Er der nogle her der tør at tale åbent ...

Jeg må sige, at jeg er rystet over din måde at fremstille tingene på, og af et ærligt hjerte, så vil jeg ønske at du også siger disse ting højt i dine børns institutioner, for så har de pligt til at underrette de sociale myndigheder. I mine ører, så trives dine børn ikke, og deres udvikling og trivsel er i alvorlig fare. I bør have noget hjælp, og du bør især have noget hjælp til at lære at være den voksne, der ikke råber, skriger, eller gør andre ting mod dine børn. Husk, de er børn, du er den voksne der skal tage dem i hånden og guide dem igennem livets mange udfordringer........

Webredaktæren, jeg siger ikke og jeg vil ikke tro at der er folk som bruger afklapsning hele tiden som opdragelse metode. Hvad jeg mente er at næsten alle har prøvet det mindst 1 gang. Og jeg taler ikke om noget meget voldsomt, det kan være en symbolsk på fingrene eller numsen. Og om det er sket 1, 5, 10 gange, hver uge.... afhænger af barnet selv. Det er ikke min metode men jeg har selvfølgelig prøvet det. Og hvis du kender mine børn bliver du slet ikke overasket hvorfor. Men hvis f.eks. de ikke vil i seng om aftenen og vil hellere løbe rundt... det kan tage timer til at putte dem i sengen. Jeg putter det ene og mens jeg henter det andet står det første op og løber rundt. Det samme sker med det andet og jeg kan løbe sådan efter dem hele aftenen. Jeg synes ikke det er godt for dem at på grund af dumme principper tager jeg fra deres alligevel utilstrækkelig søvn. Nogle gange nytter det hvis jeg tager bare en pind i hånden og de løber til sengen med det samme :lol: Jeg har sagt hvad jeg har set. Jeg kigger ikke igennem folks vinduer til at se hvordan de opdrager deres børn og selvfølgelig ikke hører fra folk at de slår deres børn. De er ting som man kan se eller høre kun fra nære venner eller familie. Men jeg kender også nogle der påstår at de aldrig havde slået deres børn og jeg tror på dem fordi jeg kan se hvordan deres børn er og hvis jeg var deres mor ville jeg heller ikke have en grund til at slå dem fordi åbenbart ord virker fint og generelt i deres tilfælde tingene kan ske nogenlunde uproblematisk uden slåskampe alligevel ikke nødvendigt uden al slags vold (for mig er det nemlig vold hvis f.eks.et barn kaster sig hysterisk på vejen og man skal bruge fysiske kræfter til at tage og flytte det. Og hvis barnet er ret stærk og tungt og moren kan ikke magte det er hun nødt til at gøre noget pinefuld f.eks. trække ørne). Ingen gør sådan nogle ting hvis man kan gør det på en anden måde, selv ret...de bulgarere ;) Vi elsker også vores børn og kysser dem meget. Jeg ser sjældent danskere der kysser deres børn f.eks. Generelt er danskerne kolde mennesker og visser ikke deres følelser. I hver fald det ser sådan i mine øjne ud fordi jeg er vandt til noget andet. Jeg selv har altid været kysset alt for meget da jeg var barn. ;)

Hvad er det dog, der sker?? Du skriver: 'Hvad jeg mente er at næsten alle har prøvet det mindst 1 gang. Og jeg taler ikke om noget meget voldsomt, det kan være en symbolsk på fingrene eller numsen. Og om det er sket 1, 5, 10 gange, hver uge.... afhænger af barnet selv.' Jeg har godt nok aldrig prøvet at slå mine børn - ikke engang, det du kalder symbolskt, og det kunne aldrig falde mig ind, uanset hvilken situation, jeg stod i (og hvilke børn, der var tale om!). Det gør man da bare ikke! Det kan absolut ikke retfærdiggøres på nogen måde! Og jeg forstår ikke, det du skriver med, at man kan være nødt til at hive et barn i ørerne for at flytte det! Hvornår er det dog nødvendigt? Der er da gået nået helt galt på et tidspunkt, hvis man ikke kan kommunikere på anden vis... Jeg er simpelthen chokeret og finder det modbydeligt, at du bruger den slags beskyldninger mod andre, fordi du bare regner med, det foregår i det skjulte! Det tror jeg ikke på, det gør...

