At låne penge fra jeres ægtefælle

Præcis. Vi har også meget forskellige interesser og jeg ville aldrig bruge penge på en iphone. Ligesom han aldrig ville købe ting til børnene i den prisklasse jeg finder fornuftig :-) Jeg vil gå i byen og give middage og omgange og give den gas, uden han kan se det på netbank bagefter. Og jeg vil kunne shoppe amok hvis jeg har lyst. Og jeg vil ikke vide hvad hans film og serier har kostet :-)

Ok, jamen så er jeg da blevet lidt klogere, men her hos os, er der ingen som bliver sure, hvis den anden har købt et eller andet, men vi har også næsten altid tjent omkring det samme.

Selvom vi har fælles økonomi, spørger vi altsåheller ikke hinanden. Men vi snakker da om større ting - så som møbler osv. da det jo er noget vi begge skal glo på.. Biler snakker vi måske om (vi har to, og manden har en dårlig vande med, at de skal byttes efter et par år eller tre... hans hobby, så fred være med det) - i hvertfald, hvis det er den jeg skal køre i... så stiller jeg lidt krav. Smil

NikiFin skrev:

Hvis det sker at I låner penge fra jeres ægtefælle betaler I så dem tilbage?

Jeg ville aldrig låne af min partner; hvis vi ikke kan være fælles om det kan jeg gå i banken. Jeg ville aldrig i livet låne min partner penge - men meget gerne lade min partner bruge mine penge.

Lars F skrev:

Jeg ville aldrig låne af min partner; hvis vi ikke kan være fælles om det kan jeg gå i banken. Jeg ville aldrig i livet låne min partner penge - men meget gerne lade min partner bruge mine penge.

Jeg er enig... Syntes det er lidt underligt det der med at låne... - man har valgt at bo og leve samme, får børn og måske købe hus sammen, nogen har valgt at blive gift... så er det da underligt uikke at dele... Faktisk har vi et vennepar, som er meget firkantede, med dit og mit, og dine udgifter og mine udgifter - og det er lidt underligt at være der, når de snakker om det - for den ene tjener MANGE penge og den anden er i lavinkomstklassen... og de betaler ½-delen hver... og diskuterer sågar, hvis tur det er til at købe bleer til den lille... Helt ærligt - det er der sku da ikke noget fornuft i.

Møe skrev:

Lars F skrev:

Jeg ville aldrig låne af min partner; hvis vi ikke kan være fælles om det kan jeg gå i banken. Jeg ville aldrig i livet låne min partner penge - men meget gerne lade min partner bruge mine penge.

Jeg er enig... Syntes det er lidt underligt det der med at låne... - man har valgt at bo og leve samme, får børn og måske købe hus sammen, nogen har valgt at blive gift... så er det da underligt uikke at dele... Faktisk har vi et vennepar, som er meget firkantede, med dit og mit, og dine udgifter og mine udgifter - og det er lidt underligt at være der, når de snakker om det - for den ene tjener MANGE penge og den anden er i lavinkomstklassen... og de betaler ½-delen hver... og diskuterer sågar, hvis tur det er til at købe bleer til den lille... Helt ærligt - det er der sku da ikke noget fornuft i.

HØRT! det mener jeg jo også, men hvis man endelig skal dele det op, må det da være med fordeling efter hvor meget man tjener eller?

Møe skrev:

Faktisk har vi et vennepar, som er meget firkantede, med dit og mit, og dine udgifter og mine udgifter - og det er lidt underligt at være der, når de snakker om det - for den ene tjener MANGE penge og den anden er i lavinkomstklassen... og de betaler ½-delen hver... og diskuterer sågar, hvis tur det er til at købe bleer til den lille... Helt ærligt - det er der sku da ikke noget fornuft i.

Nogle folk er bare for materialistiske og har en stor følelse om eje (hvis man kan side det på den måde). I kombination men at man ikke er helt klar over hvad ægteskab betyder opstår der sådan et mærkeligt parforhold med unaturlige og grimme økonomiske forhold

Vi har hver vores lønkonto, tjener vores egne penge, bruger penge efter (egne) behov uden for meget snak. Men vi har 100% fælles økonomi i den forstand, at vi begge har adgang til alle konti i netbank, at vi flytter penge rundt efter behov, og aldrig nogen sinde gør regnskab over, hvem der 'betaler' ting. Jeg kigger aldrig på hvad der foregår på min kones konto, lissom jeg ikke kigger hendes mobil-regning igennem. Men jeg kan godt finde på at flytte penge fra den over til min, eller til en opsparingskonto. Og jeg tager for givet, at hvis der er noget der er vigtigt for mig, så er vi begge med til at betale, lissom jeg er med til at betale for ting der er vigtige for hende. Vi har privat økonomi i den forstand, at vi ikke blander os i, hvad hinanden bruger penge på og ikke render og spørger om lov, men fælles økonomi i den forstand, at alle penge er fælles og at det er helt acceptabelt at bruge de fælles penge på noget man vil for sig selv.

Min kæreste og jeg har boet samme fra den dag vi mødte hinanden og vi har haft fællesøkonomi siden den dag også. Hvorfor, kan jeg faktisk ikke svare på, men sådan blev det bare :) Det er mig der styre pengene og budgettet, men kæresten kommer bare og siger til når han har brug for lidt penge og så får han det :) Han har selv valgt at han ikke vil have et kort til kontoen, så det er ikke fordi jeg styre det med hård hånd :) Så her låner vi ikke af hinanden. Her er det vors penge og ikke dine og mine. Det skal nok lige tilføjes at han selvfølgelig har fuldmagt til alle vores konti og bare kan sige til hvis han skal bruge kortet :)

Vi har seperate lønkontoer, fælles budget, lån og opsparing. Vi låner aldrig af hinanden, men snupper det vi skal bruge fra hinanden - husker som regel at give besked først. :) Vi har aldrig gået op i hvem der bruger hvad.. Jeg bruger tit penge på min SU-søster, og har tit inviteret min evigt flade veninde i byen og lign Det er helt fint med min mand. Vi har dog den aftale at han smider 37kr i Alma's sparebøsse og i vores, hvis han køber cigaretter (festryger).