Uopmærksomhed hos børn

Morgenen hjemme hos forløber således i forhold til vores datter på snart syv år: Hun bliver vækket, får tøj på, og spiser morgenmad - det forløber fint. Så kommer step 2: Hun få besked om at hun skal gå ud at tisse og børste sine tænder. 'Ok' siger hun og ti minutter efter er hun stadig ikke nået ud til badeværelset. Jeg har imens ryddet op og gjort lillebror klar og siger:'Så er det tid til overtøj og støvler,' indtil det går op for mig, at hun ikke har været på badeværelset endnu :angry: Der er tre meter fra stuen til badeværelsesdøren, men alligevel taber hun helt koncentrationen på et splitsekund :ohmy: Der er dage, hvor jeg efter to minutter spørger:'Hvad var det, du skulle?' Og det har hun lykkeligt glemt... selv om det er samme ritual hver morgen :woohoo: Damn, siger jeg bare - kender I andre det?

Ja! Min 6-årige er præcis magen til. For at få ham ud af døren uden unødig forsinkelse skal man gentage igen-og-igen efter morgenmaden: Gå op af trappen og tag tøj på - er du begyndt at tage tøj på - har du fået tøj på - gå ned og få børstet tænder af far - har du fået børstet tænder - tag jakke og støvler på - hvorfor har du ikke taget støvler på endnu........... Vi har ellers forsøgt os med adskillige kampagner, hvor vi forsøger os med bedre morgenvaner, men jeg tror, det drejer sig om, at drengen har brug for at vågne langsomt - langsommere end det passer ind i familiens dagsrytme...

Uha ja - morgener... Datteren er ret god til at klare sig selv om morgenen, men sønnike :S Når jeg er alene med dem går det nogengange helt galt og jeg ender oppe i det røde felt. Efter sådan en morgen tog jeg en snak med sønnen om at det var en dum morgen. Jeg sagde at jeg gerne ville lade være med at råbe, og spurgte hvad jeg så kunne gøre. Han mente, at jeg bare kunne sige det almindeligt, men så gør han det jo ikke. Vi nåede så til den 'aftale' at jeg vækker ham tidligere, så der er tid til at vågne. At jeg fortæller hvor lang tid der er til at spise morgenmad (han har nemlig lige lært klokken og er rigtig stolt af det), fx 'kl 7.15 skal du begynde at tage tøj på' og at jeg ikke råber. Han skal så til gengæld holde øje med klokken og gøre det jeg har sagt. Det virker sådan nogenlunde :) Min erfaring er også, at når han vænner sig til at tingene bliver sagt 100 gange, så holder han op med at reagere de første 99 gange. Derfor gør jeg (i det små) det at jeg siger tingene én gang og hvis han så ikke får det gjort (fx husket sin Nintendo eller noget andet, som ikke er livsvigtigt, men vigtigt nok for ham) så er det bare ærgerligt. Det har da resulteret i tårer, men også i at han nu er bedre til at gøre tingene af sig selv

Samme historie hjemme hos os - dog ikke kun om morgenen. Også gerne om aftenen inden sengetid. Jeg gider dog ikke gentage det flere gange, så efter 2. gang 'skubber jeg ham lidt igang'. Ved ikke helt præcist hvordan det lykkedes, men vi kommer stort set aldrig mere end 10 min for sent. :P

Johannamor skrev:

Vi har ellers forsøgt os med adskillige kampagner, hvor vi forsøger os med bedre morgenvaner, men jeg tror, det drejer sig om, at drengen har brug for at vågne langsomt - langsommere end det passer ind i familiens dagsrytme...

Kan I ikke vække ham lidt tidligere? 'Familiens dagsrytme' må vel også inkludere hans dagsrytme? Jeg elsker fx at kunne sove bare 10 minutter længere om morgenen og ligge længe inden jeg står op, men det resulterede ofte i, at jeg stod så sent op og vækkede børn, at de nærmest skulle springe ud af sengene og direkte i tøjet. Det var ikke helt rimeligt, blev jeg nødtvunget enig med mig selv om, så nu er jeg blevet bedre til at komme ud af dynerne så ungerne kan blive vækket i ordentlig tid og ligge 5-10 minutter og vågne.

Kan I ikke vække ham lidt tidligere? 'Familiens dagsrytme' må vel også inkludere hans dagsrytme?

... jeg synes, det er MEGET svært at få ungerne i seng før 19.30. Og skal drengen op før, så SKAL han også i seng tidligere - han har et stort søvnbehov. Jeg tror at detteher hører til i kategorien 'problemer, som vi arbejder på men ingen nemme løsninger kan finde for'.

Ah ok. Jeg troede det bare drejede sig om at få lov at ligge og vågne i 10-15 minutter.

Troede kun det var hjemme hos os en morgen forløber med utallige gentagelser, en mor der bliver utålmodig og en dreng og pige som liiiige skal noget først. Har tœnkt på at lave skilte som fortœller hvad de skal og i hvilken rœkke følge, og først når de er fœrdige kan de gå i gang med at lege eller hvad de lige skal. Men har ikke fået det gjort endnu og ved egentlig ikke om det ville hjœlpe.

Hmmm, morgenritualet er vist det der går mest nemt her. Jeg står somregl om ved 6 tiden, dækker morgenbord, finder deres tøj frem, og vækker dem omkring 6.30. Kl 6.45 sidder de påklædte og spiser deres morgenmad - den ene plejer somregl også at have skonene på, mens den anden hellere vil vente. Imens de lige spiser kommer jeg madpakker og drikkedunke i taskerne. Efter morgenmaden ca 7- 7.10 går de ud og tisser af og børster tænder, og den sidste kommer i skoene. Og så har vi somregl 20 minutter til at sludre lidt i..bare om hvad de skal lave i løbet af dagen, hvad tid jeg skal hente dem, og evt om de har forslag til aftensmaden. Jeg behøver slet ikke at sige noget til dem, det meste gør de pr automatik. Kl 7.30 er de parat til afgang og er på skolen kl 7.50 hver morgen, fordi de bedst kan lide at komme lidt før.... Det der med uopmærksomhed og gentagelser plejer at ramme hér ved aftenstide :laugh: Men om morgenen er der INTET.

kongster skrev: Kan I ikke vække ham lidt tidligere? Nu er dette citat taget noget ud af en sammenhæng - beklager - men det fik mig til at tænke på, at det har vi også prøvet. Det eneste, der kom ud af det var, at datteren så havde et kvarter mere at være langsom i... men det blev ikke mindre stressende at komme ud af døren ;)