Anonym skriver:
Jeg har netop skrevet at jeg HAR været i kontakt med bank og kommune for ikke særlig længe siden. Der er intet at komme efter. Tror du seriøst selv at det ændre noget at ringe til dem med nøjagtig samme problem fordi at vi er gået ind i en ny måned? De er stadig underlagt samme regler.
Jeg søger som sagt hvad der er, samt uopfordret ufaglært arbejde der som sagt ikke er fysisk krævende, eller har skæve tider, Men det er ikke meget der er.
Og Så kan du synes hvad du vil om at jeg trods alt prøver at opretholde en vis levestandard, hvor jeg realistisk set ville have mulighed for at klare min fremtidige husholdning på en måde hvor jeg slipper for problemerne frem for at give mig selv nye. For afskaffer jeg fx. Bilen, vil jeg have endnu mere svært ved at få det til at lykkedes, skulle jeg få et arbejde, hvilket jeg da håber sker en dag. så ved at afskaffe den føler jeg at jeg faktisk giver op og siger at kontanthjælp, her kommer jeg. For så går ting da først i stå.
Men undskyld, og vil virkelig gerne være venlig og forstående. Men forstår du ikke, at du ikke kan opretholde den levestandard, og man kan altså sagtens være på vej andre steder end kontant hjælp ved at bo i en etværelses og kun have en cykel og det offentlige.
Ja det er fandme ikke fedt, men det er der du er. Du er ikke i en position hvor du kan opretholde den levestandard, bad luck. Så må man se sig selv dybt i spejlet og anerkende det.
Jeg aner ikke hvor du bor, måske er det langt ude på landet og måske er forholdene ikke som her. Men lige gyldigt hvor surt det er så kan man skære helt ind til benet. Jeg siger ikke det er fair, jeg siger ikke det burde være sådan, jeg siger ikke du vil elske det, men jeg siger det er nødvendigt frem for at sætte sig tilbage og sige: jeg er fucked, men jeg må opretholde en hvis levestandard.
man kan leve uden internet, selvsagt kan man det, der er internet på skolen og på biblioteker. Man kan leve uden telefon tro det eller lad være, man kan sagtens leve uden fjernsyn. Man kan leve to mennesker på et værelse, man kan leve uden bil, man kan komme super langt på pasta osv.
Nej det er ikke det liv man drømmer om, og nej det er ikke en skid retfærdigt, men det er fakta.
og du må stille dig selv spørgsmålet: lige nu hvad er det vigtigste?
Og udover det må du skabe en økonomi hvor du kan klare dig for under 8000 hvis det er det fremtiden indebærer.
jeg er ellers til de stærke skuldre skal bære, jeg er til alle skal have hjælp, at vi skal yde så meget vi kan osv. Men taber lidt underkæben når jeg hører: men jeg skal holde en hvis levestandard - jeg har ikke en bil, jeg har ikke en haveudgang, mine børn har ikke hver deres værelse, jeg har også en gammel mobiltelefon med smadret glas, mine børn er også 8+ i institution og jeg synes egentlig min levestandard er okay