På vej ud over kanten..

Sprit25 skriver:

Jeg kender det, virkelig. Min kæreste og jeg føler også vi lever på afgrunden HELE tiden. Men det er heldigvis i en periode og i den periode må vi leve skrapet hvilket vi er forholdsvis dårlige til. Men du har to muligheder: 

- Have ondt af dig selv og kun se problemer og komme længere og længere ned

- Eller tage dig selv i nakken, gå til lægen og snakke med ham. Hvis du kan få en sygemeldning grundet stress, angst, depression jamen så kommer du vel på sygedagpenge, hvis du har optjent denne ret ellers kommer du på noget KH.  Derefter må du gå i banken. Ligger alle kort på bordet og råbe: HJÆLP MIG! De er IKKE interesseret i du ikke betaler noget som helst. 

 

Spareforslag: 

Bilen!

Boligen!(Getto er altså ikke SÅ slemt, vi har en her i nørrenutten og der er altså aldrig ballade. Hvor meget er fordom og hvor meget er rent faktisk viden?)

TV.

Du har ingen computer, dermed drop nettet. 

Billigere telefon

Går din søn i kommunal eller privat børnehave?

Børnepenge fra din søns far kan måske sættes op? Måske kan han endda betale børnehaven. Dermed lidt mere luft i budgettet?

Nu synes jeg ikke jeg går og synker ned i noget som helst. Jeg gør i den grad hvad jeg kan for at holde hovedet over vandet, og jeg har holdt det meget stramt, meget godt, meget længe. 

Problemet er de omstændigheder jeg har at arbejde med. Ingen mulighed for elevplads, lige gyldigt hvor meget tid jeg bruger på det.
Det havde jeg ikke regnet med

Det fantastiske sted vi flyttede hen, viste sig at være utæt, samt gennemrenoveret af, ja. billig arbejdere, og det HAR været billigt, for det er samlet forkert, og falder i høj grad fra hinanden lidt efter lidt. De har dog fået det tætnet lidt nu, efter at jeg i flere måneder har måtte oparbejde el-regninger (varme) der nærmede sig min husleje. Det gjorde et surt indhug i et ellers nogenlunde fornuftigt budget. Det på trods af at vi kun varmede lidt op i stuen, og jeg ellers frøs min røv i laser det meste af vinteren.
Det havde jeg helt sikkert ikke regnet med.

og så er der ellers bare alle de ting såsom den nødvendige og i øvrigt under to år gamle computer, der brænder sammen og som jeg ikke kan få lavet fordi, at jeg så skal have fat i en lukket filial i DK og dem i England ikke ringer tilbage, og deres hovedkontor i Frankrig ikke fatter et ord.
Den kom osse uventet.

Oveni det så har jeg i løbet af de sidste år, været igennem en operation der krævede længere sygemelding, og har nu i en anden forbindelse fået konstateret astma og allergi, som jeg så har døjet med konsekvenserne af, at min tidligere læge i 4 år har slået hen som hysteri, hver gang jeg fik et anfald. Så det har også været skægt.

og så har jeg siden min barsel været under uddannelse. Jeg bliver først berretiget til dagpenge, når jeg har færdiggjort de 2 års læretid. En Handelsskole giver ret til 0 dagpenge.

og der er mere heeele tiden. og deres evige reformer giver mig F***ing hovedpine.

Spareforslag:

Ghetto for mig, er virkelig skidt. Specielt herude. Nogle kan muligvis, men jeg ville være konstant panisk. For alt.

Tv, er så billigt som det kan gøres.
Hold nu op. Selvfølgelig har jeg brug for internet. Jeg ville ikke engang kunne tjekke for ændringer i skemaet, eller svare på eventuelt jobrelaterede mails uden. men det er billigt.

Min telefon er en 2 år gammel samsung med en stor flænge i skærmen. Den har næppe brug for en downgrade.

Min søns børnehave er irrelevant i og med at han har fuld friplads.

Hans far er i gang med en videregående uddannelse, under revalidering. Der er nok ikke belæg for at noget skal sættes op her.

