På vej ud over kanten..

Sprit25 skriver:

Wow seriøst? Det er virkelig flot Er det ikke meget stramt?

Jo.. det er det. Men vi har det vi skal bruge.  :-D vi har dog overvejet at vi skal af med bilen for at vi i stedet kan bruge pengene til en sikkerheds opsparing.  

Ravnholt skriver:

Jo.. det er det. Men vi har det vi skal bruge.  :-D vi har dog overvejet at vi skal af med bilen for at vi i stedet kan bruge pengene til en sikkerheds opsparing.  

Du må meget gerne skrive hvordan fanden I gør det i en pb Mangler lidt råd da min kæreste og jeg også har et meget stramt budget

Nu synes jeg ikke jeg går og synker ned i noget som helst. Jeg gør i den grad hvad jeg kan for at holde hovedet over vandet, og jeg har holdt det meget stramt, meget godt, meget længe. 

Problemet er de omstændigheder jeg har at arbejde med. Ingen mulighed for elevplads, lige gyldigt hvor meget tid jeg bruger på det.
Det havde jeg ikke regnet med

Det fantastiske sted vi flyttede hen, viste sig at være utæt, samt gennemrenoveret af, ja. billig arbejdere, og det HAR været billigt, for det er samlet forkert, og falder i høj grad fra hinanden lidt efter lidt. De har dog fået det tætnet lidt nu, efter at jeg i flere måneder har måtte oparbejde el-regninger (varme) der nærmede sig min husleje. Det gjorde et surt indhug i et ellers nogenlunde fornuftigt budget. Det på trods af at vi kun varmede lidt op i stuen, og jeg ellers frøs min røv i laser det meste af vinteren.
Det havde jeg helt sikkert ikke regnet med.

og så er der ellers bare alle de ting såsom den nødvendige og i øvrigt under to år gamle computer, der brænder sammen og som jeg ikke kan få lavet fordi, at jeg så skal have fat i en lukket filial i DK og dem i England ikke ringer tilbage, og deres hovedkontor i Frankrig ikke fatter et ord.
Den kom osse uventet.

Oveni det så har jeg i løbet af de sidste år, været igennem en operation der krævede længere sygemelding, og har nu i en anden forbindelse fået konstateret astma og allergi, som jeg så har døjet med konsekvenserne af, at min tidligere læge i 4 år har slået hen som hysteri, hver gang jeg fik et anfald. Så det har også været skægt.

og så har jeg siden min barsel været under uddannelse. Jeg bliver først berretiget til dagpenge, når jeg har færdiggjort de 2 års læretid. En Handelsskole giver ret til 0 dagpenge.

og der er mere heeele tiden. og deres evige reformer giver mig F***ing hovedpine.

Spareforslag:

Ghetto for mig, er virkelig skidt. Specielt herude. Nogle kan muligvis, men jeg ville være konstant panisk. For alt.

Tv, er så billigt som det kan gøres.
Hold nu op. Selvfølgelig har jeg brug for internet. Jeg ville ikke engang kunne tjekke for ændringer i skemaet, eller svare på eventuelt jobrelaterede mails uden. men det er billigt.

Min telefon er en 2 år gammel samsung med en stor flænge i skærmen. Den har næppe brug for en downgrade.

Min søns børnehave er irrelevant i og med at han har fuld friplads.

Hans far er i gang med en videregående uddannelse, under revalidering. Der er nok ikke belæg for at noget skal sættes op her.

Hvis jeg kunne skaffe et job, og få en pause fra ting der hele tiden falder ned om hovedet på mig, så jeg kunne trække vejret, og lige få klaret hovedet engang. Så ville det jo være perfekt.

men det sker bare ikke. og nu spidser det til. Det er et problem der ikke kan ignoreres længere.

Hvis din bolig er så slem så kan du kontakte huslejeklagenævnet (mener jeg det hedder) i kommunen. Du kommer ud og kigger på boligen og hvis de mener huslejen er for dyr så sætter de den ned +du så kan tage ejern i retten og få penge tilbage med tilbagevirkende kraft.  Vi gjorde det en gang og gik fra husleje 3500og ned til 1500.

