Sprit25 skriver:
Okay, nu laver jeg en farlig debat. Så derfor vil jeg gerne bede om en god tone!
Men inspireret af flere tråde herinde, kan jeg fornemme at der er en konsensus om at manden har INTET at sige ang. abort. Det er kvindes krop og dermed hendes beslutning. Men hvad men manden i dette spil?
Hvis der er brugt beskyttelse og alligevel er uheldet ude? Selv hvis der i kampens hede ikke er? Har han ikke også ret til at bestemme over sit eget liv og ikke blive diktereret af en kvinde? Jeg er helt med på at det er kvindes krop og hun skal leve med beslutningen, men manden skal vel også leve med denne beslutning?
Og hvis han virkelig ikke ønsker det her barn er det vel fair nok han nægter alt kontakt, penge osv, til det?
Jeg mener, at man skal give manden mulighed for under visse forhold at 'bortadoptere' barnet - ligesom kvinden har mulighed for, hvis faren er ukendt. Juridisk abort er et frygteligt udtryk om et menneske, der er født - slet det af den indre ordbog! Men overvej om 'ensidig abort' kunne være en mulighed.
Jeg mener ikke, at faren skal have denne mulighed i et parforhold - der er muligheden for børn et vilkår. Men jeg synes, at det vil være mere rimeligt overfor alle parter, inkl. barnet, at der er en ordentlig måde for en mand, der har haft et 'tilfældigt', enkeltforhold til en kvinde at frasige sig faderskabet på en regelret og ordentlig måde.
Det efterlader barnet i en situation som mange andre børn, fx børn af eneadoptanter, enlige med donorbørn, børn som har mistet en forældre, osv.
En sådan mulighed vil sagtens kunne beskrives i lov og administreres, da parforhold i forvejen er defineret i mange andre love (fx skattelovgivning, opholdstilladelse, osv.) og bortadoption ligeledes er et juridisk kendt og reguleret forhold.