Hvis jeg kunne skaffe et job, og få en pause fra ting der hele tiden falder ned om hovedet på mig, så jeg kunne trække vejret, og lige få klaret hovedet engang. Så ville det jo være perfekt.

men det sker bare ikke. og nu spidser det til. Det er et problem der ikke kan ignoreres længere.

Anonym skriver:

Nu synes jeg ikke jeg går og synker ned i noget som helst. Jeg gør i den grad hvad jeg kan for at holde hovedet over vandet, og jeg har holdt det meget stramt, meget godt, meget længe. 

Problemet er de omstændigheder jeg har at arbejde med. Ingen mulighed for elevplads, lige gyldigt hvor meget tid jeg bruger på det.
Det havde jeg ikke regnet med

Det fantastiske sted vi flyttede hen, viste sig at være utæt, samt gennemrenoveret af, ja. billig arbejdere, og det HAR været billigt, for det er samlet forkert, og falder i høj grad fra hinanden lidt efter lidt. De har dog fået det tætnet lidt nu, efter at jeg i flere måneder har måtte oparbejde el-regninger (varme) der nærmede sig min husleje. Det gjorde et surt indhug i et ellers nogenlunde fornuftigt budget. Det på trods af at vi kun varmede lidt op i stuen, og jeg ellers frøs min røv i laser det meste af vinteren.
Det havde jeg helt sikkert ikke regnet med.

og så er der ellers bare alle de ting såsom den nødvendige og i øvrigt under to år gamle computer, der brænder sammen og som jeg ikke kan få lavet fordi, at jeg så skal have fat i en lukket filial i DK og dem i England ikke ringer tilbage, og deres hovedkontor i Frankrig ikke fatter et ord.
Den kom osse uventet.

Oveni det så har jeg i løbet af de sidste år, været igennem en operation der krævede længere sygemelding, og har nu i en anden forbindelse fået konstateret astma og allergi, som jeg så har døjet med konsekvenserne af, at min tidligere læge i 4 år har slået hen som hysteri, hver gang jeg fik et anfald. Så det har også været skægt.

og så har jeg siden min barsel været under uddannelse. Jeg bliver først berretiget til dagpenge, når jeg har færdiggjort de 2 års læretid. En Handelsskole giver ret til 0 dagpenge.

og der er mere heeele tiden. og deres evige reformer giver mig F***ing hovedpine.

Spareforslag:

Ghetto for mig, er virkelig skidt. Specielt herude. Nogle kan muligvis, men jeg ville være konstant panisk. For alt.

Tv, er så billigt som det kan gøres.
Hold nu op. Selvfølgelig har jeg brug for internet. Jeg ville ikke engang kunne tjekke for ændringer i skemaet, eller svare på eventuelt jobrelaterede mails uden. men det er billigt.

Min telefon er en 2 år gammel samsung med en stor flænge i skærmen. Den har næppe brug for en downgrade.

Min søns børnehave er irrelevant i og med at han har fuld friplads.

Hans far er i gang med en videregående uddannelse, under revalidering. Der er nok ikke belæg for at noget skal sættes op her.

Hvis jeg kunne skaffe et job, og få en pause fra ting der hele tiden falder ned om hovedet på mig, så jeg kunne trække vejret, og lige få klaret hovedet engang. Så ville det jo være perfekt.

men det sker bare ikke. og nu spidser det til. Det er et problem der ikke kan ignoreres længere.

Der er vel også andre billige steder end en getto? 

Naturligvis har du brug for internet, men har du ikke i dit abonnement? Dermed bruge din telefon 3g netværk og ellers tjekke på skolen. 

Naturligbis ville et job være helt perfekt, men hvis du ikke har udsigt til må du jo "finde" på noget andet? Har du snakket med dit varmeselskab om en afdragsordning? Hvis du kan få det delt ud; jamen så kunne det jo hjælpe. 

Også du siger: du ikke har en "voksen" til at hjælpe. Den voksen må så være din bankrådgiver eller sagsbehandler. Jeg var også "bange" for min rådgiver er jeg bare ikke mere. Han er guld værd og hvis han stopper i min bank stopper jeg også og følger ham Eller hvertfald ligefør- 

Hvad sørger du af jobs?