Det kunne evt være en hjælp

Anonym skriver:

Hah ja. Jeg ved det ikke. Tror bare jeg dropper den her. Der er ikke mange er virker til at fatte at ja. Lortet brænder rigtig snart, men at de bare brænder endnu længere end nødvendigt hvis jeg går af med bilen nu. Der er heller ikke rigtig nogen der køber den med at man ikke kan flytte uden penge, eller ønske billige lejemål frem. Så det er vidst det... 

Det lyder svært.

Hvad hvis du bliver opsagt? Hvor flytter du så hen? 

De tiltag, du skal gøre på dét tidspunkt, kan du måske gøre allerede nu - på dit initiativ! 

Det lyder til, at du SKAL flytte. Jo hurtigere, jo bedre. Så bliver det måske et værelse hos nogen, men så længe din situation er SÅ uafklaret mht arbejde, så må behovet for tag over hovedet og mad på bordet veje tungest.

Jeg kom til at tænke på dig! Hvordan går det

Anonym skriver:

Jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte for at det kommer til at give nogen former for mening, men jeg føler at jeg har et behov for at komme ud med det her.

Det går sgu ikke særlig godt.

For 5. måned i streg er økonomien bare helt ude at skide. Måtte flytte i sommers grundet omfattende renoveringer (inkl. noget asbest.) der hvor jeg boede før.
Det eneste sted der lige var ledigt, med kort overtagelse (efter at have søgt næsten 1 år) var i den dyre ende, men tåleligt. Eller det troede jeg da. For så var der noget der hed el-varme, samt en masse ekstra uforudset og det fact at vi er så ramt af sort uheld, at alting går i stykker hele tiden.
Pt. ejer jeg ikke engang en computer, så jeg har mulighed for at arbejde med skolearbejde derhjemme. eller jobansøgninger for den sags skyld. For den brændte sammen, og firmaet der havde solgt mig den for under to år siden er lukket i Danmark, og ja.. Just my luck.
og den er der ikke råd til at erstatte som tingene ser ud.
Jeg er i gang med at kigge mig om efter noget andet, men flytning er også dyrt, og det er svært når man ikke har lyst til at bo i en ghetto.
-jeg er derude hvor jeg snart får lukket for min el, hvis jeg ikke finder 5000.- jeg ikke har pr. snart, -og når ja. Så har min søn fødselsdag lige om lidt.
Man kunne argumentere for at bilen var en post der kunne ryge, men den er så billig som den kan være, og kan slet ikke se hvordan jeg så skulle kunne få en hverdag der også involverer søvn til at hænge sammen. -og ingen mulighed for at komme rundt = meget snævert jobsøgningsfelt, i en i forvejen presset situation.
Alt andet er så billigt som det kan gøres, hvis ikke ting blev ved med at falde fra hinanden.

Det ville jeg nok sagtens kunne leve med, hvis det var for en periode, og der var noget som helst lys for enden af tunnelen.
men det er der slet ikke.
Jeg har en handelsskole, som jeg har søgt en læreplads til i 3 år. Den bliver, hvis jeg ikke får en elevkontrakt inden, forældet til August, grundet reformen. (tak regering!)
Nu går jeg på et andet grundforløb. Ikke min drøm overhovedet, men bedste alternativ, når nu det andet ikke vil lykkedes. men heller ikke her er der specielt gode udsigter til en læreplads, når man er 25+, og den afslutter jeg til juni.

Herefter kan jeg bare ikke klare at tænke på. For der stopper min indtægt bare.
Jeg kan ikke starte på flere uddannelser, da jeg har nogle afbrudte fra førhen. Jeg vil under alle omstændigheder komme til at mangle en måned hvis jeg går på KH, som jeg ikke er sikker på jeg vil være berretiget til, og som ikke engang ville kunne dække mine nuværende udgifter.
Jeg har ingen lånemuligheder i banken, og ingen former for familie, der kunne gribe.
Jeg har efter at have søgt så længe, ikke meget tro på et job efterhånden.
Jeg føler at jeg i bogstaveliste forstand står helt ude på kanten af afgrunden, og der er bare ingen vej væk. Alting vælter lige om 3,2,1.. BUM!
Alt er lukket.

