Mødre med 3 eller flere små børn og arbejde

KH Bibi skrev:

NikiFin skrev:

KH Bibi skrev:

Ja, det er jo også en slags måde at starte sit allerførste indlæg på et debatforum :dry:

Hvad mener du? Har jeg lavet en fejl eller...? Er der bestemte antagelige måder til at skrive anlæg N1 :dry: ?

Er du seriøs? Kan du ikke se, at jeg HAR svaret? :unsure:

Undskyld, det ved jeg godt, der er sket noget. Jeg har redigeret min anlæg. Kig op ;)

Øhm, ok http://voresborn.dk/images/fbfiles/images/undskyld.gif

NikiFin skrev:

Og hvis jeg ikke finder tid til at blive alene i mindst 2 timer (det er min måde til at oplade batterierne) bliver jeg hysterisk :huh:.

Hmm hvis du efterlyser en måde at gå på arbejde og have børn og have mindst to timer til sig selv om dagen, så er jeg bange for den ikke findes... I hvert fald ikke når de er små. Jeg havde en periode med fødselsdepression og senere en periode med stress hvor jeg også syntes mine børn var meget besværlige at være sammen med, men jo mindre jeg var sammen med dem jo mere besværlige blev de. For så hang de jo også på mig når jeg endelig var der. Og jeg kendte dem mindre og mindre og fandt derfor ikke den store glæde ved at være sammen med dem. Når nu du går hjemme, kunne det måske være en ide at have ét barn hjemme af gangen og lade de andre komme i institution. For at have tid til det barn, så barnet får oplevelsen af at have din fulde opmærksomhed og du får oplevelsen af at nyde at være sammen med børnene. Det kan være svært i starten. Da jeg kom ud af min stressperiode så hang børnene på mig og snakkede non-stop. De havde jo savnet mig. Men efterhånden slappede de (og jeg) mere af og de vidste at de nok skulle få tid med mig, så de blev mindre klistrende :-)

Jeg er ikke sikker på jeg overhovedet har forstået hvorfor du ikke går på arbejde når de er i instution ?? Syns du har en underlig måde at starte et indlæg på du vil ikk høre dit og dat jamen det må du affinde dig med alligevel for jeg er nødt til at skrive at jeg læser det som om du ser dine børn som en belastning , kan ske det er forkert men det er sådan som mine øjne læser den tekst du har skrevet .....

ja, nogle gang føles de som belastning. Jeg er sikker på at alle mødre har oplevet det og jeg er også sikker på at enhver på mit plads ville føle det same. Jeg har kigget meget på andre børn og sammenlignet dem med mine og kan med sikkerhed sige at de fleste danske børn er meget rolige og fornuftige, de opfører sig som voksne lige efter fødslen. Selv i fødselsafdelingen kun mine børn gradede, i det mindste var det kun dem man kunne høre. De andre ikke engang prøvede og hvis de prøvede lød det som om de ikke har kræfter til at skrige :dry: Jeg har set mange gange hvordan andre mødre reagerer når de hører at deres barn hyler. De går næsten i panik som om det er noget der sker meget sjældent og i meget specielle situationer. Jeg har også set en dansker som viser med håndene at han ville kvæle et udenlandsk gradende barn foran ham. :angry: Men jeg vil ikke diskutere det. Jeg ville bare vide hvordan andre arbejdende mødre klarer det.