Du er i øvrigt velkommen til at skrive privat hvis du gerne vil uddybe det hele lidt

lineog4 skriver:

Hvis det kun er for 6 uger så klarer sønnike nok de 10 timer om dagen, efter det er billedet jo noget andet. 

Fair nok du så ikke vil flytte for så lidt tid, men så er argumentet jo lige til for at sælge bilen: det er kun for 6 uger du vil have så meget transport. Og ja så skal der søges arbejde og der er bilen sgi da rar, men ikke en nødvendighed, for du kan jo ikke vide om det arbejde du får er 10 minutter væk på cykel eller 2 timer væk i tog, men du ved din økonomi er ved at få dig til at falde ud over kanten og det er det vi alle sammen forholder os til.

jeg har lever i ghettoen, det var det der var muligt. Jeg havde børn. Nogen gange handler det ikke om hvad man vil, men hvad man kan. Og jo det er en pisse hård ting at se i øjnene, men nogen gange er det faktisk en lettelse at acceptere vilkårene og ikke hele tiden siden: nej det kan ikke lade sig gøre....

kan fornemme du havde forventet andre svar, og kan egentlig ikke se hvad andre svar du skulle have haft udover selvsagt de kæmpe kram, for det er da røv at stå hvor du står. 

Men svaret i forhold til økonomisk situation er simple: skær hvor skæres kan, og bilen er en luksus som ikke er en mulighed for alle. Og at sige, jeg synes det er for synd for mit barn at være 10 timer i institution er i bund og grund også en luksus. På fuld tid og lidt transport er det realiteten for de fleste hvis de er enlige (par kan være heldige deres arbejdstider lapper over så det bliver kortere dage).

var jeg alene med mine børn (var græsenke i 3 mnd), ja der kunne jeg ikke en gang hente mine børn før lukketid en dag om ugen. De blev afleveret kl 7 og hentet efter 16 - nogen dage tæt på 17. Ja for helvede det var ikke sjovt at tænke på, men jeg var lige så heldig som dig, det var kun for en kort periode. Andre gør det hver dage hele året.

Mit behov for bilen forsvinder jo ikke efter 6 uger. Det vil delvist forsvinde i den periode hvor jeg så ikke vil have et arbejde, men det vil jo i den grad også begrænse det areal jeg er i stand til at søge arbejde i, da bilen bare er meget hurtigere at komme rundt i.

Når jeg indtil videre ikke har haft held med at søge næsten alt i et forholdsvis stort areal, så tror jeg det dummeste vil være at begrænse det område yderligere.
De ti timer forudsætter jo faktisk, forudsat at det er et fuldtidsarbejde med meget rimelige arbejdstider, at der skal være max. en times transport. og jeg ville have rundt 20 minutter fra børnehaven til stationen, med bus og togforbindelse videre til andre byer. Alt der så lægges oveni i 40 minutter i off. transport, (og det er ikke meget) bliver så 10+ timer, og der synes jeg virkelig at det bliver urimeligt for ham.
Samtidig med at han så skal komme hjem til en mor fuldstændig uden overskud, fordi hun ikke har siddet ned siden kl 4 i morges. Det synes jeg ikke man kan byde ham.

Specielt ikke med tanke på at bilen jo så ikke lige kan anskaffes igen indenfor en overskuelig periode.

Jeg gik ud fra at jeg ligesom havde lukket den med bilen fra start. Netop da den ikke kan undværes, hvis noget som helst skal hænge sammen. For mister jeg den, lukker jeg 1000 andre problemer ind fra højre..

Den med ghettoen. Det har intet med en nej-hat at gøre. Det kommer simpelthen bare ikke til at ske. Af 1000 årsager. Så tager jeg som sagt hellere et telt i en park. 