Jeg er ved at været godt harm og gal i skralden :mur: over de ufattelig mange negative overgeneraliserende kommentarer der kommer fra Nikifin. Først slår vi vores børn, så er vi kolde og kysser ikke vores børn (ja og der er flere fra andre tråde.) Hvis du virkelig mener så lidt og dårligt om danskerne hvorfor så vælge at bo i sådan et land. Hvis du hellere vil bo i et land hvor tørre tæsk, psykisk vold og så et kys på kinden er noget for dig, så tror jeg da helt sikkert du er det forkerte sted!!!!! Bare fordi vi er mange/stortset alle der kan finde ud af at respektere vores børn og vores børn respektere os er det ikke ensbetydende med at vi tæsker dem i det skjulte. Der er en grundt til at pedagogiske metoder er så anerkendte og gang på gang vist at være det bedte valg. Kolde gu er vi ej kolde. Jeg er selv af pricippet, giv dit banr mindst ti knus og kys om dagen og de fleste konflikter holdes fra døren. ALLE dem jeg kender (som så åbenbart ikke er rigtige danskere) slår ikke deres børn, og de får masser af kæmpe krammere og kys, både hjemme og i superbrugsen.

lib1982 skrev:

NikiFin skrev:

Bellis, Men jeg har prøvet at spærre barnet inde efter jeg havde prøvet alt andet. Og det var faktisk det eneste der virkede. Og jeg virkelig håber at barnet lære af det og provokerer mig aldrig igen at lave det samme.

:woohoo: undskyld mig, men HOLD da op hvor jeg synes dine 'metoder' og din ansvarsfølelse lyder syg!!! Virkelig syg, som i, at jeg umiddelbart håber du/din familie får en eller anden form for terapi!!!! Kender jo ikke hele 'historien', men bare det at du skriver 'og provokerer mig aldrig til at lave det samme'... som andre har skrevet, er børn jo ikke født ondskabsfulde, og har da på INGEN MÅDE ansvaret for, hvordan du reagerer!!!! Den ENESTE som kan gøre noget ved/for din reaktion, er dig og KUN DIG - at du vælger at pådutte dit barn det ansvar, er for mig vildt grænseoverskridende!!!! Er enig med de andre i, at børn skal/bør behandles med respekt og ligeværdighed, børn er OGSÅ mennesker, ikke KUN børn! Er muligt nogen slår deres børn, både i og udenfor DK, kunne jeg ALDRIG finde på - jeg går (hvis jeg har muligheden) og køler af, og vender så retur! Har den overbevisning, at mine børn ikke gør noget overhovedet bevidst for at pisse mig af, derfor skal de heller ikke lide under mit temperament!! Er fuldstændig enig med dig i, at den psykiske vold, f.eks. trussel om vold er værre end den fysiske vold, MEN det er IKKE det samme som at sige, at jeg synes fysisk vold er ok - hverken mellem børn/voksen, børn/børn eller voksen/voksen!!

som du siger børn er ikke kun børn men også mennesker. Derfor skal de vide at hvis de prøver og gerne vil se hvad det sker når de overskrider grænser det er deres ret til få hvad de vil og til at lære hvordan livet er. Det er ikke mine metoder. Men det er et faktum at efter dette skridt skrig hun ikke længere og faldt i søvn med det samme. Og ja, der er nogle børn der godt kan finde på at provokere, du må ikke trå at alle børn er som dine og at hvis dine ikke gør noget betyder det ikke at ingen gør det. Min søn gør det ret tit og helt bevidst f.eks. Generelt får jeg en følelse at du ikke ved nok om børn. Men det kan også være forståeligt fordi Gud ikke giver vanskelige børn til forældre som ikke kan magte dem ;)

Sidder og håber på, at NikiFin ikke er en rigtig person, men bare en, som gerne vil skabe lidt rav i debatten... alt andet er simpelthen for uhyggeligt!

