet så vide at det blev vejet og fundet for let, at det ikke lige var godt nok til den far som var dets biologiske ophav. Hvis man en mand ønsker at have et barn på prøve, så vil jeg håbe barnet senere i livet også vil kræve at have farmand på prøve.