Anonym skriver:

Mit behov for bilen forsvinder jo ikke efter 6 uger. Det vil delvist forsvinde i den periode hvor jeg så ikke vil have et arbejde, men det vil jo i den grad også begrænse det areal jeg er i stand til at søge arbejde i, da bilen bare er meget hurtigere at komme rundt i.

Når jeg indtil videre ikke har haft held med at søge næsten alt i et forholdsvis stort areal, så tror jeg det dummeste vil være at begrænse det område yderligere.
De ti timer forudsætter jo faktisk, forudsat at det er et fuldtidsarbejde med meget rimelige arbejdstider, at der skal være max. en times transport. og jeg ville have rundt 20 minutter fra børnehaven til stationen, med bus og togforbindelse videre til andre byer. Alt der så lægges oveni i 40 minutter i off. transport, (og det er ikke meget) bliver så 10+ timer, og der synes jeg virkelig at det bliver urimeligt for ham.
Samtidig med at han så skal komme hjem til en mor fuldstændig uden overskud, fordi hun ikke har siddet ned siden kl 4 i morges. Det synes jeg ikke man kan byde ham.

Specielt ikke med tanke på at bilen jo så ikke lige kan anskaffes igen indenfor en overskuelig periode.

Jeg gik ud fra at jeg ligesom havde lukket den med bilen fra start. Netop da den ikke kan undværes, hvis noget som helst skal hænge sammen. For mister jeg den, lukker jeg 1000 andre problemer ind fra højre..

Den med ghettoen. Det har intet med en nej-hat at gøre. Det kommer simpelthen bare ikke til at ske. Af 1000 årsager. Så tager jeg som sagt hellere et telt i en park. 

Ej undskyld, men du spørger hvor du kan spare og folk kommer med konstruktive forslag til hvordan du måske kan undvære bilen? Vi gør det jo ikke for at være lede men for rent faktisk at hjælpe dig!

Anonym skriver:

Mit behov for bilen forsvinder jo ikke efter 6 uger. Det vil delvist forsvinde i den periode hvor jeg så ikke vil have et arbejde, men det vil jo i den grad også begrænse det areal jeg er i stand til at søge arbejde i, da bilen bare er meget hurtigere at komme rundt i.

Når jeg indtil videre ikke har haft held med at søge næsten alt i et forholdsvis stort areal, så tror jeg det dummeste vil være at begrænse det område yderligere.
De ti timer forudsætter jo faktisk, forudsat at det er et fuldtidsarbejde med meget rimelige arbejdstider, at der skal være max. en times transport. og jeg ville have rundt 20 minutter fra børnehaven til stationen, med bus og togforbindelse videre til andre byer. Alt der så lægges oveni i 40 minutter i off. transport, (og det er ikke meget) bliver så 10+ timer, og der synes jeg virkelig at det bliver urimeligt for ham.
Samtidig med at han så skal komme hjem til en mor fuldstændig uden overskud, fordi hun ikke har siddet ned siden kl 4 i morges. Det synes jeg ikke man kan byde ham.

Specielt ikke med tanke på at bilen jo så ikke lige kan anskaffes igen indenfor en overskuelig periode.

Jeg gik ud fra at jeg ligesom havde lukket den med bilen fra start. Netop da den ikke kan undværes, hvis noget som helst skal hænge sammen. For mister jeg den, lukker jeg 1000 andre problemer ind fra højre..

Den med ghettoen. Det har intet med en nej-hat at gøre. Det kommer simpelthen bare ikke til at ske. Af 1000 årsager. Så tager jeg som sagt hellere et telt i en park. 

Jamen hvis der skal være bil, og der ikke er mulighed for billigere husleje - ja så hedder der jo større indkomst, med mindre du kan finde flere andre steder at spare i den husholdning. 

Større indkomst kan også komme ved at sælge ud af ting, det kan komme ved at køre med aviser, hvad ved jeg. 

Ømed økonomi er der jo egentlig simpelt, man kan bruge de penge man tjener ind, og der skal være overensstemmelse mellem indkomst og udgifter. Det lyder hårdt og kontant, men sådan er det jo. Og har man flere udgifter end man har indkomst til så handler det enten om at skære i udgifter eller forøge indkomst.

pt har du beskrevet du har to store poster: husleje og bil og de to ting kan der ikke røres ved.

så må du jo se på telefon, internet, tøj, forsikring, mad, el, varme osv. 