Jeg er SÅÅÅ stresset. Jeg er lige ved at græde hele tiden, men jeg ved jo godt at det slet ikke nytter noget, og min dreng skal jo ikke mærke det.
Jeg kan ikke koncentrere mig på min uddannelse, føler mig malplaceret og bagud, selvom jeg normalt ligger i den gode ende bogligt.
Jeg har hjertebanken og mit hoved dunker, Jeg glemmer aftaler og jeg ser en hel masse advarselssignaler, men jeg ved jo til gengæld også at hvis jeg først falder sammen nu, så vælter hele læsset.

Ja det blev langt. Det kunne være blevet meget længere, men det beskriver sådan meget godt toppen af isbjerget.

Jeg ved ikke lige hvad jeg ville med det her. Tror bare jeg er træt af den evige "det bliver bedre" fra folk der slet ikke kan se HVOR tæt det her er på at blive rigtig skidt.
Jeg er træt af, ikke at kunne skaffe en lærerplads, og derfor at være tvungen evighedsstudent, og så er jeg egentlig bare træt..

For når jeg slukker en brænd et sted, så starter der en anden.. og jeg kan ikke følge med længere..

For mange år siden, stod jeg i en umulig økonomisk situation efter en række dårlige valg. Efter nogle måneder måtte jeg bide i det sure æble og flytte i en "ghetto" (hvilket slet ikke var så slemt. Billig husleje, mange kvm. ordentlige forhold osv) satte uddannelse og karriere på stand by og tog mig et rengøringsjob, samlede flasker på cykelturen frem og tilbage mellem arbejde og hjem, levede skrabet og fandt glæde i livets gratis  glæder. Folk omkring mig vidste at jeg var i gang med at få styr på min økonomi og jeg "solgte" ud af mine evner. Fx kan jeg sy, så skulle en veninde have lagt nogle kjoler op, gik hun ikke til en skrædder, men gav mig måske en tur i byen eller en koncertbillet for at ordne dem, og på den måde kunne jeg stadig hygge mig med mine venner. Jeg solgte ting, som jeg ikke havde strengt brug for og blev god til at gå forbi storskrald og spotte designer/arkitekttegnede møbler, som jeg solgte og tjente RET mange penge på. 

I starten var det overhovedet ikke fedt og jeg havde ondt af mig selv. Men som tiden gik, begyndte jeg at holde af livsstilen og der gik endda sport i det. Det var fantastisk at se, hvordan den økonomiske knude løsnede sig og endnu mere fantastisk da jeg var på den anden side. Det har lært mig meget og gav mig en god sans for økonomi. Jeg er i dag meget glad for at jeg gjorde det, at jeg i så ung en alder handlede mig ud af mine problemer og løste dem på så kort tid. Selv min gammelsure bankrådgiver var imponeret 

Mor i Aarhus skriver:

For mange år siden, stod jeg i en umulig økonomisk situation efter en række dårlige valg. Efter nogle måneder måtte jeg bide i det sure æble og flytte i en "ghetto" (hvilket slet ikke var så slemt. Billig husleje, mange kvm. ordentlige forhold osv) satte uddannelse og karriere på stand by og tog mig et rengøringsjob, samlede flasker på cykelturen frem og tilbage mellem arbejde og hjem, levede skrabet og fandt glæde i livets gratis  glæder. Folk omkring mig vidste at jeg var i gang med at få styr på min økonomi og jeg "solgte" ud af mine evner. Fx kan jeg sy, så skulle en veninde have lagt nogle kjoler op, gik hun ikke til en skrædder, men gav mig måske en tur i byen eller en koncertbillet for at ordne dem, og på den måde kunne jeg stadig hygge mig med mine venner. Jeg solgte ting, som jeg ikke havde strengt brug for og blev god til at gå forbi storskrald og spotte designer/arkitekttegnede møbler, som jeg solgte og tjente RET mange penge på. 

I starten var det overhovedet ikke fedt og jeg havde ondt af mig selv. Men som tiden gik, begyndte jeg at holde af livsstilen og der gik endda sport i det. Det var fantastisk at se, hvordan den økonomiske knude løsnede sig og endnu mere fantastisk da jeg var på den anden side. Det har lært mig meget og gav mig en god sans for økonomi. Jeg er i dag meget glad for at jeg gjorde det, at jeg i så ung en alder handlede mig ud af mine problemer og løste dem på så kort tid. Selv min gammelsure bankrådgiver var imponeret 

Monica