Uopmærksomhed hos børn

Nu har vi så småt ramt teenagemuren, men når jeg ikke blander mig .. eks de dag hvor jeg går først, kommer han rent faktisk ud af døren i god tid med de rigtige ting ;-D Men når jeg om aftenen spørger om alt er klar til næste morgen, så får jeg et ja; men næste morgen er det jo IKKE klar alligevel - og så ryger jeg i det røde felt, mens knægten er kølig...og dermed bliver jeg endnu mere rødglødende - så nu er han i den grad på den hvis tingene bare ikke er klar når vi skal ud af døren sammen (når han vil have et lift...for jeg gider ikke komme 'for sent' - har flekstid, men vil da gerne parkere nogenlunde inden for gå-radius)så er der afgang til tiden ellers må han gå eller cykle og evt komme for sent Jeg har en gang afleveret ham i børnehave kl 10 i nattøj fordi han ikke ville tage sig sammen - siden har det været hans ansvar og det går for det meste fint

Webredaktøren skrev:

Morgenen hjemme hos forløber således i forhold til vores datter på snart syv år: Hun bliver vækket, får tøj på, og spiser morgenmad - det forløber fint. Så kommer step 2: Hun få besked om at hun skal gå ud at tisse og børste sine tænder. 'Ok' siger hun og ti minutter efter er hun stadig ikke nået ud til badeværelset. Jeg har imens ryddet op og gjort lillebror klar og siger:'Så er det tid til overtøj og støvler,' indtil det går op for mig, at hun ikke har været på badeværelset endnu :angry: Der er tre meter fra stuen til badeværelsesdøren, men alligevel taber hun helt koncentrationen på et splitsekund :ohmy: Der er dage, hvor jeg efter to minutter spørger:'Hvad var det, du skulle?' Og det har hun lykkeligt glemt... selv om det er samme ritual hver morgen :woohoo: Damn, siger jeg bare - kender I andre det?

Kunne det ikke være en ide, at du (når i når til trin 2), går med datteren ud på badeværelset og DIREKTE giver hende tandbørsten i hånden (og lige ser hende tage den i munden) - og så kan du ordne alle de andre ting imens. Så skulle det da forbavse mig meget hvis ikke hun fik ordnet sit toilette. Og så kan i få overtøjet på samlet.... Nu lagde jeg nemlig selv mærke til imorges, at jeg efter morgenmaden, gør præcis det samme - følger dem ud på tolettet og giver dem hver deres tandbørste, inden jeg går videre med noget af mit eget.... Det fik mig til at tænke på, at jeg faktisk udstikker de der små opgaver samtidig med at jeg rent faktisk SER de går i gang, og at det MULIGVIS er det der gør, at vores morgener foregår i stilhed 'og efter planen'.... Det er kun overskudstiden de kan bruge på at gå rundt som zombier og det er okay, for de er jo færdige og skal bare i overtøjet.

Sådan nogle morgener har vi også :laugh: :laugh: :laugh: Hvis ikke jeg hele tiden tjekker op på min datter, står hun stadig i trusser inde på sit værelse, når vi skal ud af døren - og når hun er klar til at gå, har hun stadig ikke strømper på, redt hår osv... Det hjælper ikke at stå tidligere op (det har vi prøvet) - hun skal bare hjælpes videre i øjeblikket. Har lidt af det samme, når hun skal i seng om aftenen - kan sige 100 gange, at nu skal hun gå ud og børste tænder osv. Overhovedet ingen reaktion :angry: Men en aften hvor jeg var træt af, 'at snakke med mig selv', sendte jeg en sms til hende, hvor der stod hun skulle gå ud og børste tænder. Hun fløj op, da hun hørte smsén, men hold da op hvor blev hun sur, da hun læste den... Dumme dumme mor :laugh: :laugh: :laugh:

HAhahahahah hvor cool! Det må jeg prøve!

Jaaa, den var rigtig go' :laugh:

Ha - det kan da være at udsigten til en mobil også kunne få min datter et gear op. @ Helene - jeg tror at du har helt ret i, at det er en idé at følge hende helt ud på badeværelset og give hende tandbørsten i hånden. Tænker at det ikke BØR være nødvendigt, men det er det nok. ... og så har jeg forresten læst et sted, at børn ikke kan skynde sig, så måske er det bare mig, der skal slappe lidt af ;)

kongster skrev:

Derfor gør jeg (i det små) det at jeg siger tingene én gang og hvis han så ikke får det gjort (fx husket sin Nintendo eller noget andet, som ikke er livsvigtigt, men vigtigt nok for ham) så er det bare ærgerligt.