Og lykkes det ikke ja så ved jeg egentlig ikke hvilken gode råd jeg kan give. 

Anonym skriver:

Nu synes jeg ikke jeg går og synker ned i noget som helst. Jeg gør i den grad hvad jeg kan for at holde hovedet over vandet, og jeg har holdt det meget stramt, meget godt, meget længe. 

Problemet er de omstændigheder jeg har at arbejde med. Ingen mulighed for elevplads, lige gyldigt hvor meget tid jeg bruger på det.
Det havde jeg ikke regnet med

Det fantastiske sted vi flyttede hen, viste sig at være utæt, samt gennemrenoveret af, ja. billig arbejdere, og det HAR været billigt, for det er samlet forkert, og falder i høj grad fra hinanden lidt efter lidt. De har dog fået det tætnet lidt nu, efter at jeg i flere måneder har måtte oparbejde el-regninger (varme) der nærmede sig min husleje. Det gjorde et surt indhug i et ellers nogenlunde fornuftigt budget. Det på trods af at vi kun varmede lidt op i stuen, og jeg ellers frøs min røv i laser det meste af vinteren.
Det havde jeg helt sikkert ikke regnet med.

og så er der ellers bare alle de ting såsom den nødvendige og i øvrigt under to år gamle computer, der brænder sammen og som jeg ikke kan få lavet fordi, at jeg så skal have fat i en lukket filial i DK og dem i England ikke ringer tilbage, og deres hovedkontor i Frankrig ikke fatter et ord.
Den kom osse uventet.

Oveni det så har jeg i løbet af de sidste år, været igennem en operation der krævede længere sygemelding, og har nu i en anden forbindelse fået konstateret astma og allergi, som jeg så har døjet med konsekvenserne af, at min tidligere læge i 4 år har slået hen som hysteri, hver gang jeg fik et anfald. Så det har også været skægt.

og så har jeg siden min barsel været under uddannelse. Jeg bliver først berretiget til dagpenge, når jeg har færdiggjort de 2 års læretid. En Handelsskole giver ret til 0 dagpenge.

og der er mere heeele tiden. og deres evige reformer giver mig F***ing hovedpine.

Spareforslag:

Ghetto for mig, er virkelig skidt. Specielt herude. Nogle kan muligvis, men jeg ville være konstant panisk. For alt.

Tv, er så billigt som det kan gøres.
Hold nu op. Selvfølgelig har jeg brug for internet. Jeg ville ikke engang kunne tjekke for ændringer i skemaet, eller svare på eventuelt jobrelaterede mails uden. men det er billigt.

Min telefon er en 2 år gammel samsung med en stor flænge i skærmen. Den har næppe brug for en downgrade.

Min søns børnehave er irrelevant i og med at han har fuld friplads.

Hans far er i gang med en videregående uddannelse, under revalidering. Der er nok ikke belæg for at noget skal sættes op her.

Hvis jeg kunne skaffe et job, og få en pause fra ting der hele tiden falder ned om hovedet på mig, så jeg kunne trække vejret, og lige få klaret hovedet engang. Så ville det jo være perfekt.

men det sker bare ikke. og nu spidser det til. Det er et problem der ikke kan ignoreres længere.

Egentlig vil jeg hellere vende den om og spørge, hvor ser du selv løsningen?

for du beskriver en situation hvor der ikke er huller i den økonomi til at spare. Og du kan ikke få større indkomst. 

Hmm så er der jo kun vejen op til banken og tale med dem, eller ende med at gå bankerot. 

Men går du efter hjælp i banken skal du jo så også acceptere deres forslag også fx hvis de siger af med bilen.

Anonym skriver:

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte for at det kommer til at give nogen former for mening, men jeg føler at jeg har et behov for at komme ud med det her.

Det går sgu ikke særlig godt.

