En mands rettigheder

Okay, nu laver jeg en farlig debat. Så derfor vil jeg gerne bede om en god tone! 

Men inspireret af flere tråde herinde, kan jeg fornemme at der er en konsensus om at manden har INTET at sige ang. abort. Det er kvindes krop og dermed hendes beslutning. Men hvad men manden i dette spil? 

Hvis der er brugt beskyttelse og alligevel er uheldet ude? Selv hvis der i kampens hede ikke er? Har han ikke også ret til at bestemme over sit eget liv og ikke blive diktereret af en kvinde? Jeg er helt med på at det er kvindes krop og hun skal leve med beslutningen, men manden skal vel også leve med denne beslutning? 

Og hvis han virkelig ikke ønsker det her barn er det vel fair nok han nægter alt kontakt, penge osv, til det?

Sprit25 skriver:

Okay, nu laver jeg en farlig debat. Så derfor vil jeg gerne bede om en god tone! 

 

Men inspireret af flere tråde herinde, kan jeg fornemme at der er en konsensus om at manden har INTET at sige ang. abort. Det er kvindes krop og dermed hendes beslutning. Men hvad men manden i dette spil? 

Hvis der er brugt beskyttelse og alligevel er uheldet ude? Selv hvis der i kampens hede ikke er? Har han ikke også ret til at bestemme over sit eget liv og ikke blive diktereret af en kvinde? Jeg er helt med på at det er kvindes krop og hun skal leve med beslutningen, men manden skal vel også leve med denne beslutning? 

 

Og hvis han virkelig ikke ønsker det her barn er det vel fair nok han nægter alt kontakt, penge osv, til det?

Jeg tænker, at problemet med den "juridiske abort" er, at det ikke giver manden muligheden for at ændre mening. Selv hvis han kan ændre mening, når barnet er 1 år fx, så vil det måske afholde ham, hvis han skal betale børnebidrag med tilbagevirkende kraft. Dette vil gå ud over barnet, som mister en far på den konto.

PUHK skriver:

Jeg tænker, at problemet med den "juridiske abort" er, at det ikke giver manden muligheden for at ændre mening. Selv hvis han kan ændre mening, når barnet er 1 år fx, så vil det måske afholde ham, hvis han skal betale børnebidrag med tilbagevirkende kraft. Dette vil gå ud over barnet, som mister en far på den konto.

Dette er vi enige om. Og det er naturligvis et problem. Men tænker samtidig det er problematisk hvis han ikke skifter mening og ikke vil barnet?

Sprit25 skriver:

Okay, nu laver jeg en farlig debat. Så derfor vil jeg gerne bede om en god tone! 

 

Men inspireret af flere tråde herinde, kan jeg fornemme at der er en konsensus om at manden har INTET at sige ang. abort. Det er kvindes krop og dermed hendes beslutning. Men hvad men manden i dette spil? 

Hvis der er brugt beskyttelse og alligevel er uheldet ude? Selv hvis der i kampens hede ikke er? Har han ikke også ret til at bestemme over sit eget liv og ikke blive diktereret af en kvinde? Jeg er helt med på at det er kvindes krop og hun skal leve med beslutningen, men manden skal vel også leve med denne beslutning? 

 

Og hvis han virkelig ikke ønsker det her barn er det vel fair nok han nægter alt kontakt, penge osv, til det?

Jeg er ret meget "for" at manden også har rettigheder. Noget ala at han skal tage et valg inde fosteret er 12 uger, altså inden for abortgrænsen. Ligesom for kvinden, er valget endegyldigt, og han mister alle rettigheder, men behøves derfor heller ikke betale børnepenge. 

Sandratoft skriver:

Jeg er ret meget "for" at manden også har rettigheder. Noget ala at han skal tage et valg inde fosteret er 12 uger, altså inden for abortgrænsen. Ligesom for kvinden, er valget endegyldigt, og han mister alle rettigheder, men behøves derfor heller ikke betale børnepenge. 

Men dette er vel ikke nødvendigvis i barnets bedste interesse. Og det må være det altoverskyggende. Hvis der overhovedet er nogen mulighed for, at barnet kan få en far, så synes jeg, at det er problematisk, at det ikke kan lade sig gøre, fordi manden partout skal stå ved et valg, han måske kun har haft et par uger til at træffe.

Sprit25 skriver:

Dette er vi enige om. Og det er naturligvis et problem. Men tænker samtidig det er problematisk hvis han ikke skifter mening og ikke vil barnet?

Ja, problematisk for manden - ikke for barnet. Og barnets behov og rettigheder trumfer begge forældres.

PUHK skriver:

Ja, problematisk for manden - ikke for barnet. Og barnets behov og rettigheder trumfer begge forældres.

Men er det i barnets behov at have en far der faktisk ikke gider det?

PUHK skriver:

Men dette er vel ikke nødvendigvis i barnets bedste interesse. Og det må være det altoverskyggende. Hvis der overhovedet er nogen mulighed for, at barnet kan få en far, så synes jeg, at det er problematisk, at det ikke kan lade sig gøre, fordi manden partout skal stå ved et valg, han måske kun har haft et par uger til at træffe.

Men det er jo det samme valg kvinden skal træffe? Og jeg tænker, at det er bedre med en helt fraværende far, end en far som kun er der når det lige passer ham. 

Sandratoft skriver:

Jeg er ret meget "for" at manden også har rettigheder. Noget ala at han skal tage et valg inde fosteret er 12 uger, altså inden for abortgrænsen. Ligesom for kvinden, er valget endegyldigt, og han mister alle rettigheder, men behøves derfor heller ikke betale børnepenge. 

Mange mænd bliver ikke far før barnet er der.

jeg tror mange mænd let vil kunne afskrive sig en tidlig graviditet, derfor synes jeg ikke den model ville være god.

det er bedst for alle parter at far også er i barnets liv. 

Jeg synes bestemt det ville være en god ting hvis mænd havde noget at sige. Jeg vil bestemt synes at der skulle være en grænse for hvornår han skal bestemme sig, men jeg ved ikke hvor den skal være. Egentlig synes jeg måske at den skal være lidt længere end de 12 uger. - Tænk hvis kvinden først beslutter sig når hun er 11 uger hende. Så har han kun en uge til at finde ud af om han vil være far eller ej. En uge til at træffe en så vigtig og afgørende beslutning er sgu ikke meget...