Min mand og jeg har fællesøkonomi. Vi sætter de penge vi hver især tjener ind på den samme konto, som vi begge har dankort til. Vi køber de ting vi har brug for til hverdagen, og hvis vi ønsker os noget så køber vi også det. Vi har ikke 'lommepenge' og vi spørger ikke hinanden om lov til at købe ting vi ønsker os. Vi vender det dog med hinanden inden vi køber en ting som koster flere 1000 kr.
Min mening er, at når man siger ja til medgang og modgang så siger man også ja til at dele sine penge med hinanden. Det kan da give anledning til mange konflikter og ærgerlighed hvis den ene part tjener meget mere end den anden. Den ene kan altså kaste om sig med penge, mens den anden skal spinke og spare. Det kan måske også være svært at tage en familieferie sammen, fordi den ene part ikke har råd.
Men der er jo mange der har separat økonomi som får det til at fungere godt, og det kan også være den bedste løsning hvis man har et meget forskelligt syn på hvordan penge skal bruges eller spares op. Der kan man nok spare nogle konflikter ved at have separat økonomi.
Jeg låner ikke penge ud til folk, for jeg blev altid irriteret hvis folk ikke betalte tilbage, eller hvis jeg var nødt til at minde dem om det, for at få mine penge retur. Hvis min mand og jeg havde separat økonomi ville jeg også forvente at han betalte tilbage, hvis han havde lånt af mig - i teorien. I praksis ville jeg nok ikke tage meget notits af det, hvis det kun drejede sig om 200 kr.
Anmeld