For 5. måned i streg er økonomien bare helt ude at skide. Måtte flytte i sommers grundet omfattende renoveringer (inkl. noget asbest.) der hvor jeg boede før.
Det eneste sted der lige var ledigt, med kort overtagelse (efter at have søgt næsten 1 år) var i den dyre ende, men tåleligt. Eller det troede jeg da. For så var der noget der hed el-varme, samt en masse ekstra uforudset og det fact at vi er så ramt af sort uheld, at alting går i stykker hele tiden.
Pt. ejer jeg ikke engang en computer, så jeg har mulighed for at arbejde med skolearbejde derhjemme. eller jobansøgninger for den sags skyld. For den brændte sammen, og firmaet der havde solgt mig den for under to år siden er lukket i Danmark, og ja.. Just my luck.
og den er der ikke råd til at erstatte som tingene ser ud.
Jeg er i gang med at kigge mig om efter noget andet, men flytning er også dyrt, og det er svært når man ikke har lyst til at bo i en ghetto.
-jeg er derude hvor jeg snart får lukket for min el, hvis jeg ikke finder 5000.- jeg ikke har pr. snart, -og når ja. Så har min søn fødselsdag lige om lidt.
Man kunne argumentere for at bilen var en post der kunne ryge, men den er så billig som den kan være, og kan slet ikke se hvordan jeg så skulle kunne få en hverdag der også involverer søvn til at hænge sammen. -og ingen mulighed for at komme rundt = meget snævert jobsøgningsfelt, i en i forvejen presset situation.
Alt andet er så billigt som det kan gøres, hvis ikke ting blev ved med at falde fra hinanden.

Det ville jeg nok sagtens kunne leve med, hvis det var for en periode, og der var noget som helst lys for enden af tunnelen.
men det er der slet ikke.
Jeg har en handelsskole, som jeg har søgt en læreplads til i 3 år. Den bliver, hvis jeg ikke får en elevkontrakt inden, forældet til August, grundet reformen. (tak regering!)
Nu går jeg på et andet grundforløb. Ikke min drøm overhovedet, men bedste alternativ, når nu det andet ikke vil lykkedes. men heller ikke her er der specielt gode udsigter til en læreplads, når man er 25+, og den afslutter jeg til juni.

Herefter kan jeg bare ikke klare at tænke på. For der stopper min indtægt bare.
Jeg kan ikke starte på flere uddannelser, da jeg har nogle afbrudte fra førhen. Jeg vil under alle omstændigheder komme til at mangle en måned hvis jeg går på KH, som jeg ikke er sikker på jeg vil være berretiget til, og som ikke engang ville kunne dække mine nuværende udgifter.
Jeg har ingen lånemuligheder i banken, og ingen former for familie, der kunne gribe.
Jeg har efter at have søgt så længe, ikke meget tro på et job efterhånden.
Jeg føler at jeg i bogstaveliste forstand står helt ude på kanten af afgrunden, og der er bare ingen vej væk. Alting vælter lige om 3,2,1.. BUM!
Alt er lukket.

Jeg er SÅÅÅ stresset. Jeg er lige ved at græde hele tiden, men jeg ved jo godt at det slet ikke nytter noget, og min dreng skal jo ikke mærke det.
Jeg kan ikke koncentrere mig på min uddannelse, føler mig malplaceret og bagud, selvom jeg normalt ligger i den gode ende bogligt.
Jeg har hjertebanken og mit hoved dunker, Jeg glemmer aftaler og jeg ser en hel masse advarselssignaler, men jeg ved jo til gengæld også at hvis jeg først falder sammen nu, så vælter hele læsset.

Ja det blev langt. Det kunne være blevet meget længere, men det beskriver sådan meget godt toppen af isbjerget.

Jeg ved ikke lige hvad jeg ville med det her. Tror bare jeg er træt af den evige "det bliver bedre" fra folk der slet ikke kan se HVOR tæt det her er på at blive rigtig skidt.
Jeg er træt af, ikke at kunne skaffe en lærerplads, og derfor at være tvungen evighedsstudent, og så er jeg egentlig bare træt..

