Mødre med 3 eller flere små børn og arbejde

KH Bibi skrev:

Og igen et tegn på, at du ikke forstår hvad der svares eller ikke forstår, hvad du selv spørge om.

Jeg kan altså ikke se at hun ikke forstår hvad der svares? Kunne vi stoppe angrebene nu?

Ja, at hun skriver, at Soap siger, at bulgarere er retarderede. Det kan jeg ikke se, nogle steder...

Jeg skrev : Nu skrev jeg ikke at bulgare var retarderet men at jeres børne syn set med vestlige øjne var Der er en væsenlig forskel!!!!!!! Nøjagtig det jeg mener med du ikke forstår det som blir skrevet og repostede men det var der en som slettede !!!! Lad venligst være med det da det blev repostet fordi damen ikke forstår hvad jeg skriver og jeg har altså ikke skrevet at nogen e retarderede men at deres børne metalitet var !!!!!! :angry:

Soap skrev:

og repostede men det var der en som slettede !!!!

Ingen andre end Tina sletter her! Hvad har nogen gang i??? :angry:

Og nu skriver hun deleme selv at mange bulgare er retarderede , men det er måske også for min regning HMMMM siger jeg bare

Okay okay, godt ord igen. Jeg synes stadig det er voldsomme reaktioner i forhold en mindre misforståelse. Både Charlotte og jeg følte også at ordet 'retarderet' var groft og unødvendigt, men jeg ser jer ikke kaste jer over os. Så giv lige den nye debattør en chance og lidt snor ikke? :-)

Fino kanino, men stadigvæk... :dry:

Retarderet er et ord jeg brugte om hvad jeg mener om bulgares meltalitet/ syn på børn og opdragelse Hvem af jer skal være dommer for hvilke ord jeg syns jeg vil bruge ? Så føl i bar , ved ikk hvad det er i føler men jeg tror det gør ondt et vist sted ja undskyld mig men det er altså ikke nogen hemmelighed at i de mindre byer dernede at alting så tilbage og oldnordisk og derfor det ord Jøsses altså Sgu jer der hidser en stemning op i stedet for at spørge ind til hvad der egentlig menes

Signe1704 skrev:

Når nu du skriver at børnene er søde og artige når din mand er alene med dem, må det jo være noget du gør der får det til at blive hårdt og anstrengende at være sammen med dem. Jeg synes du skulle prøve at få noget hjælp til jeres samvær - måske det kunne løse en masse? Jeg har selv 3 børn - den ene er godt nok 11 år, men han kræver ikke mindre, bare nogle andre ting. De små er 9 måneder og 2 år og jeg skal snart starte på arbejde igen. Jeg ved at det bliver hårdt i forhold til at være på barsel, men jeg er sikker på at det nok skal gå. Den med at udenlandske børn skriger mere og er mere umulige køber jeg ikke. Jeg mener meget ligger i opdragelsen. Det lyder til at de skriger på din opmærksomhed. Er du rigtig tilstede når i er sammen? Du skulle måske sætte dig bare en halv time hver dag og kun fokusere på børnene. I kunne læse bøger, male, lave perler, gå en tur eller noget helt andet. Det vigtige er at du koncentrerer dig 100% om dem. Jeg har ikke 2 timer om dagen hvor jeg har tid kun til mig selv. Min 'alene/voksen' tid er om aftenen efter 21 når alle tre børn sover. Det kan man ikke forvente at have når man har små børn. Kan du ikke inddrage dem i dine gøremål? Min datter elsker f.eks. at sidde på køkkenbordet når jeg laver mad. Så hjælper hun hvor hun kan - hun smager f.eks. på sovsen eller rører i noget. Hun hjælper mig også med at vaske tøj. jeg siger hun skal give mig alt det røde og det finder hun så i bunken. Jeg håber du kan bruge noget af det så du kan få lidt mere overskud og se hvor specielle og dejlige lige præcis dine børn er ;)

Jeg gør det samme som du skriver. Selvfølgelig får de min opmærksomhed. Det er bare sådan at den aldrig er nok. Og jeg tror faktisk nogle gange at præcis det er problemet - at de får for meget af min opmærksomhed. Deres far f.eks. ignorer dem hele tiden. De kommer, siger noget til ham, ham hører ikke og svarer med 'hm'. De har lært at de ikke får noget derfor vil de ikke have noget af ham. De er bange for ham og de holder deres emotioner. Det gør de også i børnehaven. Derfor når de ser mig deres emotioner eksploderer og de begynder at hyle med det samme og vil have alt muligt fra mig. Tit folk spørger mig hvorfor begynder de at grade når de ser mig. Og det er det eneste forklaring jeg har fundet for mig selv. Når min mand er sammen med dem sidder han og læser aviser hele tiden. De kan slår hinanden ihjel ved siden af ham, ser han ingenting. Hvis jeg vil gøre det samme reagerer de helt anderledes. De kommer allesammen, vil gerne at jeg holder dem, klør på ryggen, giver dem kiks og slik (de er tossede efter slik men aldrig vil have dem fra far, de er bange selv at bede ham om det). F.eks. hele tiden jeg skrev indlæg her i eftermiddagen pilede jeg samtidig pistache nøder til dem. Hvis deres far siger Nej går de deres vej. Men hvis jeg siger Nej bliver de hysteriske, fordi de forventer at jeg skal gøre alt for dem. De ved godt at hvis de er hysteriske med mig ikke noget sker. Men de er bange for far at smide sig på gulvet og skrige. De holder alt i sig selv og når de ser mig - kom og se hvad der sker. :woohoo: Derfor synes jeg at hvis problemet er i noget jeg gør det ikke noget forkært jeg gør men det er mere at de ved at jeg er deres ven og de altid kan regne med mig til at tilfredsstille deres behov. Jeg er for sød med andre ord :blush:

De går jo kun til dig, fordi du ikke har forklaret dem, at når den ene siger nej, så er det nej og du giver jo efter og giver dem, sikkert, hvad de vil have. Tror du ikke noget parterapi eller en anden mand ville hjælpe? Eller et job? Og et liv i den virkelige verden?