Kirle skrev:

Er helt enig! Dog må jeg sige at jeg har helt holdt mig fra denne diskussion fordi jeg altid synes at der kommer disse 'små' indrømmelser eller historier som i den grad overskrider mine grænser for hvad der må antages for at være acceptabel adfærd og fordi hele denne tråd er konfliktsøgende. At Nikifin søger en tråd om konflikter og grænseoverskridende handlinger, kan jeg slet ikke se hvad pointen er med det. Det er jo ikke fordi det skal blive bedre for hvis det er så burde trådstarter være mindre konfliktsøgende. Det er en indrømmelsestråd om at være forkert på den. Undskyld min negative udmelding. Kudos til alle jer der gider at svare. Ha en go dag!

du har misforstået det hele. Og du åbenbart er ikke vandt til at tale om tingene hvordan de virkelig er og at høre sandheden.

KH Bibi skrev:

FÅ DOG TJEKKET HOVEDET, DU DERSENS! *argh*

det har jeg og jeg er fuldstændig rask. Nu er det din tur. Good luck :lol:

NikiFin skrev:

du har misforstået det hele. Og du åbenbart er ikke vandt til at tale om tingene hvordan de virkelig er og at høre sandheden.

Nikifin, hvorfor er det - at det KUN er DIG der ser sandheden og alle vi andre har ikke forstand på børn, når ALLE er uenige, burde man så ikke kigge indad - og hvis man er overbevist om, at danskerne lyver og holder sammen i løgnen - så lyder det psykotisk?? INGEN er enige med dig. Altså, du har bare ikke børn, der er værre end alle andres, det er sgu dine metoder der er helt gal på den, det kan vi jo læse, ud af dine indlæg. Hvorfor er det, at utilpassede unge ikke opdrages som du skriver?? Hvorfor er det, at du skriver man ikke tager skade af lidt smæk, når du nu selv slår dine børn?? Må din mand slå dig? Må du slå ham? Må dine børn slå hinanden?? Hvordan retfærdiggøre du at du må slå dem? Jeg giver ikke rap, klask eller smølfespark eller noget andet - jaja sig du jeg lyver eller at mine børn er SÅ nemme, men ved du hvad?? At skrive at dine børn er kommet til dig, fordi du kan håndtere dem - er en rigtig rigtig dårlig undskyldning. Børn er et produkt af dig - mand dig op kvinde.

Jeg har så ondt af dine børn! Du påtager dig jo ikke opgaven at hjælpe dem gennem livet. Du har ikke løst opgaven 'at få din datter til at sove', når hun falder udmattet i søvn låst inde efter hyl og skrig. Du har først løst opgaven, når hun aften efter aften lægger sig frivilligt og glad i sengen og falder i søvn efter en godnatsang / historie / krammer... Når hun sover alle de timer, hun har brug for til at være glad, kvik og tilfreds, når hun er vågen. Jeg taler af erfaring, når jeg siger, at det ikke altid er nemt at knække koden. Hos os var det en opgave, vi boksede med (on-and-off) i næsten et år, da drengen var omkring 2, pigen var nyfødt/baby, og overskuddet hos os voksne var et hul i jorden omkring sengetid. Men vi løste den - og aftnerne er en fornøjelse for både børn og voksne (for det meste). Du skal lære at tænke i planlægning for at forudse dine børns behov. Ikke i brandslukning i et kaotisk hjem. Stadig kan alt, jeg læser om dine børn, forklares ud fra det kaotiske liv, du udsætter dem for - faktisk opfatter jeg børnenes kaotiske opførsel som et sundhedstegn hos børn i syge omgivelser. Og at du kommer med nedsættende bemærkninger om forældreevnen hos dem, der råder dig, kan jeg ikke opfatte som andet end forkrampede fortrængninger. Fysisk og psykisk vold er ikke normen. Omsorgssvigt er det heller ikke. Jeg tror, du ville have lettere ved at forsvare dit familieliv for dig selv, hvis andre skrev, at de har det som dig. Men jeg tror, du skal lede længe efter dine lidelsesfæller. Gudskelov er det de færreste, der læner sig op ad indberetninger til de sociale myndigheder, psykosociale hjælpeforanstaltninger, tvangsfjernelser osv. Jeg gør ikke! Jeg kan kun komme i tanke om én eneste herinde (udover dig) i de seneste år, jeg har haft de tanker om...