SandraXOXO skriver:
Jeg er egentlig ret så ligeglad med manden og hans rettigheder. Hvad jeg går op i er børns ret til gode forældre. Hvis man allerede inden abortgrænsen er nået, ved at faren er en nedern egoistisk lort, så får man da en abort. Et barn skal da ikke udsættes for at have en lortefar, bare fordi ens psyke ikke lige kan klare en abort. Som mor og kvinde må man ta nogle rigtig svære og hårde valg, et af de valg er desværre engang imellem at vælge barnet fra, for at skåne det for dårlige fædre og istedet vente med børn til man har mere at tilbyde. Jeg synes det er egoistisk at sige at man ikke vil lide pga en abort, men man vil gerne ha et barn der skal lide og være uønsket af sin far.
Hvis man får tæv af sin mand, så går man da fra ham. Hvis man behandles nedværdigende af sin chef, så siger man da op. Hvis man udsættes for svigt og ydmygelser af sin mor, så kapper man da kontakten.
Eller også håber og drømmer man om, at alt bliver bedre, at den nedern egoistiske lort ændrer sig, at et barn vil gøre ens liv fuldendt, at man får det gode liv, man ønsker sig så brændende.
Jeg er sådan set slet ikke uenig i dine betragtninger rent rationelt. Men vi mennesker er ikke kun fornuftsvæsner, og nogle er mere naive/drømmende/irrationelle end andre. Der er ikke noget enkelt "sådan gør man da, punktum" over svære og livsdefinerende valg af den art, og håb og drømme er for nogles vedkommende alt, hvad de har.
Anmeld
Citér