Mødre med 3 eller flere små børn og arbejde

Det er en straf fra gud og han sender dig nu væk herfra for at sone din synd.

Johannamor skrev:

Ja, jeg er også smuttet! Jeg bliver bare i så dårligt humør over at læse om én, der i den grad svigter sine børn ved ikke at tage sit ansvar som mor alvorligt... I hvert eneste indlæg, hvor du har beskrevet dig selv, dine børn og jeres familieliv er der dukket mere op, og det lyder værre og værre. Hvis alt det du fortæller er sandt, så må I læne jer op ad en anmeldelse til de sociale myndigheder. Man er IKKE en god mor ved at opfylde alle sine børns ønsker. Man er en god mor ved at opfylde deres behov - og de to ting er ikke nødvendigvis det samme. Når min 5-årige fx gerne vil se naturfilm i tv efter kl. 20, så kan jeg både følge hans ønske og selv synes at det ville være hygeligt at ligge i dobbeltsengen med ham og snakke om løver eller hvaler eller krokodiller. Men opfylder jeg hans ønske er han ikke til at få ud af fjerene om morgenen, så han kommer i seng. Man er IKKE en god mor ved at acceptere børns hyleri. Alle børn har vanskelige perioder, men at forstå langvarigt hyleri som en medfødt egenskab er en misforståelse af, hvordan børn udtrykker sig. Hyl og skrig og vold er udtryk for afmagt - og så er det vores ansvar som forældre at lære børnene at gribe magten. Mine oftest søde og fredelige børn er ikke søde og fredelige fordi jeg tvinger dem til at undertrykke deres personlighed. Tvært imod er de søde og fredelige, fordi de er trygge, velstimulere og i omgivelser, der giver dem plads til at udfolde deres personlighed, som den er. Man er IKKE en god mor ved at undertrykke sine egne behov i en grad, hvor man ikke kan have et job, hvor ungerne i den grad overskrider ens grænser, at man gentagne gange er nødt til at vende ryggen til dem med ørepropper i, og hvor man opsøger hjælp - men afviser den, inden den har fået en chance. Man er IKKE en god mor, når man ikke er lydhør overfor pædagogers, familiemedlemmers, familieterapeuters og ganske almindelige mødres syn på, hvad de tænker, når de ser / lytter til / læser om dig og dine børn. Jeg ved ikke, om jeg skal have ondt af dig? Jeg tænker på, om du er bange for din mand, som børnene iflg. dig er bange for deres far, og om det er hele kernen i problemet. Gad vide hvad det er, du i dine indlæg kredser om men ikke skriver??? Men ét er helt sikkert: Jeg har ondt af dine børn! Den opvækst, de får, er ikke sund! Hled og lykke med at komme videre i livet - jeg håber, det sker snart!

Rolig, du behøver ikke at have ond af mine børn. De er måske de lykkeligste i vuggestuen og det siger ikke mig men alle andre. Men jeg er overrasket hvordan er det muligt at du forstår præcis det modsatte af hvad jeg skriver. Hvordan kan det være at jeg er sådan en dårlig mor men mine børn vil have mig hele tiden når jeg er i nærheden? Hvordan kan det være at Eva hyler for mig når jeg står op af bordet til at hente vand og vil komme sammen med mig. Hvordan kan det være at de gerne vil have at jeg holder dem hele tiden og tager fat i mig som om hele verden er imod dem og vil slå dem ihjel og jeg er deres eneste frelser. Hvorfor tror du at jeg opfylder alle deres ønsker, hvor har jeg sagt det? Jeg kan overhoved ikke forestille mig at opfylde alle deres ønsker i det mindste fordi de har mange ønsker som ville tage livet af dem :ohmy: Det er ikke deres hyleri som er medfødt. Det der er medfødt er hysterisk temperament som resulterer i meget hyleri. Og hvis du ikke accepterer dine børns hyleri hvordan får du så dem til at holde kæft? Hvor har jeg sagt at jeg afviser hjælp uden at prøve den? Du skal gå tilbage og læse igen. Om jobbet - måske det er noget jeg gerne vil have men det er bestemt ikke vigtiger end mine børn. Du kan tro, at hvis jeg er sikker på at hvis jeg begynder på arbejde det ville give bedre sammenhæng og kommunikation med mine børn ville jeg ikke engang tøve at gøre det. Men det er nok. Jeg har forstået at du mener jeg IKKE er en god mor. Undskyld, men det er noget jeg vil spørge mine børn om og ikke dig. Jeg sparer dig min mening om dig fordi jeg er ikke sikker på at du bryder dig om den.

Tina; kan du så komme på banen her - nu er det fandme ved at være nok!

KH Bibi skrev:

Det er en straf fra gud og han sender dig nu væk herfra for at sone din synd.

hvornår var det sidst du har besøgt en psykolog? Det ser ud for langt tid siden hvis nogensinde eller du har ikke været lydhør nok?

KH Bibi skrev:

Tina; kan du så komme på banen her - nu er det fandme ved at være nok!

jeg gætter at du beder om ban på dig selv?

NikFin - Du har fået masser af gode råd i denne tråd. Læs dem nøje, for kommer der flere indlæg i denne tråd vil den blive slettet. Rigtig mange brugere har taget dit indlæg seriøst, men tråden hjælper dig tilsyneladende ikke. Til gengæld skaber den splid i forummet, og en del føler, at de har spildt deres tid på at svare dig. Du er fortsat velkommen til at blande dig i debatten, men overvej dine motiver. Her er plads til at øse ud af frustrationer, søge råd eller bare blive underholdt, men man skylder en respekt over for dem, der svarer en. Det forventer jeg også fra din side fremover i debatten.

Jeg har ikke problemer med at nogle folk angriber mig. Som sagt det skal forventes når man skriver her. Men åbenbart er der nogle mere følsomme mennesker der bliver sur på mig fordi jeg vover at sige ting som de ikke forventer eller ikke kan lide. Jeg deller min mening og erfaring og kan ikke se hvor problemet er - hvis nogen ikke kan lide det kan bare ignorere. Nogle mennesker har ikke problemer med mig men med dem selves til at kontrollere deres nysgerrighed og impulsive reaktioner. ;) Åbenbart provokerer jeg dem, jeg kan godt se det men ærlig sagt kan jeg ikke finde ud hvordan jeg gør det. :unsure: Nu stopper jeg.