For når jeg slukker en brænd et sted, så starter der en anden.. og jeg kan ikke følge med længere..

Snak kommunen om hjælp til et indskud(man kan være heldig.) Se på de billigste der er omkring jer.

Ansøgninger; Papir og blyant(Hvis det skal laves på computer, kan du skrive dem ind på skolen, eller se om biblioteket har computer(hvis der er nogen i nærheden)

Eller se om der ikke er en nogen der har en billig en på nettet(Jeg købte en udmærket notebook for 450kr), hvis du virkelig gerne vil have en.

Har du overvejet en reservebedste(Ikke alle har behov for betaling, der er folk der bare gerne vil have et barnebarn eller et bonus, fordi deres egne bor langt væk) som kan hente din søn, sådan at du ikke skal stresse frem og tilbage, sammen med om morgen, sådan at han ikke skal af sted så tidligt.

Som en anden foreslog, se om der ikke er en anden i området, der ikke har bil, men godt kunne bruge en engang imellem, og så kan hun leje den fra dig en gang imellem?

Hvad med klassekammerater, der bor tæt på dig, fælleskørsel.

Hvad med faren, kan han ikke have sønnen nogle flere eftermiddage?

De 5000.. Sælg ALT I ikke bruger, tøj, sko.... alt.. Legetøj han ikke bruger.

Send ansøgninger til alt!!! Gå ned i deres nærmest supermarked.. Prøv alt.. Og så have lærepladsen som en secondære, som du kan lede efter, mens du arbejder med noget andet.

Mht arbejde, rigtig mange ansætter i øjeblikket ferie afløsere, jeg ved de fleste plejehjem, fabrikker osv i øjeblikket hiver rigtig mange ind.. Så jeg synes du skulle prøve at kontakte div. Plejehjem i en radius af evt 30 km, så vil jeg næsten vove at påstå du har heldet med dig hvis du er hurtig til at ringe rundt.. 

Derudover så må jeg tilstå at du får dig selv sat frem på en dårlig måde herinde, du skriver at det er helt af lort til økonomisk, men alligevel vil du prioritere at have både bil, internet, tv osv, og du vil ikke flytte i "ghetto" fordi det kan du ikke pga angst osv.. Du vil heller ikke tale med banken eller kommunen, fordi de tidligere har været som de nu har.. Jeg tænker lidt hvad du enlig selv vil råde sådan en i din situation til? 

Min økonomi har Været helt af helvedes til, jeg har skåret helt ind til benet så bøtten er blevet vendt, jeg har frks ikke internet udover på min tlf, og det går fint selvom jeg er studerende, jeg har heller ingen tv kanaler, eller bil.. Men jeg har ingen udbetalte regninger længere.. 

Man kan ikke blæse og have mel i munden.. 

Jj1709 skriver:

Mht arbejde, rigtig mange ansætter i øjeblikket ferie afløsere, jeg ved de fleste plejehjem, fabrikker osv i øjeblikket hiver rigtig mange ind.. Så jeg synes du skulle prøve at kontakte div. Plejehjem i en radius af evt 30 km, så vil jeg næsten vove at påstå du har heldet med dig hvis du er hurtig til at ringe rundt.. 

Derudover så må jeg tilstå at du får dig selv sat frem på en dårlig måde herinde, du skriver at det er helt af lort til økonomisk, men alligevel vil du prioritere at have både bil, internet, tv osv, og du vil ikke flytte i "ghetto" fordi det kan du ikke pga angst osv.. Du vil heller ikke tale med banken eller kommunen, fordi de tidligere har været som de nu har.. Jeg tænker lidt hvad du enlig selv vil råde sådan en i din situation til? 

Min økonomi har Været helt af helvedes til, jeg har skåret helt ind til benet så bøtten er blevet vendt, jeg har frks ikke internet udover på min tlf, og det går fint selvom jeg er studerende, jeg har heller ingen tv kanaler, eller bil.. Men jeg har ingen udbetalte regninger længere.. 

Man kan ikke blæse og have mel i munden.. 

Jeg er meget enig.