Jeg er ret sikker på at andre mødre klare det fordi de har valgt at få børnene og så har de helt sikkert en langt mer positiv indstilling til tingene end dig Så måske det var den du skulle arbejde på Prøve at se det lyse og gode i tingene i stedet for at være sådan en sortseer, for sådan lyder du godt nok på mig Og hvis du virkerligt mener der er så meget i vejen med dine børn og de er så high maintance vil jeg da på det kraftigste anbefale dig at få en snak med deres instution og en indstilling til PPR så der kan komme en udredning på børnene Du svarede stadigt ikke på hvorfor du går ikke går på job når de er ude og blive passet ?

kongster skrev:

Jeg havde en periode med fødselsdepression og senere en periode med stress hvor jeg også syntes mine børn var meget besværlige at være sammen med, men jo mindre jeg var sammen med dem jo mere besværlige blev de. For så hang de jo også på mig når jeg endelig var der. Og jeg kendte dem mindre og mindre og fandt derfor ikke den store glæde ved at være sammen med dem. Når nu du går hjemme, kunne det måske være en ide at have ét barn hjemme af gangen og lade de andre komme i institution. For at have tid til det barn, så barnet får oplevelsen af at have din fulde opmærksomhed og du får oplevelsen af at nyde at være sammen med børnene. Det kan være svært i starten. Da jeg kom ud af min stressperiode så hang børnene på mig og snakkede non-stop. De havde jo savnet mig. Men efterhånden slappede de (og jeg) mere af og de vidste at de nok skulle få tid med mig, så de blev mindre klistrende :-)

Jeg ved ikke om jeg spender for lidt tid sammen med dem. Det er ikke mindre end alle arbejdende mødre spender med deres børn. Jeg har hørt også fra andre det at prøve at have et barn herhjemme af gangen og selvfølgelig har jeg prøvet det når de er syge. Men jeg har ikke oplevet at det bliver bedre. Bare jeg får ikke min tid til at oplade og bliver mere nervøs. I det mindste virker det ikke med mig. Synes du ikke at ikke på grund af det havde dine børn slappede af men bare fordi de havde vokset?

Hej. Har kun et barn, men min mor har tre og da vi var små var hun meget alene med os (min far arbejdede i udlandet). Hun havde en 30 timers arbejdsuge og kan huske at hun havde 'mor slapper af tid ' og 'mor er 100 % sammen med børnene-tid'. Vi lærte ret hurtigt at hvis vi lod hende sidde lidt med en bog, ville hun gerne lave lige det vi ville en anden gang. Det virkede ret godt hjemme hos os, også de små. Tror ikke det var fordi hun var fuld af energi, men vi børn opdagede det vist ikke rigtig. Håber det gav noget at tænke på. Lige en ting til: tror du ikke du skulle sende dine børn ud på en fodboldbane et par timer om dagen? Synes de lyder til at være meget normale, men bare er prop fyldt med energi. Eller hvad med en skovbørnehave? :cheer:

Hi Soap, jeg tror ikke at nogen vil ansætte en mor med 3 små børn. Derfor prøver jeg ikke at finde arbejde. Hvordan reagerer chefen hvis hans funktionær er væk hver anden uge? Jeg arbejder faktisk lidt hjemmefra, administrerer en hjemmeside, med det er ikke noget særligt. Men måske det største grund er fordi jeg ikke er tvunget til at tjene penge lige nu i det mindste :unsure: Ellers kan jeg se at du ikke forstår meningen af min anlæg ;) 1. Jeg har fundet min måde at håndtere situationen og det virker fint. 2. Jeg er meget optimistisk at med tiden de små banditer bliver til store banditer :laugh:

Hi Mortildejligdreng , jeg kan se at jeres mor var meget heldig med 3 fornuftige børn. Jeg og min søster havde hele livet også kun mor. Men... Hun er noget meget specielt, fuld af energi. Hun har altid haft mere end elle andre mænd og kvinder og jeg kan slet ikke sammenligne mig med hende. Hun arbejdede også 8 timer hver dag mens mig og min søster passede hinanden siden vi begyndte i 1 klasse (før passede os min mormor, som var nødt til at forlade sit job så at min mor kan gå på arbejde). Vi var også ret fornuftige børn men vi var også piger. Hun gjorde ikke det rigtige at efterlade 2 piger på 6 og 7 alene en halv dag efter skole men det var hun nødt til. Så... jeg ved godt at alt er muligt. Ville bare vide hvordan de andre klarer det :)