Hvad betyder er det bare ærgerligt. . Hvis f.eks. han ikke taged tøj på efter du har sagt det 1 gang hvad sker det så? 1. Han får en i numsen. 2. Du selv giver ham tøj på? 3. Han går ud uden tøj på? Kan bare ikke forstå hvad mener du med det. er det bare ærgerligt.

NikiFin skrev:

kongster skrev:

Derfor gør jeg (i det små) det at jeg siger tingene én gang og hvis han så ikke får det gjort (fx husket sin Nintendo eller noget andet, som ikke er livsvigtigt, men vigtigt nok for ham) så er det bare ærgerligt.

Hvad betyder er det bare ærgerligt. . Hvis f.eks. han ikke taged tøj på efter du har sagt det 1 gang hvad sker det så? 1. Han får en i numsen. 2. Du selv giver ham tøj på? 3. Han går ud uden tøj på?

Nu er jeg jo ikke Kongster, men hos os, så er det også 'bare ærgeligt'. Det betyder IKKE 'en i numsen, for det bruger vi ikke. Er det sommer kan det til gengæld godt betyde, at knægten kommer af sted i bar mave :) mens det om vinteren betyder, at jeg 'vælger' og giver det overtøj på som jeg mener, de skal have på. 'Bare ærgeligt' kan også betyde, at datteren kommer i skolen uden sin samlemappe med kort, selv om vi har aftalt, at det skal hun hygge sig med i SFOen efter skole. Giver det mening? - NikiFin

Johannamor skrev:

... jeg synes, det er MEGET svært at få ungerne i seng før 19.30. Og skal drengen op før, så SKAL han også i seng tidligere - han har et stort søvnbehov.

hvor store er dine børn? Mine er 3 og 5 og går i seng mellem kl. 8.30 og 9. Og det er fordi de bare ikke kan blive i sengen. Efter jeg putter dem står de med det samme op igen, går rundt i huset, vil have vand, vil tisse, vil skide.... Vi sender dem 10 gange i sengen men de stor op med det samme hver gang lige efter vi forlader rummet. Som resultat sover de først kl. 10. Og jeg behøver aldrig at vække dem om morgenen fordi senest kl. 7 har de vækket allerede hele huset. Har hørt at danske børn går senest i seng kl. 8 men det er noget umuligt at ske hos os.

Jeg tror at detteher hører til i kategorien 'problemer, som vi arbejder på men ingen nemme løsninger kan finde for'.

rigtigt. Fordi hvad du har ikke er nogle problemer men noget helt normalt hos børn. Det er vi voksne som forventer alt for meget fra dem. Lige meget hvor mange gange gentager jeg at David (fordi han er 5 år og han skulle være i stand til selv at tage tøj på om morgenen) skal tage tøj på, lige meget hvor højt jeg rober sker der INTET. Faktisk det eneste der sker er at han bliver hysterisk, ligger på gulvet og begynder at true mig med alt muligt. Men han er så stadig at han aldrig tager tøj på selv. Jeg er stoppet med at snakke for meget fordi har set at det eneste resultat er at jeg får ondt i halsen. Derfor mobiliserer jeg mig selv, giver dem maden i munden (tvillingerne, Davis spiser selv), giver dem tøj på og det er det. Ellers ville de ikke sent men ALDRIG selv blive klar til at gå. Jeg har prøvet ikke at give dem maden i munden. Resultatet er at de går sultne i børnehaven og de er helt ligeglade med det. Hvis de var større ville jeg også være ligeglad. Men 3 årige børn skal spise noget især hvis de ikke gider altid at spise deres madpakker. David er så stadig at efter han ikke havde fået morgenmad så henter jeg hans madpakke urørt om eftermiddagen. Og grunden er ikke fordi han ikke er sulten, men fordi han har sagt at han ikke spiser. Hans stadighed er stærkere and hans sult og det har altid været sådan.

BAJM skrev:

Troede kun det var hjemme hos os en morgen forløber med utallige gentagelser, en mor der bliver utålmodig og en dreng og pige som liiiige skal noget først. Har tœnkt på at lave skilte som fortœller hvad de skal og i hvilken rœkke følge, og først når de er fœrdige kan de gå i gang med at lege eller hvad de lige skal. Men har ikke fået det gjort endnu og ved egentlig ikke om det ville hjœlpe.

Hvis det er det du vil skulle du hellere adoptere en hund. Eller købe en robot som kan programmeres efter dine behov :lol: ;)